Superpris på Absalon Hotel

Green Key_V3

Green Key godkendt

Inkluderer pr. person pr. nat:

  • Overnatning
  • Morgenmad

Mere om Absalon Hotel

Et unikt, moderne og klassisk hotel på Vesterbro midt i København. De dejlige værelser er indrettet med det internationale designmærke Designers Guild. Nye og smukt indrettede badeværelser. Slap af og planlæg din dag i den hyggelige lobby lounge og nyd forfriskninger fra Absalon Bar.

Helgolandsgade 15, 1653 København V
Vis kort

Hotellets faciliteter

  • Lån/leje af cykel
  • Green Key_V3 Green Key mærket
  • Gratis internet
  • Ladestik til el-bil
  • Lufthavn: 7 km
  • Tog: 100 m
  • Busstop: 100 m
  • Badestrand: 4 km
  • Golf: 5 km
  • 161 Værelser

Find vej

Helgolandsgade 15
1653 København V

Vis kort

Attraktioner i nærheden af Superpris

  • Foto: Wonderful Copenhagen

    Vesterbro

    0,14 km

    Det berygtede red light district og tidligere arbejderkvarter i København, Vesterbro, er i dag et af byens mest hippe områder. I 2014 figurerede Vesterbro sågar som nr. 4 på Thrillists liste over top 10 hipsterkvarterer i verden.

    Vesterbro begynder lige bag Københavns Hovedbanegård og er i tæt gåafstand til centrum. Vesterbro er ikke kun et hipt område at bo i, men også et sted med mulighed for shopping og masser af restauranter og barer. Langs Vesterbrogade og Istedgade, finder du det originale red light district fra den første strækning fra Københavns Hovedbanegård og op. Her er der masser af barer, restauranter og designerbutikker.

    Er du på udkig efter en lækker middag eller en festlig bytur, er et besøg i Kødbyen et must. Her skyder nye restauranter og cool barer op i hastig fart. Vesterbro har sågar sin egen madgade, franske Værnedamsvej på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro. Værnedamsvej er et gourmetparadis med specialbutikker, der sælger ost, vin, fisk og chokolade. Vesterbro er også kendt som København V.

    Læs mere : Vesterbro
  • Foto: Nicolas Tobias Foelsgaard

    Tivoli

    0,4 km

    Tivoli blev grundlagt i 1843 og er en national skat og en international attraktion. Eventyrforfatter H.C. Andersen besøgte haven mange gange, og det samme gjorde Walt Disney. Det siges endda at Walt Disney fandt inspiration i netop Tivoli til sin første Disney World. Da Tivoli blev grundlagt lå parken udenfor Vesterport, men i dag ligger den kun få minutters gang fra Rådhuspladsen, og med Københavns Hovedbanegård som nærmeste nabo, så det er let at komme dertil.

    En del af hemmeligheden bag Tivolis succes er, at der er noget for enhver smag. Den gamle have er smukkere end nogen anden forlystelsespark med eksotisk arkitektur, historiske bygninger og frodige haver. Om aftenen skaber tusindvis af farvede lys en eventyrlig atmosfære, der er helt unik. Charmen ved den gamle have ligger også i dens finurligheder, som når du støder på de fritgående perlehøns eller de majestætiske påfugle der går rundt mellem rutsjebaner og karuseller.

    Magiske og nostalgiske forlystelser

    Forlystelserne er alle designet til at matche Tivolis arkitektur og haver. Nogle er vidunderligt nostalgiske, mens andre er de rene adrenalinsus. Tivolis ældste og mest populære tur er trærutsjebanen fra 1914, og er en af kun syv rutsjebaner i verden, der endnu har en mand ombord, som manuelt styrer bremserne. I kontrast hertil finder du for eksempel Vertigo, der flyver med 100 km/t. Den blev kåret til Europas Bedste Forlystelse i 2014.

    I 2021 åbnede Tivolis seneste forlystelse, Villa Vendetta, Danmarks største spøgelseshus med skuespillere. Gæsterne at tage på en rejse gennem 12 forskellige værelser, fordelt på over 800 skræmmende kvadratmeter.

    Fredagsrock og klassisk musik i verdensklasse

    Det årlige musikprogram i Tivoli byder altid på noget for enhver smag og alder - med blandt andet Fredagsrock og SommerKlassisk. Der er live musik i Tivoli hver eneste dag, og Fredagsrock har endda fået en lillebror.  Han hedder 'Lillefredag', og fyrer op for ny dansk musik hver torsdag. 

    Herudover er der Mundomandag med musik fra alle verdenshjørner, Tirsdagstoner med danske sange og evergreens samt Onsdagsjazz. Lørdag aften står på dans på Plænen, hvor Tivolis Big Band og Tivoli Late Night Orchestra sætter gang i en dansefest, hvor både amatører og dygtige dansere kan være med. 

    Se Tivolis musikkalender her.

    Spisning i Tivoli

    Når det kommer til mad, har Tivoli et godt og varieret udbud. Nogle foretrækker at medbringe deres egen mad og lave en picnic på Plænen, men du kan også vælge mellem Tivolis mange gode restauranter. Du kan finde alt fra traditionelle danske retter til fransk bistro til gourmet burgere. I år har Tivoli åbnet en ny fiskebistro, Figaro og Gasoline Grill, den verdensberømte burgerkæde.

    Er du mere til en streetfood udgave af frokosten, så besøg Tivoli Food Hall i Tivoli Hjørnet. Bygningen på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstorffsgade blev opført af Tivoli i 2017, og er tegnet af arkitekterne bag Louvre Pyramiderne i Paris. Bag den bølgende facade gemmer sig flere spisesteder, de fleste indrettet som permanente, indendørs madboder. Her er et bredt udvalg af forskellige køkkener, og du kan nyde alt fra sunde retter hos islandske Glò til nordafrikanske, lune fladbrød hos Wakha. Og en væld af muligheder derimellem.  

    Du kan også prøve det fine Nimb Brasserie og Nimb Hotel, som ligger i Tivoli. Deres nyeste tilføjelser er restaurant Gemyse, der fokuserer på det grønne køkken og økologi i samarbejde med Aarstiderne, og Cakenhagen, der serverer kaffe, kager og champagne.

    Vil du se flere gode spisesteder i denne del af København? Så tjek vores guide til de bedste spisesteder i Indre By

    Tivoli hele året

    Med tiden har Tivoli udvidet deres åbne sæsoner. Du kan nyde have på en smuk sommerdag, eller ligge turen forbi, når Tivoli hvert efterår bliver forvandlet til et fortryllet Halloween-univers med hekse, græskar og lanterner.

    Fra midten af november til januar sænker julefreden sig over Tivoli, der fejrer jul og nytår - og huser Københavns mest magiske julelandskab og- marked.

    De fleste forlystelser kører, og restauranterne er åbne også til efterår, jul og nytår.

    Besøg byens andre topattraktioner

    Tivoli er blandt Københavns topattraktioner. Du kan finde de andre her

     

    Læs mere : Tivoli
  • Foto: Claus Randrup

    Kødbyen

    0,44 km

    Kødbyen er et område på Vesterbro, der har huset kødindustrien i mange årtier. Det består af tre separate områder, der bliver kaldt for den hvide, grå og brune Kødby efter farven på bygningerne.

    I begyndelsen af 2000'erne, da Københavns Kommune indså, at de funktionalistiske bygninger fra 1930'erne i den hvide Kødby kunne være interessante for andre end blot slagtere, begyndte en vision om en ny kulturel smeltedigel at tage form. Kødbyen er i dag en kreativ klynge, hvor Københavns nye og trendy steder åbner, såsom restauranter, natklubber og kunstgallerier - side om side med slagterierne, der stadig driver virksomhed her.

    Kødbyen er et af Københavns mest populære steder at gå ud. Her ligger bl.a. kunstgallerier, som V1, Gallery Poulsen og Bo Bjerggaard, tebutikken Tante T og Butcher’s Lab – et kombineret galleri og fitnesscenter. Kødbyen huser også en bred vifte af restauranter. Prøv den økologiske BioMio, nogle af byens bedste burgere og pizza, vin og tapas på Paté Paté eller frisk fisk hos Fiskebaren.

    Området er kendt for et sprudlende natteliv med Jolene, Mesteren & Lærlingen og Bakken lige ved siden af hinanden. Bygningerne og facaderne er beskyttede, hvorfor du ikke finder nogen store navneskilte på facaderne. Derfor kan det ibland være lidt svært at finde rundt. Ligeledes har mange restauranter, barer og gallerier bevaret de gamle slagteriers fliser og rå rammer.

    Læs mere : Kødbyen
  • Foto: Wonderful Copenhagen

    Planetarium

    0,44 km

    Et besøg på Planetarium er lærerig underholdning om astronomi og rumfart for hele familien.

    Oplev stjernehimlen, galakser og planeter helt tæt på – både i vores udstilling, på rumrejser i Kuppelsalen eller til foredrag om astronomi og rumfart.

    Planetariums hjerte, Kuppelsalen, er med sit store lærred Nordeuropas største, og byder på en helt særlig filmoplevelse. Hér kommer du på fantastiske rejser ud i det uendelige univers, besøger fjerne planeter og meget mere. Alle film i Kuppelsalen indledes med en rejse ud i rummet.

    En billet giver adgang til husets udstillinger samt én valgfri film.

    Læs mere : Planetarium
  • Foto: Ana Cecilia Gonzalez

    Glyptoteket

    0,62 km

    Glyptoteket i Københavns centrum udstiller en imponerende samling af antik kunst og værker fra 19. og 20. århundrede i storslåede omgivelser.

    Museet blev stiftet af brygger Carl Jacobsen (1842-1914). Glyptotekets faste samling rummer ca. 10.000 kunstværker fordelt på to hovedsamlinger.

    Den antikke samling

    I den ene samling kan du se Nordeuropas største samling af antik kunst, både ægyptiske, græske, etruskiske og romerske værker - en lystvandring gennem 3500 års kunst og historie.

    Den moderne samling

    Den anden samling rummer fransk og dansk kunst fra det 19. og 20. århundrede, bl.a. værker af Eckersberg, Købke, Monet, Rodin, van Gogh, Degas samt en af verdens bedste samlinger af Gauguins kunst.

    Vinterhaven

    I den store, prægtige subtropiske Vinterhave i museets midte er Café Picnic klar med forfriskninger i skyggen af hundredårige gamle palmer. Glyptoteket præsenterer ofte skiftende udstillinger, der vises som en integreret del af museumsoplevelsen.

    Udstillingerne kan indvirke på, hvilke dele af den faste samling, der er tilgængelige for publikum. Hold øje med hjemmesiden www.glyptoteket.dk for informationer om udstillinger og andre events.

    Læs mere : Glyptoteket
  • Foto: Per Morten Abrahamsen

    Nationalmuseet

    0,81 km

    På Nationalmuseet i København kan du følge hele Danmarks historie fra istidens rensdyrjægere, over vikingetiden, kristendommens indførelse og enevælden til nutidens samfund.

    Nationalmuseet har til huse i Prinsens Palæ, der blev bygget i 1743-44. En suite af elegante sale står stadig næsten som dengang, prinser og prinsesser havde deres gang i dem med paneler, stuk, lysekroner og møbler.

    Permanente udstillinger

    Udstillingen Danmarks Oldtid rummer blandt andet Solvognen, Egtvedpigen, det store sølvkar fra Gundestrup og vikingernes skatte. Se også de velbevarede rester af Huldremosekvinden, der kom drabeligt af dage omkring år 100.

    Nationalmuseet har også verdens største samling af genstande fra Grønland, så som sælskindsdragter, magiske amuletter og slanke kajakker.

    Nationalmuseet rummer en af verdens største etnografiske samlinger, en antiksamling, et legetøjsmuseum, en mønt- og medaljesamling og Klunkehjemmet fra 1890.

    Børnenes Museum og guidede ture

    Børnenes Museum er et kapitel for sig, hvor familiens yngste kan komme tæt på forskellige tidsaldre og kulturer. Sid på skolebænken i en skolestue fra oldemors tid, tag på fantasirejse i vikingeskibet, rør i gryderne i middelalderborgens køkken eller mærk på stofferne i butikken fra Pakistan.

    Tag en af museets gå-selv-guider, og oplev museet på kun 60 minutter. Du kan vælge imellem Danmarkshistorien, Familietur og Jorden rundt. I

    Restaurant SMÖR er et besøg værd

    Udover en café og museumsbutik, finder du på Nationalmuseet også den glimrende Restaurant SMÖR. Restauranten serverer en spændende menu med inspiration fra det danske køkken og med masser af lækre, lokale ingredienser. Du kan fx få nyfortolkninger af smørrebrød eller prøve "Nationalmuseets Kæmpe Store Kagebord" med et overflødighedshorn af kager og søde sager. Du skal ikke betale indgang for at besøge restauranten, caféen eller butikken. 

     

     

    Læs mere : Nationalmuseet
  • Foto: Wonderful Copenhagen

    Vor Frue Kirke

    1,03 km

    Københavns Domkirke har lagt hus til store begivenheder i Danmarkshistorien. Bl.a. kronprins Frederiks og Mary Donaldsons vielse og Søren Kierkegaards begravelse i 1855.

    Grundstenen blev lagt af Frederik VI i 1817, og pinsedag 1829 var kirken klar til den højtidelige indvielse. Men faktisk har der ligget en kirke på stedet, siden Københavns grundlægger, biskop Absalon, tog initiativ til at bygge på stedet. Omkring år 1200 blev den første Vor Frue Kirke opført på byens højeste punkt.

    Thorvaldsens skulpturer

    Indvendigt udmærker kirkerummet sig ved Bertel Thorvaldsens mandsstore skulpturer af Jesus og de tolv apostle. Over alterbordet tager Kristus imod med åbne arme, mens hans apostle ser til fra kirkeskibets sider. Blot er Judas skiftet ud med Paulus.

    Et gammelt rygte vil vide, at Thorvaldsen ikke var tilfreds med, at hans skulpturer skulle stå inde i kirkens nicher. Derfor lavede han dem bevidst lidt for store, så man måtte flytte dem ud på gulvet, hvor de kommer bedre til deres ret.

    Både Bertel Thorvaldsen, Søren Kierkegaard og H. C. Andersen er begravet fra kirken.

    Københavns bombardement

    I 1807 ramte en brandraket spiret under englændernes bombardement ledet af admiral James Gambier og general Lord Cathcart. Bombardementet medførte kirkens totale nedbrænding.

    Læs mere : Vor Frue Kirke
  • Foto: Marc Skafte-Vaabengaard

    Rundetaarn

    1,36 km

    Da Kong Christian IV byggede Rundetaarn var Danmark kendt i astronomiens verden takket være Tycho Brahe. Da han døde i 1601, ville Christian IV videreføre Brahes forskning med et universitetsobservatorium, hvilket resulterede i opførelsen af Rundetaarn.Det er længe siden, at videnskabsmændene forlod Rundetaarn, men observatoriet bliver stadig flittigt brugt af amatørastronomer og tårnets mange gæster, der bliver betaget af den fantastiske udsigt ud over København.

    Rundt om observatoriet løber en udendørs platform, hvor du finder den bedste udsigt over Københavns latinerkvarter. Vejen til toppen går via den hvidkalkede sneglegang, der er 268,5 meter lang i yderbanen og kun 85,5 m inde ved tårnets kerne.

    Rundetaarn inden i

    Den lange gang fører også til den gamle bibliotekssal midt i tårnet, hvor hele universitetets bogsamling engang var samlet. Den unge H.C. Andersen brugte flittigt biblioteket og søgte inspiration her. I dag bruges salen til udstillinger, koncerter og særarrangementer.

    Svævende glasgulv

    Som en ny attraktion kan man nu også se Rundetaarns kerne ved at stå på et glasgulv, der svæver 25 meter over bunden. Glasset er over 50 mm tykt og kan bære op til 900 kg per kvadratmeter.

     

    Læs mere : Rundetaarn
  • Foto: Daniel Rasmussen

    Botanisk Have

    1,63 km

    Botanisk Have i København findes blandt andet et arboret med stenhøje, gamle rosensorter, stauder, danske og internationale planter og over 100 år gamle træer. Haven udgør 5.000 m2 under glas, heraf er omkring 2.000 tilgængelig for publikum.

    Botanisk Haves historie går tilbage til 2. august 1600, da den første have blev oprettet ved et kongeligt gavebrev ved de nuværende Fiolstræde og Krystalgade.

    Haven er gennem tiden blev indrettet fire gange, hvor anlægget af den fjerde og nyeste have blev afsluttet i 1874 ved omdannelsen af stykket af Østervold og tilhørende glacis fra Gothersgade til universitetes, nu nedlagte, observatorium. Anlægget udgør den nuværende Botanisk Have, som blev fredet i 1969.

    I 2018 åbnede Botanisk Have et nyt sommerfuglehus, som er åbent i sommerhalvåret. Her kan besøgende opleve sommerfuglenes liv og forvandling på allernærmeste hånd.

    Cafe og butik

    Haven har en udendørs café, som har åbent om sommeren. Her serveres forfriskninger i sommerhalvåret fra en charmerende Citroën-van fra 70'erne. Derudover er der en butik med salg af planter, frø, bøger, plakater og botaniske artikler.

    Rundvisninger kan arrangeres i og uden for åbningstid på mail: rundvisning@snm.ku.dk 

    Læs mere : Botanisk Have
  • Foto: Thomas Høyrup Christensen

    Rosenborg Slot

    1,84 km

    Blandt de vigtigste attraktioner er Riddersalen med tronstolene, og de tre løver af sølv i naturlig størrelse, der står vagt om dem.

    Kongetronen er udført i narhvalstand med forgyldte figurer, og dronningetronen er lavet af sølv. På væggene hænger en stor gobelinserie fra 1693, der viser berømte slag mellem Danmark og Sverige.

    Interiørerne er velbevarede og inviterer på en tidsrejse, hvor besøgende kan opleve kongens private skrivestue, badeværelse og voksfigurer af tidligere kongelige personer.

    Slottet huser også en imponerende samling af Flora Danica og en af verdens fineste samlinger af veneziansk glas, begge dele udstillede i tårnkamre.

    Kronjuvelerne i Skatkammeret

    De to kongekroner og dronningekronen er opbevaret i underjordiske kamre med metertykke mure sammen med kronjuvelerne. Kronerne er overdådigt udsmykkede med ædelstene og ornamenter i guld.

    Kronjuvelerne består primært af fire garniturer; et brillantsæt, et rosenstensæt, et perle/rubinsæt og et smaragdsæt – hvor smaragderne er blandt verdens fineste.

    Portrætter af Caroline Mathilde og Struensee

    På Rosenborg Slot kan du se portrætterne af Johan Friedrich Struensee og Dronning Caroline Mathilde. Caroline Mathilde var gift med den kontroversielle Kong Christian 7., men indledte som 19-årig et skæbnesvangert forhold til kongens livslæge Johan Friedrich Struensee.

    Da Kong Christian 7. blev for syg til at regere, overtog Struensee regeringsmagten og ledte landet i næsten to år. Han blev arresteret og henrettet i 1772, hvorefter Caroline Mathilde blev landsforvist til Nordtyskland.

    Portrættet af Struensee fra 1824 er af Hans Hansen og er en kopi af et maleri fra hofmaleren Jens Juels hånd. Portrættet af Dronning Caroline Mathilde er fra 1771 og malet af Jens Juel. De hænger begge på Rosenborg.

     

    Læs mere : Rosenborg Slot
  • Foto: Wonderful Copenhagen

    Carlsberg Byen

    2,1 km

    Carlsberg Byen er et nyt, gammelt kvarter i udkanten af Vesterbro i København, der grænser op til Valby og Frederiksberg.

    Området er opkaldt efter Carlsbergs øl, som blev brygget på området fra 1847-2008, hvor produktionen blev flyttet til Jylland. Besøgscenter Visit Carlsberg og Husbryggeriet Jacobsen, der producerer specialøl, er dog stadig placeret her. 

    Carlsberg-grunden vil i løbet af de næste 15-20 år blive omdannet til et nyt, men historisk, kvarter kaldet Carlsberg Byen med eget postnummer: 1799 København V.

    I mellemtiden er mange kulturelle institutioner, som danseteatre, koncertsted og kunstgallerier, flyttet midlertidigt ind, og det offentlige rum, som også omfatter romantiske haver, danner ofte rammen om kulturelle arrangementer og gadefester.

    Læs mere : Carlsberg Byen
  • Foto: Wonderful Copenhagen

    Frederiksberg Slot

    2,38 km

    Frederiksberg Slot ligger på toppen af bakken med udsigt over smukke Frederiksberg Have i københavnerbydelen Frederiksberg. 

    Der er offentlige rundvisninger den sidste lørdag i hver måned klokken 11:00 og klokken 13:00 undtagen i juli og december. Se nærmere på Frederiksberg Slots hjemmeside for grupperundvisning.

    Slottet daterer sig tilbage til begyndelsen af 1700-tallet og er inspireret af den tids italienske byggestil.

    Kong Frederik 4. anvendte Frederiksberg Slot som sommerslot, mens Kong Christian 6. boede fast på slottet i en periode, mens Christiansborg Slot blev bygget færdigt.

    Kong Christian 7. blev født på Christiansborg Slot 29. januar 1749 og boede i første halvdel af sit liv på Christiansborg sammen med sin unge hustru Dronning Caroline Mathilde.

    Der er offentlige rundvisninger den sidste lørdag i hver måned klokken 11:00 og klokken 13:00 undtagen i juli og december. Se nærmere på Frederiksberg Slots hjemmeside for grupperundvisning.

     

     

    Læs mere : Frederiksberg Slot