Cykelophold på Frederik VI's Hotel

Green Key_V3

Green Key godkendt

4,59161488940905 af 5 stjerner

Inkluderer pr. person pr. ophold:

  • 2 x overnatning
  • 2 x 2 retters middag i vores 4-stjernede restaurant (kokkens valg)
  • 2 x morgenmad 
    Cykelopbevaring i aflåst cykelskur
    Mulighed for tilkøb af madpakke til turen

Mere om Frederik VI's Hotel

Frederik VI’s Hotel har en perfekt beliggenhed, hvis du vil udforske Odense by eller Fyn med de mange seværdigheder, som f.eks. H.C. Andersens Hus og Den Fynske Landsby. Hjemme på hotellet venter restaurant, sanserum og motionsrum. Udenfor finder du egen park og et fint stisystem, så du kan nyde den skønne natur.

Rugårdsvej 590, 5210 Odense
Vis kort

Hotellets faciliteter

  • Lån/leje af cykel
  • Fitness-faciliteter
  • Green Key_V3 Green Key mærket
  • Ladestik til el-bil
  • Gratis parkering
  • Restaurant
  • Røgfrit
  • Lufthavn: 9 km
  • Tog: 10 km
  • Busstop: 60 m
  • Badestrand: 25,2 km
  • Fiskeri: 5,4 km
  • Golf: 5,1 km
  • 62 Værelser

Andre ophold påFrederik VI's Hotel

Attraktioner i nærheden af Cykelophold

  • Foto: Ivan Møllebjerg

    Røde Mølle

    2,64 km

    Røde Mølle er en gammel vandmølle, der ligger tæt på Langesø Gods. Møllen ligger ved udmundingen af Sværup Mølleå, der løber ud i Stavids Å. Åen strømmer igennem mølledammen ved bygningen.

    Den stærke strøm i åen giver masser af energi til en mølle, og der har da også været flere møller på stedet. Bygningen omtales første gang i 1571 som "then røde mølle". Bygningerne ved Røde Mølle var malet røde, deraf navnet.

    Røde Mølle og stuehuset af bindingsværk blev bygget omkring 1825, og dengang var den en kornmølle. Møllen brændte ned i 1831 og blev genopført som savmølle under Langesø Gods, der også dengang havde omfattende skovdrift.

    Møllen var i funktion indtil 1948, og derefter blev møllen restaureret.

    Fra Rød til Hvid Mølle

    Røde Mølle og stuehuset er fredet og er flere gange blevet restaureret. Langesø Gods solgte bygningerne i 2015.

    I dag er både mølle og stuehus hvidmalet. De nuværende ejere fik Nordfyns Kommunes Bevaringspris i 2020 for deres arbejde med at istandsætte bygningerne, der i dag er hjem og feriehus for den moderne familie.

    Møllen er i privateje, og du kan se den historiske bygning fra vejen.

    Læs mere : Røde Mølle
  • Foto: VisitNordfyn

    Langesø Slot

    3,58 km

    Den smukke herregård, Langesø Slot, ligger ned til en lang, smal sø, der har givet navn til stedet. Den nuværende bygning blev opført 1774-78, men der var herregård på stedet allerede i dronning Margrethe I's tid. Der har været mange herregårdsbygninger på stedet, bl.a. opførte Antonius Bryske en hovedbygning med tårn i 1554. Den fik dog kun kort levetid, da den var bygget ved søbredden, der sank under de tunge sten. I slutningen af 1600-tallet blev der bygget en bindingsværksbygning, og 100 år senere kom så den nuværende hovedbygning i klassicistisk stil.

    Ejerne af Langesø Slot

    Herregården har haft mange ejere, men ejerrækken har især været domineret af adelsfamilierne Skinkel, Bryske og Berner. Under slægten Berner blev herregården ophøjet til et baroni af kongen. I 1977 oprettede den sidste ejer, Godske lensbaron Berner Schilden Holsten, Langesø-Fondet og skænkede herregården dertil. Fondets bestyrelsesformand skal altid være et medlem af Berner-slægten. Nuværende formand er Adam Berner.

    Langesø Gods i dag

    Der er en stor produktion af juletræer på godset. Slottet og godsets huse i skoven bliver bl.a. brugt til udlejning.

    Herregården er i privat eje og kan kun ses fra vejen.

    Til gengæld er der mange vandrestier i de store skove omkring slottet, hvor det er dejligt at gå tur. Der er MTB-baner og ridestier i skovene. Hvis I ønsker at bruge dem, skal I huske først at købe licens.

    Der er også mulighed for at se slottet fra søsiden. Lej en båd og nyd en sejltur på Langesø med eller uden fiskestang. Både kan lejes lokalt.  

    Læs mere : Langesø Slot
  • Foto: Benjamin Dalby

    Odense Havn - havnebad, restaurant m.m.

    7,98 km

    Odense Havn blev anlagt i starten af 1800-tallet, og meget er sket siden. Efter gennem mere end 150 år at have fungeret som en travl industrihavn er havnen i dag under forvandling til et nyt, spændende område med spirende kulturliv. Havnekvarteret trækker tydelige referencer til fortiden i form af de mange bevarede og “genbrugte” bygninger, og området byder på aktiviteter og oplevelser for både lokale og turister.

    På Byens Ø er der etableret flere sportsbaner; både beach volley, pétanque, crossfit og parkour foruden minigolfbanen, der ligger i forbindelse med Fodboldfabrikken. Her er der ud over fodboldspil også mulighed for at dase på stranden under palmerne og nyde en forfriskning fra Fodboldfabrikkens bar.

    For nylig er det desuden blevet muligt at tage en dukkert i Odenses nye havnebad. Havnebadet rummer både omklædning, sauna og alle andre moderne faciliteter, og med det delvist opvarmede bassin, gratis entré og kun to lukkedage om året har det siden sin åbning i 2016 skabt stor aktivitet på Odense Havn.

    Læs mere : Odense Havn - havnebad, restaurant m.m.
  • Foto: Benjamin Dalby

    Byens Bro

    8,22 km

    I maj 2015 åbnede Odenses meget æstetisk smukke cykel- og fodgængerbro, Byens Bro. Broen forbinder det grønne område ved Kongenshave og jernbaneterrænet ved Odense Banegård Center med det blomstrende studie- og havnemiljø på inderhavnen i Odense. Dermed understreges hovedformålet med broen tydeligt, nemlig at binde byen og havnen bedre sammen og give nemmere adgang for cyklister og gående mellem de to bydele. Den 135 meter lange bro strækker sig således over de 15 jernbanespor og giver adgang til tre af banegårdens perroner via trapper og elevatorer.

    Broens sølvfarvede stålpylon ved Østre Stationsvej er 40 meter høj og et yndet fotomål for mange hobbyfotografer, da solens lys og spejlinger fra de omkringliggende boligkvarterer og smukke, gamle bygninger giver kreative genspejlinger i pylonens nederste del. Står du under broen ved Østre Stationsvej vil du kunne se de smukke, organiske former, som broens æstetiske design er stærkt inspireret af.

    I december 2012 vandt arkitektfirmaet Gottlieb Paludan + Public Arkitekter den udskrevne arkitektkonkurrence og dermed også arbejdet med at udforme den kunstneriske del i samarbejde med Anita Jørgensen. Den danske entreprenørvirksomhed Bladt Industries vandt herefter i 2013 i et EU-udbud, opgaven om at opføre broen, der er støbt ud af cirka 3.400 tons beton og monteret med cirka 435 tons stål.

    Navnet Byens bro blev offentliggjort i januar 2015, hvor Povl Edvard Hansens navn til broen vandt en navnekonkurrence, hvor omkring 1.300 personer deltog.

    Læs mere : Byens Bro
  • Foto: Pernille Greve

    Kunstmuseum Brandts i Odense

    8,29 km

    Du finder kunstmuseet i området 'Brandts Klædefabrik', som i dag er et kulturelt centrum i Odense. Museet har til huse i de gamle fabriksbygninger, der emmer af sjæl og atmosfære, og omkranset af byen puls danner de en spændende kontrast til den kunst, som vises indeni.
    Oplev blandt andet museets omfattende samling med fokus på 250 års dansk kunst, eller dyk ned i en af de 8-10 årlige særudstillinger. Med oplevelser på fem etager, er der masser af grunde til at stoppe op på Fyns største kunstmuseum.

    Kunst i børnehøjde
    Snyd ikke dig selv og ungerne for museets traditionsrige sanseudstillinger, som er et tilløbsstykke. Her har familiens mindste gennem 30 år taget deres forældre med til anmelderroste kunstoplevelser i børnehøjde. Derudover er det kreative familieværksted altid et hit.

    Kunstcafé og shop
    Gå på opdagelse i museumsshoppen, som er en oplevelse i sig selv med et stort udvalg af designvarer, kunsthåndværk, plakater, bøger og originale litografier. Under besøget kan du også forkæle dig selv i Kunstcafé Brandts, hvor der er mulighed for at stille tørsten og den lille sult mellem kunstoplevelserne. Her serveres sæsonens kager, lækre salater og sandwiches såvel som kaffe, the, vin og specialøl. Caféen er placeret i inspirerende omgivelser og udsmykket med stemningsfulde skulpturer samt et stort vægmaleri af Malene Landgreen. Fra caféen er der udsigt til den hyggelige Amfiplads.

    Der er fri entré til både shop og café i museets stueplan. Se åbningstider, priser og aktuelle udstillinger på brandts.dk

    Læs mere : Kunstmuseum Brandts i Odense
  • Foto: Johan Joensen

    Kongens Have - centralt i Odense

    8,43 km

    Kongens Have blev anlagt som barokhave i 1720'erne efter plan af arkitekt Johann Cornelius Krieger. Der er naturligvis sket mange ændringer med haven siden da, bl.a. på grund af elmesyge, men dele af den gamle have kan stadig ses. Der findes i øvrigt en del skulpturer i haven, bl.a. Gottfred Eickhoffs Elskovskampen og Aksel Hansens rytterstatue af Christian IX.

    Specielt om sommeren bruges haven ofte som ramme om diverse kulturarrangementer i det fri som. f.eks. friluftskoncerter, teater og festivaler.

    Læs mere : Kongens Have - centralt i Odense
  • Foto: Ard Jongsma

    Danmarks Jernbanemuseum

    8,45 km

    Mærk historiens vingesus, når I kommer helt tæt på og ind i de store lokomotiver og flotte gamle vogne. Lad fantasien flyve og leg lokomotivfører i førerhuset på de imponerende damplokomotiver.
    Tag plads på de ubekvemme bænke i de gamle passagervogne, kig ind i de kongelige salonvogne og se sneploven fra dengang, der var isvinter. I kan også sætte gang i de små modeltog og studere de fascinerende færgemodeller.

    Hop ombord på minitoget
    På Danmarks Jernbanemuseum har vi vores eget minitog. Turen med minitoget går gennem det danske kulturlandskab og forbi jernbanehistoriske miljøer i børnestørrelse. Der er afgang flere gange om dagen

    Oplevelser for de mindste
    De mindste gæster vil elske Lokomotivmester Busses værksted og Børnebanegården - en banegård i børnestørrelse med billetsalg, kontroltårn og plads til leg. Besøg også den udendørs legeplads, hvor I kan udforske det store damplokomotiv og rutsje fra toppen af vandtårnet.

    Kør med veterantog
    Det er en helt særlig oplevelse at stå tæt på damplokomotivet, indhyllet i røg, damp og en duft af kul. På Danmarks Jernbanemuseum har vi egne skinner og station på museets område. I kan få en tur med veterantoget på udvalgte dage året igennem. Vi kører både med motorvogne og damp. Kørsler på museet kan ses på vores hjemmeside under” Aktiviteter”.

    Alle aktiviteter på museet er gratis. Børn under (0-17 år) har altid gratis entré

    Læs mere : Danmarks Jernbanemuseum
  • Foto: 24Copenhagen

    Odense ZOO - det er helt vildt

    8,64 km

    En have for hele familien
    Odense ZOO er en zoologisk have for hele familien – der er både noget for de store og for de små. Når I besøger den zoologiske have, får I både en hyggelig og lærerig dag fyldt med nye indtryk og sjove lege. Mens de mindste leger, kan de voksne nyde lækker mad eller en god kop kaffe i haven. Bagefter kan I fortsætte den hyggelige tur rundt i resten af haven, som byder på mange forskellige oplevelser og mange forskellige dyr.

    Oplev alle de vilde dyr
    I Odense ZOO findes der mange forskellige dyr, både dem I kender, men også de helt eksotiske. I den zoologiske have kan I nemlig opleve alt fra sibiriske tigere til eksotiske fugle og til søkøerne under vandet. Når I møder dyrene rundt omkring i haven, vil I opleve en helt unik atmosfære og kulisse, som passer perfekt til de dyr I ser og lærer om – lige fra det tropiske Sydamerika til den antarktiske kulde. I kan også møde de vilde zebraer og giraffer på savannen og skildpadderne i Darwins Hus. Der er mange slags dyr i Odense ZOO, lige fra de helt farlige og vilde til de mindre og bløde dyr.

    Helt tæt på
    I har mange muligheder for at komme helt tæt på de mange dyr når I besøger Odense ZOO. Blandt andet kan I håndfodre de store giraffer, og i sommerferien kan I komme med ud på lemurernes ø, hvor I her også kan være med til at fodre halvaberne. Der er også altid mulighed for at se med, når dyrepasserne træner og fodrer alle de andre dyr i Odense ZOO. Der er dermed rig mulighed for både at lytte, se og lære når I besøger den zoologiske have, hvor der samtidig er en helt speciel og hyggelig atmosfære.

    Til tops i trækronerne
    Når I besøger Odense ZOO, har I en eventyrlig mulighed for at komme op i Bøgetoppen. Turen i Bøgetoppen foregår oppe mellem trækronerne i den smukke bøgeskov som ligger i blandt andet Odense ZOO. Oppe i trækronerne er der ni forskellige platforme, som er knyttet sammen af hængebroer. Her vil I komme op i en højde fra seks til 12 meter over jorden! En sjov oplevelse for hele familien, når I tager den 250 meter lange trævandring, som byder på en smuk udsigt og måske endda udfordringer. På turen kan I teste jeres paratviden om den danske natur gennem en digital quiz. Her kan du måske blive klogere eller slå familien i hvem der ved mest om de dyr og insekter, der bor i bøgeskovens trækroner eller skovbunden under Bøgetoppen.

    Det bedste af det hele er, at Odense ZOO har åbent året rundt, så tag familien med, og få en oplevelse I sent vil glemme.

    Priser og billetter

    Åbningstider

    Læs mere : Odense ZOO - det er helt vildt
  • Foto: Ukendt

    Sommerfuglene i søen

    8,64 km

    I Munke Mose kan du finde denne fine skulptur / udsmykning af kulørte sommerfugle, der svæver over vandet i den lille sø. Inspirationen til skulpturen er hentet i H.C. Andersens eventyr om Tommelise, der sejler på et åkandeblad trukket af en sommerfugl, efter at hun er sluppet væk fra skrubtudsen. De kulørte sommerfugle i Munke Mose er en del af den nærliggende legeplads.

    Munke Mose er en af de mest populære parker i Odense, og eventyrlegepladsen tiltrækker mange besøgende dagligt. De store farverige sommerfugle dekorerer området omkring den Tommelise-inspirerede legeplads, hvor du kan balancere på store åkandeblade, glide ned ad en stor "klippe" eller lege ved åen.

    Læs mere : Sommerfuglene i søen
  • Foto: Ukendt

    H.C. Andersens Barndomshjem

    8,74 km

    Huset åbnede for offentligheden i 1930 og den brostensbelagte gade lægger op til et besøg i fortiden.

    Huset indeholder de meget beskedne værelser, der udgjorde den store eventyrforfatters hjem, og som hans kæreste barndomsminder er knyttet til. Det lille hus er et fint suplement til det egentlige museum i det historiske kvarter. Værelserne er indrettet efter Hans Christian Andersens beskrivelser i hans selvbiografi og giver dig et godt indtryk af den fattigdom, der prægede hans første år.

    Den charmerende baghave, der blev etableret i 2018, er fyldt med planter og blomster, som Andersen nævnte i sine skriverier, så som skræpper, en hyldeblomstbusk og mange andre. Haven er lille og omgivet af murstensvægge, der adskiller dig fra naboerne. Stemningen er fredelig, og det er svært at huske, at du står i centrum af Danmarks 3. største by.

    Hans Christian Andersen barndomshjem er gratis at besøge for børn under 18. Bemærk venligst, at åbningstider kan variere i ferier. På deres hjemmeside kan du finde de aktuelle informationer.

    Læs mere : H.C. Andersens Barndomshjem
  • Foto: Johan Joensen

    Gågadekvarteret - Odense centrum

    8,67 km

    Odenses gågader er dedikeret til byens gæster og lokale og de er fyldt med muligheder for shopping og spisning. Odense har pt. så mange restauranter at ingen anden dansk by har flere pr. indbygger. Hvis du gerne vil se åbningstiderne i centrum kan du klikke her

    Dette kvarter huser også en stor mængde historie, et eksempel er den historisk betydningsfulde domkirke Skt. Knuds Kirke, der er kendt for at være stedet, hvor Knud den Hellige (dengang Knud d. 4.) blev myrdet af oprørere sammen med flere af hans tilhængere. Han var den første og eneste danske konge, der er blevet kanoniseret af kirken (det at blive ophøjet til helgen) og en af ​​kun 5 danske helgener i alt.

    Lige overfor domkirken ligger byens historiske rådhus, som stadig huser de kommunale kontorer og vender ud mod den historiske markedsplads "Flakhaven". Flakhaven betyder flad mark, og pladsen har fungeret som torveplads siden 1200-tallet, til tider endog den største i landet.

    Bag dette ligger Klosterhaven, der indeholder naturlige urter og lægeplanter, i sin tid plejet og passet af byens munke, der fungerede som byens helbredere.

    Lige bag Klosterhaven, ned mod Odense Å, ligger Eventyrhaven Her finder du et væld af eventyrskulpturer sammen med et varieret arrangement af blomster og et lille springvand. Denne have er også vært for H. C. Andersen Paraden i løbet af sommeren.

    Læs mere : Gågadekvarteret - Odense centrum
  • Foto: Andreas Bastiansen

    Odense Domkirke - Skt. Knuds Kirke

    8,8 km

    Kirken har navn efter den danske konge Knud den Hellige, som i 1086 blev myrdet i Odense. Skelettet af Kong Knud kan man se i kirkens krypt. Også kongerne Hans og Christian II er begravet i Odense Domkirke.

    Den storslåede altertavle fra 1500-tallet, udført af træskæreren Claus Berg, er ligeledes værd at kigge nærmere på.

    NB På grund af middagsandagt onsdag er det ikke muligt at bevæge sig rundt i kirken fra 11.45 til 12.30.

    Læs mere : Odense Domkirke - Skt. Knuds Kirke