Inkluderer pr. person pr. nat:
- 3-retters middag (kokkens valg)
- Overnatning
- Morgenmad
4,5 af 5 stjerner
Inkluderer pr. person pr. nat:
Klik på "Se kalender og priser"-knappen for at vælge datoer og se udvalget af værelser.
Se kalender og priser: Ophold med halvpensionBechs Hotel i hjertet af Tarm er et af Vestjyllands rigtig gode spisesteder, og navnlig de mange vestjyske fiskeretter er populære. Lige uden for døren finder du både Skjern Å og Ringkøbing Fjord – og dermed fine muligheder for lystfiskeri, dejlige vandreture, badning og fuglekiggeri.
Storegade 4, 6880 Tarm
Vis kort
4 dage/ 3 nætter
Inkluderer pr. person pr. nat:
Inkluderer pr. person pr. ophold:
Minimum 3 dage / 2 nætter
Inkluderer pr. person pr. nat:
Inkluderer pr. person pr. nat:
Min. 3 dage/ 2 nætter
Inkluderer pr. person pr. nat:
Not bookable
1,14 km
Om aftenen den 12. marts 1945 blev et engelsk Lancaster bombefly med 7 mands besætning beskudt af et tysk jagerfly ved Lyne. Flyet styrtede ned mellem Vallund og Østergårde, og inden det nedstyrtede sprang 5 mand ud med faldskærm og blev skjult hos danskere på egnen og derefter smuglet hurtigt til Sverige.
De 2 besætningsmedlemmer som døde i det nedstyrtede fly fik lokale folk ud og fragtet ligene til Tarm Sygehus. Her kom tyskerne dog dagen efter og krævede ligene udleveret. Ligene blev kørt ud i plantagen, og begravede uden at markere et gravsted. Den lokale vognmand som havde kørt denne transport, kunne dog udpege stedet, som blev markeret med flag og firkantet stensætning på befrielsesdagen den 5. maj.
Den 14. juni 1945 besluttede sognerådet at skænke arealet til anlæg af 2 gravsteder, og vedligeholde det fremover. Gravstedet blev anlagt for indsamlede midler, og den cirkelformede ringmur af brosten blev opført samtidig som afgrænsningen af gravstedet.
Søndag den 12. august 19455 var der en kirkelig begravelsesceremoni ved gravstedet.
2,54 km
Kor og skib er en romansk bygning fra ca. 1200. Tårn og våbenhus fra slutningen af gotisk tid. Ved restaureringen i 1931 afdækkedes rester af kalkmalerier, som blev overdækket igen.
Alterbordet af munkesten er udført med en oprindelig dækplade i granit. Nu dækker et træpanel i renessancestil. Altertavlen er fra ca. 1625 og har evangelistbilleder i fire cirkler, øverst Kristus som trøsteren. Alterkalken er fra 1727 og bærer våben- og navnetræk fra Selio Müller til Lønborggård. Alterstagerne er fra 1600-tallet. Døbefonden er en granitfond med båndslyng, arkader og bægerblade. Dåbsfadet er fra 1550-75 med bebudelsesscene i bunden. Prædikestolen er fra ca. 1600 og har relieffer af de fire evangelister. De gamle stolegavle har udskårne akantusblade, rosetter og ruder eller skæggede mandshoveder. Udskåret indskrift: "Maren Pers", Per Andersen i Tarem lad des stol giør "kiersten lørens Anno 1578". Mindetavle over 2 faldne på Dybøl i 1864.
5,04 km
"Superægget er en geometrisk nyskabelse i dette århundrede og fremtræder som smuk, harmonisk og tidløs skulptur, der signalere Skjern som en dynamisk og fremskridtsvenlig by. En sådan skulptur vil placere Skjern på kunstens danmarkskort."
Sådan skrev fabr. Th. Skjøde Knudsen i 1994, da han i forbindelse med Bevaringsforeningens konkurrence til udsmykning af rundkørselen Bredgade/Søndergade i Skjern første gang forslog superellipsen som udsmykning i rundkørslen i Bredgade, men ideen vandt ikke dengang genklang.
Begrundelsen for at vælge "superægget" var, at Piet Hein havde en vis tilknytning til Skjern, hvorfra hans æg fra "The Super Egg World Center" solgtes til over 30 lande. "Ægproduktionen" var dengang et succesfuldt samarbejde mellem Piet Hein og Th. Skjøde Knudsen.
Nogle år senere, da man lavede rundkørselen Arnborgvej / Ringvejen, blev ideen taget op igen af daværende kommunaldirektør Erik Lorentzen. Man fik tilladelse til at benytte Piet Heins superellipse, og ansøgninger blev sendt til lokale firmaer, banke og diverse fonde.
Skulpturen ved Ringvejen er udført i sølvbronceret glasfiber, over 4 meter højt og har i alt kostet ca. 400.000,- kr.
Rundkørsel øst, Arnborgvej/Østergade/Ringvejen, 6900 Skjern
7,38 km
I Skjern Å-dalen er der i dette århundrede blevet gennemført store indgreb i naturen. Efter en række isolerede forsøg på at bygge diger og dermed regulere åen gennem de sidste 100 år, blev der i 1960’erne udført et meget stort afvandingsprojekt. De slyngede å-løb blev lagt i inddigede kanaler, og der blev bygget pumpestationer, som skulle føre vandet væk fra å-dalen. 4000 ha eng og sump blev omdannet til agerjord, hvilket dengang var en mangelvare. Fugtige enge, høstakke og kreaturer blev afløst af produktive kornmarker og landbrugsmaskiner.
Men i dag – godt 50 år efter – er der igen enge og vådområder. Skjern Å Naturprojektet omfatter ca. 2200 ha eller ca. halvdelen af det område, der blev afvandet i 1960’erne. Projektet i hele Skjern Å-dalen er Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt og påbegyndtes i 1999 – efter mange års planlægning – og afsluttedes i 2003. Denne genopretning har resulteret i et enestående naturområde af international betydning og har som det eneste danske naturområde modtaget den europæiske pris: Europa Nostra, fordi der er skabt gode vilkår for natur og dyreliv, både til gavn for dyr og mennesker.
3 af pumpestationerne er – gennem Real Danias projekt ”Stedet Tæller” blevet omdannet til arbejdende pumpestationer. Projektet handler om at forbedre oplevelsesmulighederne og tilgængeligheden. Det er Pumpestation sydøst mellem Tarm og Lønborg, som er blevet udstyret med en udsigtsplatform; Pumpestation Øst har fået en tilbygning på taget og Pumpestation Nord har fået elevator til udsigtstårnet og handicaptoilet. Mindre arkitektoniske indgreb viser, hvordan et klassisk fysisk, industrielt element – pumpestationen – kan omdannes og få ny betydning og dermed kaste lys over yderområdernes særlige potentialer – vise nye veje til en positiv udvikling af områderne uden for de større byer i Danmark.
12,8 km
Vi anbefaler at parkere ved Torvet i Ølgod. Gå ca. 1,5 km. gennem byen ad Søndergade forbi Guldsmedesøen og drej til venstre. Først nås Engsøen, og derefter Svanesøen ca. 200 meter længere henne ad stien.
14,03 km
I Stauning ligger Danmarks Flymuseum - et flyvende museum - her kan du se over 40 veteranfly fra både ind- og udland, i sommerhalvåret også i luften.
I Dansk Veteranflysamling findes danske og udenlandske fly fra 1911 til 1990. Samlingen består bl.a. af Spitfire, Meteor, Starfighter samt 11 danskbyggede KZ-fly. 8 af samlingens fly findes kun i det ene eksemplar i verden.
Museet i Stauning sørger ikke kun for at bevare gamle fly, men holder mange af dem luftdygtige. 5 gange i løbet af sommeren afholdes flyveaftner. Hvor du kan se de udvalgte fly i luften. Hvis vejret tillader det. Gennem de mange effekter med relation til flyvningens historie får du et indblik i historien og udviklingen af flyet. I 2007 åbnede en nybygget hal, der huser Flyvevåbnets material fra starten af 1950, og op til det nyeste.
Se åbningstider, priser m.m. ved at klikke her.
15,4 km
Tag hele familien med i WOW PARK Skjern, en stor lege- og forlystelsespark i skoven. Her kan du slippe hele familien løs i trækronerne, i skovbunden og under jorden! I WOW PARK får hele familien røde kinder, sved på panden, masser af leg og frisk luft. Du kan lege i 10 meter høje trætophytter, rutsje ned i fuld fart, eller løbe fra træ til træ i de sjove hængebroer. Er du modig kan du også hoppe løs i store net med kæmpebolde eller tag en vild tur i slynger og svævebaner
Du kan også kigge forbi klappegederne eller skabe fantasifulde figurer i Byg&Krea værkstedet.
Når I bliver sultne kan I købe lækker mad i parken, lav familiepicnic i skoven, eller tilberede medbragt mad på grill eller over bål.
Med god plads på de store udendørs arealer er WOW PARK en tryg oplevelse for alle.
EDDERKOPPEN
Vestkystens vildeste attraktion er en KÆMPE nyhed i WOW PARK Skjern! Forcer 110 meter frithængende netbroer op gennem trækronerne og ram din topfart fra 20 meters højde i parkens nye fritfalds-rutsjebane.
Du kan også besøge WOW PARK Billund. Køb årskort og få adgang til begge parker.
Vi ses i WOW PARK – den vildeste lege- og forlystelsespark i skoven!
Læs mere her
16,29 km
Lydum vandmølle er beliggende nord for Varde, og har siden 1903 været anvendt til strømproduktion til det lokale samfund i området. Dog kan Lydum vandmølle spores tilbage til 1300-tallet, hvor man begyndte at udnytte vandet til at male korn. Grundet industrialiseringen blev vandmøllen omdannet til elektricitetsværk.
I dag er vandmøllen ude af drift, og er i stedet videreført som et oplevelsescenter. Det skyldes at foreningen Lydum Mølle overtog møllen i 2003 med henblik på at fører den videre som et oplevelsescenter. Derfor tilbyder Lydum Mølle formidling af dagligdagen på et jævnstrømsværk i 50’erne og 60’erne.
Derudover er møllen også et udgangspunkt for udflugter og friluftsaktiviteter i det smukke landskab langs Lydum Å.
17,86 km
Rejs tilbage til vikingetiden og mød vikingerne, der er igang med deres daglige gøremål. De fortæller gerne om, hvordan det var at være viking i Vestjylland og måske de har brug for en hjælpende hånd?
Gå på opdagelse i vikingehusene, som er bygget ud fra arkæologiske fund i Vestjylland, og se de mange fine detaljer. Læg et offer til guderne eller tænd et lys i kirken. Gå om bord på vikingeskibet og indtag vikingelegepladsen som en ægte viking.
Træd ind i Vikingehallen! Det oser af stemning som for 1000 år siden. Der er dækket op til højbords. I kan sætte jer og nyde maden fra caféen ved langbordene eller spille et brætspil fra vikingetiden – og hvem skal sidde i stormandens stol?
Gå på opdagelse med en af Bork Vikingehavns to gådejagter i hånden. Familier med mindre børn skal se, om de kan fange og lægge en kæde om den glubske Fenrisulv. Mens voksne og familier med større børn skal se, om de kan knække gudernes gåder.
I højsæsonerne er der ekstra gang i aktiviteterne på Bork Vikingehavn. Aktiviteterne varierer fra sæson til sæson. Find det altid opdaterede program på www.borkvikingehavn.dk.
Besøg vikingebutikken og find lækre delikatesser, smykker, bøger, legetøj og andre vikingeinspirerede varer. Der er gratis entré i butikken.
Børn og unge under 18 år har gratis adgang ifølge med voksen og hunde i snor er velkomne.
Bork Vikingehavn er en del af Ringkøbing Fjord Museer, som gør historien levende på 10 museer og attraktioner ved Ringkøbing Fjord. Læs mere på www.ringkobingfjordmuseer.dk.
18,36 km
Nær Vorgod Å finder man en lille kullet kirke fra 100-tallet... Kirken består af kor og skib og er bygget af granitkvadre. Til kirken er senere bygget et våbenhus. Stilen er romansk.Syddøren er tilmuret. Klokken, som er én af landets ældste, er ophængt i en klokkestabel og bærer indskriften: "I det Herrens år 1329 lavede Poul mig". Inde i kirken står granitdøbefonten, der sandsynligvis er lige så gammel som kirken. Nuværende dåbsfad skænket i 1955 af daværende Kirkeminister Jens Sønderup og hustru. Altertavle dateret 1697 med hovedmotiv af Nadverens indstiftelse. I koret en degnestol fra 1585. Prædikestol i barokstil fra 1700-lydhimmel kopi af tidligere. Istandsat 1986-87.
44,33 km
Velkommen i WOW PARK – en kæmpestor lege- og forlystelsespark i skoven.
Her kan familien boltre sig sammen hele dagen – i trækronerne, i skovbunden, under jorden og med vandleg i sikre og smukke rammer.
Her er masser af plads, frisk luft, højt til himlen og fuglefløjt – på et stort naturareal svarende til mere end 40 fodboldbaner.
GIGANTEN – den VILDESTE nyhed i WOW PARK Billund.
I Skandinaviens højeste fritfalds-rutsjetårn - GIGANTEN - kan de modigste af jer tage LYNET – parkens nye 20 m. fritfalds-rutsjebane eller en af de 2 andre seje rutsjebaner. Hele familien kan opleve den fantastiske udsigt fra tårnets top i 25 meters højde.
Prøv de 3 vilde rutsjebaner!
· LYNET – Ram din topfart i frit fald fra 20 meters højde
· SPIRALEN – Snur amok i den vildeste skov
· SKOVRACEREN - Kæmp om den hurtigste tid med dine venner. Hvem kommer først?
Er du klar til et kæmpe sug i maven? Drøn ned i dybet med fuld fart - hvis du altså tør!
Trætoplegehuse, rutsjebaner og hængebroer i 14 meters højde!
Har du nogensinde leget helt oppe i trækronerne? Rutsjet ned i fuld fart? Løbet fra træ til træ i sjove hængebroer? Prøv det i WOW PARK, som er fyldt med leg og spænding i højden! Prøv også vores 40 meter lange kælkebakke oppe fra tårnet – du kan sagtens kælke, selvom det er sommer.
Hoppenet i træerne, sjove svævebaner og vilde kæmpeslynger
Hop løs blandt kæmpebolde i et af de store net på op til 300 m2 højt oppe i træerne, giv den gas i en af de mange svævebaner – og tag en slynge-battle med mor eller far i kæmpeslyngerne!
Underjordiske huler og store labyrinter
I WOW PARKs underjordiske univers kan du kravle på eventyr og finde små legehuler i de mange snoede gange. Oven over udfordres hele familien til at finde vej gennem de smukke pilelabyrinter og den kryptiske kæmpelabyrint.
Vandets Verden
Man bliver aldrig for gammel til at lege med vand! I Vandets Verden kan du tippe tønderne og få vandet til at løbe hele vejen ned af vandbjerget i små floder og vandfald.
Lege, konkurrencer og spil
Vind kampen med mor og far i en af WOW PARKS mange battle-fields. I kan spille fodboldpool, gå på line, spille gamle vikingespil og hygge jer i vores legeområde for de mindste.
Søde klappegeder
Læg vejen forbi de søde klappegeder og hils på gamle Villy, frække Frida og lille Mads. Gederne er tamme, og de er vilde med at få lidt græs serveret fra din hånd!
Håndværk og krea-workshops
Byg løs og skab finurlige figurer sammen! Fold kreativiteten ud i WOW PARKs Byg&Krea-værksted med værktøj, træ, lim og sjove materialer.
Lækkert spisested, picnic, grill og bålhygge
Når sulten – eller lækkersulten – melder sig, kan I besøge det finurlige og børnevenlige spisested Madladen, hvor den kæmpestore sommerfugl, dreje-rundt-træet, og andre overraskelser venter. I kan også lave en hyggelig picnic i skoven blandt alle aktiviteterne eller grille ved Skovhuset. I Hængekøje Lunden og ved bålstederne kan I hygge jer med popcorn, skumfiduser og snobrød.
En fantastisk dag til en god pris
Vi har masser af plads på de store udendørs arealer, så der er mulighed for god afstand til de andre gæster.
Når først entréen er betalt, er aktiviteterne i WOW PARK gratis – også parkeringen. I kan derfor få en fantastisk dag for hele familien til en god pris – og vælger I at købe et årskort, bliver prisen selvfølgelig endnu mere fordelagtig.
Glæd jer til en sjov dag med masser af fart, bevægelse, hygge og natur – sammen – både store og små!
Vi ses!
44,63 km
Året rundt er en slentretur på stranden et sikkert hit. En gåtur i den friske vind giver røde kinder og ny energi.
Nyd bølgernes brusen, mens børnene samler sten og muslingeskaller, kig indenfor i de gamle bunkersanlæg fra Anden Verdenskrig – men vær forsigtig! Havet og tidens tand sætter sine spor på bunkerne.
En dukkert i Vesterhavet er en skøn oplevelse på en stille sommerdag, men vær meget opmærksom og varsom – det er store naturkræfter, der hersker i Nordsøen!