Haderslev Domkirke
Domkirken er først og fremmest domsognets kirke; ramme om sognets og menneskers liv i fest og glæde, smerte og sorg. Dernæst er den hele byens kirke; alle kan komme her uanset sognetilhørsforhold. Endelig er Domkirken hele stiftets kirke; ramme om de store begivenheder i stiftet.
Haderslev Domkirke har fået tildelt 2 Michelin-stjerner af den grønne guide, der belønner seværdigheder! Domkirken løfter sig markant over byens tage og skaber en helt særlig profil over byen.
Kirken er ikke et museum, da den ligesom alle andre kirker er i levende brug. Men den rummer en spændende og begivenhedsrig historie, samt fin kirkekunst og inventar.
Dronning Margrethe har designet 4 antependier (alterbordsforsider) samt 4 tilhørende messehagler. Messehaglerne kan ses på tæt hold i glasmontre under kirkens kor. De indeholder centrale symboler i kristendommen, som viser hvor omfattende Dronnings viden er, og hvor forankret hun er i den kristne tro.
Alle er velkommen til at besøge kirken, både for at opleve et stille øjeblik til eftertanke og til at se de mange spændende ting, som Domkirken byder på.
Rundvisning kan arrangeres i åbningstiderne. Henvendelse til kirketjenerne, som træffes på tlf. +45 73 52 36 45 bedst kl. 10-15, eller på mail: domkirketjener@hado.dk. Fotografering er tilladt i kirken til privat brug uden for kirkelige handlinger.
Mindekapel for Slesvigskefodregiment Nogle fredage marcherer Slesvigskefodregiments Musikkorps til Domkirken for at vende et blad i deres mindebog over faldne soldater fra deres regiment. Det er et festligt indslag og skal opleves hvis man er i nærheden.
Domkirken er lukket for besøgende ved tjenester i åbningstiden.
Desuden er Domkirken lukket for besøgende omkring højtiderne (Skærtorsdag, Langfredag, Påskedag, St. Bededag, Kristi Himmelfartsdag, Pinsedag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag.)
Haderslev Domkirke er desuden startpunktet for Camino Haderslev Næs ruten, der slynger sig gennem Haderslev og omegn på 9 etaper.
For koncerter og åbningstider