Standardpris på Hotel 6400

Green Key_V3

Green Key godkendt

4,265363 af 5 stjerner

Inkluderer per person per nat:

  • Overnatning
  • Morgenmad

Mere om Hotel 6400

På Hotel 6400 i Sønderborg lægges der vægt på det helt centrale ved at bo på hotel: en god seng og en gedigen, så vidt muligt økologisk morgenmad. Her har du en perfekt base, når du vil opleve Sønderjyllands mange seværdigheder og stifte bekendtskab med områdets særlige kultur og historie.

Solglimt 6, 6400 Sønderborg
Vis kort

Hotellets faciliteter

  • Handicapvenligt
  • Gratis internet
  • Kæledyr
  • Gratis parkering
  • Røgfrit
  • Green Key_V3 Green Key mærket
  • Lufthavn: 4 km
  • Tog: 1.4 km
  • Busstop: 200 meter
  • Badestrand: 500 meter
  • Fiskeri: 500 meter
  • Golf: 4 km
  • 48 Værelser

Attraktioner i nærheden af Standardpris

  • Foto: VisitSønderborg

    Sønderjyllands Radiomuseum

    0,81 km

    Sønderjyllands Radiomuseum har til huse på EUC Syd i Sønderborg.

    Samlingen er bygget op over STIKONI`s radioforretning, idet Radio STIKONIS`s butik, kontor og værksted er genskabt i museumslokalet.
    Derudover er der udstilling af radioer, båndoptagere, grammofoner og måleinstrumenter fra forskellige tidsperioder og af forskellige fabrikater.

    Åbningstid:
    Onsdage kl. 10.00 - 15.00 - Besøg uden for den annoncerede åbningstid kan aftales med formand Sven Dyhr på tlf +45 30 63 14 11 eller e-mail: sd@eucsyd.dk

    Læs mere : Sønderjyllands Radiomuseum
  • Foto: VisitSønderborg

    Sønderskoven Als

    1,1 km

    Sønderskoven er på ca. 400 ha. og her findes blandt andet den hyggelige, gamle skovridergård, Egetofte der blev bygget i 1864. Skoven ender brat ud mod Sønderborg Bugt med stejle klinter, der stadig nedbrydes.

    Den del af Gendarmstien, der strækker sig langs det sydlige skovområde, afpatruljeredes af Grænsegendarmerne i årene 1920 - 1958.

    Hunde er velkomne i skoven, når de føres i snor.

    Læs mere : Sønderskoven Als
  • Foto: Kim Toft Jørgensen

    Dybbøl Banke

    3,81 km

    Dybbøl Banke og Als var i 1864 scenen for de seneste krigshandlinger på dansk grund.

    Efter Genforeningen i 1920, gav en folkeindsamling penge nok til at opkøbe området, og det blev overdraget til den danske stat som nationalpark. Området opfylder ikke kriterierene i loven om nationalparker af 2007, men kan dog stadig benytte betegnelsen Nationalpark 

    Det smukke område er åbnet for publikum ved omlægning af landbrugsarealer til græsarealer, og ved anlæg af omkring 10 km vandrestier. På turen rundt på Dybbøl Banke kan man se resterne af de prussiske skanser og se mindesmærker og gravsten for de faldne under Krigen i 1864.

    Læs mere : Dybbøl Banke
  • Foto: Kim Toft Jørgensen/Sønderborg Kommune

    Dybbøl Mølle - Danmarks nationalsymbol

    3,58 km

    Tvende gange skudt i grus

    Uvejr, krige og kortslutning har taget ”livet” af den nuværende mølles forgængere, så den mølle der står på Dybbøl Banke i dag er faktisk den femte på stedet.

    1744 - 1800
    Den første mølle står i 56 år inden den rammes af lyn under et uvejr og nedbrænder.

    1800 - 1849
    Den næste mølle brænder efter bombardementer i Første Slesvigske Krig (1848-50) også kendt som Tre-års krigen.

    1853 - 1864
    På grund af krigen må bygningen af den tredje mølle udsættes og efter ca. 11 år raser kampene atter rundt om møllen.
    Den Anden Slesvigske Krig eller Krigen 1864 forvandler Dybbøl Banke til en slagmark og møllen bliver igen offer for bombardementer og nedbrænder. 

    1864 - 1935
    Efter tabet af krigen i 1864 genopbygges møllen under tysk herredømme. Under industrialismen indføres der strøm i møllen og det fører til en kortslutning, hvor møllen bryder i brand og ikke står til at redde.

    1935 -
    Møllen som du ser den i dag, er en næsten tro kopi af den, der blev bygget i 1864. Den nuværende mølle var i drift frem til 1990, hvorefter den blev indrettet som museum. I kornmagasinet er der udstillinger om Dybbøl Mølles historie i tiden 1744-2020 og om Dybbøl Mølle som symbol. I selve møllen kan du se de gamle kværne og den flotte udsigt fra galleriet.

    Digtet på granittavlen
    På den nuværende mølle sidder en granittavle med et digt af Thordur Tomasson, der henviser til krigene på Dybbøl Banke. Tavlens mange revner skyldes heden fra branden i 1935.

    Tvende Gange skudt i Grus
    Atter rejst som Møllehus
    Vogter for et Mindebo
    Selv en Bavta, dansk og tro.

    Spejd så langt dit Øje når
    Grav ved Grav i Marken står.
    Danske Mænd gav Livet hen
    Troskab holder Skansen end.

    Tåredugget Ærekrans
    Slaar om Dybbøls Navn sin Glans.
    Slægter dø, men Sproget binder.
    Fremtid gror af dyre Minder.

    Hvad gør en mølle til et national symbol på dansk tapperhed?

    Uden krigen i 1864 og slagene der blev kæmpet lige uden for byporten, så havde Dybbøl Mølle blot været en vindmølle som alle andre - læs mere om Dybbøl Mølle som nationalsymbol

    Læs mere : Dybbøl Mølle - Danmarks nationalsymbol
  • Foto: VisitSønderborg

    Augustenborg Slot

    5,85 km

    Augustenborg Slot er et af de flotteste barokslotte i Danmark.

    I parken kan du se resterne af det selvsamme lindetræ, som gav skygge for H.C.Andersen, da han i sin tid besøgte slottet. Måske var det her, han blev inspireret til eventyret om "Den lille pige med svovlstikkerne".

    I mere end 75 år har dele af Slottet fungeret som psykiatrisk hospital, psykiatrien er efterfølgende blevet samlet i Aabenraa og slottet huser nu Landbrugsstyrelsen, hvorfor der ikke er offentlig adgang.

    I Minimuseet ved klokketårnet får du indblik i hertugfamiliens historie.




    Læs mere : Augustenborg Slot
  • Foto: KunstVærket

    KunstVærket - et kreativt hus

    5,78 km

    Byen Augustenborg ligger centralt på øen Als og her finder du et sandt kunst mekka.

    KunstVærket i Augustenborg er ikke et egentligt galleri, men derimod et fælleshus, hvor kunstnerne har værksteder og kan få glæde af den symbiose og inspiration der skabes, når flere kunstarter samles under et tag.

    Kunstnerne hos KunstVærket benytter blandt andet udstillingshuset KunstPunkt, som ligger i det tidligere posthus.

    Har du lyst til at kigge møde kunstnerne og kigge dem lidt over skulderen og måske lade dig inspirere, så besøg KunstVærket i månedens sidste weekend fra januar til november, hvor der er åbent hus lørdag og søndag fra kl. 11-16. 

    Når du nu alligevel er i den smukke by, så vil et besøg hos KunstPunkt og Augustiana Kunsthal og Kunstpark være oplagt, for ikke at forglemme Augustenborg Art Project, der ligger lige om hjørnet og hvor der kan indtages en lækker frokost i caféen.

    Læs mere : KunstVærket - et kreativt hus
  • Foto: ©Museum Sønderjylland

    Cathrinesminde Teglværk

    10,44 km

    Cathrinesminde Teglværk er et velbevaret kulturmiljø og museum, der er udpeget af Kulturarvstyrelsen som ét af de vigtigste industriminder i Danmark. Museet fortæller om den teglindustri, der prægede egnen ved Flensborg Fjord gennem mere end 200 år.

    Du vil kunne opleve livet på teglværket hos teglværksfamilien Petersen anno 1895, gennem lydfortællinger. Følg også produktionsrundgangen og oplev lerets vej igennem et teglværk fra første del af 1900-tallet.


    Vidste du at...

    Cathrinesminde Teglværk er en del af Sønderborgs Stjerneattraktioner? Med en Kombi-billet i hånden får du adgang til at besøge Universe Science Park, Historiecenter Dybbøl Banke, Sønderborg Slot, Dybbøl Mølle og Cathrinesminde Teglværk en gang i løbet af sæsonen. Billetten koster kr. 449,- for voksne og kr. 289,- for børn mellem 5 og 15 år. Billetten er gyldig fra den dag du køber den og indtil den 20. oktober 2024, så du har god tid til at besøge alle fem attraktioner. Billetten købes online på booksonderjylland.dk

    Læs mere : Cathrinesminde Teglværk
  • Foto: Conni Ernst

    Østerholm Slotsruin

    13,88 km

    I dag findes der tre slotte på Als, men i sin tid har der været fire.

    Grundstenene af Østerholm Slot kan ses i landsbyen Østerholm, som ligger ved Nørreskoven.

    År 1555 bygger Thomas Sture, Helwithgård, med tilhørende kapel. Kirketjenesten bliver forrettet fra Nordborg frem til 1584, hvor den overgår til Egen Kirke.

    Hertug Hans den Yngre overtager gården i 1584 og omdøber den til Østerholm. Hans bygger gården om til et lyst- og jagtslot. Der opføres to diagonalt placerede tårne med kobberbelagte løgkupler og et fransk inspireret trappetårn.

    Hertug Hans den Yngres første hustru, Fyrstinde Elisabeth, dør på Østerholm den 11. februar 1586 og bliver gravsat i det nyindrettede gravkapel på Sønderborg Slot.

    Østerholm bruges sidenhen som enkesæde. Hertuginde Eleonora flytter ind efter Hertug Frederiks død i 1658 og bor på Østerholm frem til hendes bortgang i 1680 efter længere tids sygdom.

    Hertuginde Elisabeth Charlotte er den sidste i enkesæde på slottet. Hun sidder på Østerholm Slot efter Hertug Augusts død i 1699 og frem til hendes død i 1723.

    Østerholm Slot sælges til Frederik d. IV. i 1723. Kongen bruger ikke slottet og det får lov til at forfalde. Ti år senere bedømmes slottet af en bygningskommission til at være i så stærkt forfald, at det ikke står til at redde. Østerholm brydes ned til soklen og byggematerialerne genbruges bl.a. ved opførelsen af Nygård og Hjortholm på Kegnæs, samt Solbjerggård.

    Slotsruinen ligger på Voldstedvej og der er offentlig adgang.

    Læs mere : Østerholm Slotsruin
  • Foto: James Cripps

    Graasten Slot

    14,21 km

    Det første Graasten var et lille jagtslot, opført i midten af 1500-tallet. Efter slottet nedbrændte i 1603 opførtes et nyt slot, der højst sandsynligt har ligget hvor den nuværende Graastens sydfløj er placeret.

    Kort før år 1700 byggede storkansler Frederik Ahlefeldt et vældigt barokslot, der imidlertid brændte i 1757. Det eneste der blev reddet var slotskirken. Det nuværende Graasten Slot stammer således fra 1759, hvor en ny sydfløj blev opført og fra 1842 hvor midterbygningen blev bygget.

    I 1935 blev brugsretten til slottet overdraget til daværende Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid, senere Kong Frederik IX og Dronning Ingrid. Dronningen besad en stor interesse for blomster og var personligt inde over planlægningen af blomsterhaven ved Graasten Slot frem til hendes død i år 2000. Interessen for blomster blev videreført af hendes datter H.M. Dronning Margrethe II.

    Der er ikke offentlig adgang for publikum i slottets bygninger, med undtagelse af Graasten Slotskirke, der har særlige åbningstider.

    Abdikationen i 2024

    Under nytårstalen i 2023 meddelte Dronning Margrethe II, at hun abdicerede, og den 14. januar 2024 fik Danmark en ny konge og dronning i form af Kong Frederik X og Dronning Mary.

    Sommerresidens

    Når kongefamilien har residens på Graasten Slot er området lukket for offentligheden og der er således ikke adgang for publikum i Graasten Slotshave- og Kirke; Slotskirken er dog stadig åben i forbindelse med gudstjenester og sommerens aftensang.

    2024

    Graasten Slotshave & Slotskirke vil være lukket fra den 1. juli (i forbindelse med klargøring til den royale families sommerophold). Slotskirken er dog åben ved gudstjenester og aften fællessang.

    Slotshaven er åben igen fra mandag den 19. august, ved 11-tiden. Slotskirken er først åben den 24. august 2024.

    Den 9. juli kl. 16.00 vil der være officiel modtagelse af H.M. Kong Frederik X og H.M. Dronning Mary på Torvet i Gråsten ved borgmester Erik Lauritzen. Hvis vejret tillader det, vil Kongeparret, efter den officielle modtagelse, gå til fods fra Torvet via Slotsgade til Gråsten Slot. Kongeparret afrejser lørdag den 20. juli og herefter er H.M. Dronning Margrethe II i sommerrecidensen.

    Vagtafløsning
    Når slottet er beboet, går et royalt splitflag til tops i stangen på slottets klokketårn og den Kongelige Livgarde stiller op til bevogtning. Hver dag foregår der vagtafløsning af den Kongelige Livgarde. Vagten udgår fra Det Gule Palæ, Ahlefeldtvej 5, hvor garderne stiller op. Under ledsagelse af to tambourer, marcheres der herfra kl. 11.43 gennem Gråsten via Borggade, Torvet og Slotsgade til slottet, hvor vagtafløsningen sker ved vagtbygningen kl. 12.00.  Når Kong Frederik d. X er i recidens vil marchen om fredagen foregå under ledsagelse af Den Kongelige Livgardes Tambourkorps og der afholdes et stort vagtskifte i slotsgården.

    Fredags koncert
    Vil blive afholdt i slotsgården i forbindelse med vagtskiftet i den periode hvor kongeparret opholder sig på slottet. Første gang vil være fredag den 12. juli 2024. Sidste fredagskoncert er den 19. juli.

    Læs mere : Graasten Slot
  • Foto: Lasse Hyldager

    Universe Science Park

    15,58 km

    Lær om naturvidenskab og teknologi og leg jer ind i en fascinerende verden. Vi lover, at I vil få mange aha-oplevelser og sus i maven.

    I Universe kan I udfordre jer selv med orkanstyrke vind i "Beat the Storm", udforske et virtuelt univers, hvor I kan paraglide eller designe jeres egen rutschebane. Eller I kan drøne afsted på segway, teste jeres højdeskræk i Sky Trail, eller bare nyde roen i en af de smukke haver.

    Læs mere om de mange VR udfordringer, Fire Zone og det digitale Danfoss Museumuniverse.dk

    Se også beskrivelsen af de mange spændende shows og events i løbet af sæsonen 2024.

    Hunde er velkomne
    Som hundeejer bedes du læse vores afsnit om Tip til hundeejer, hvor vi kort skildrer reglerne for at medbringe hunde i parken.

    Vi ses til finurlige og forbløffende oplevelser i Universe

    Læs mere : Universe Science Park
  • Foto: Lasse Hjort

    Skjoldnæs Fyr

    26,27 km

    Skjoldnæs Fyr blev bygget i bornholmsk granit i 1881. Efterkommere af den svenske bygmester bor stadig på øen. Fyrtårnet er 22 meter højt og ligger 32 meter over havet. Fyret har roterende hvidt blink, et blink hvert 30. sekund.

    Den gamle fyrmesterbolig er i dag klubhus for Ærø Golfklub.

    Adgang til fyret
    Der er adgang til fyret døgnet rundt mod en beskeden entré. Efter mørkets frembrud er toppen af tårnet et yndet stjernekiggerspot.

    Vær obs på at om aftenen skal du selv tænde lyset lige inden for fyrets hoveddør.

    Besøg også Dronningens Hule
    Ved fyrtårnet er en parkeringsplads, hvorfra du kan gå ad en sti til stranden. Til højre for stien er en fordybning, som kaldes Dronningens Hule. Sagnet fortæller, at en søn af kong Ure (som har lagt navn til sandodden ved Ærøskøbing, Urehoved) blev gift med en datter af Lyøs konge.

    Efter brylluppet, som blev fejret med stor energi, sejlede de nygifte fra Ærø. De løb ind i en kraftig efterårsstorm. Skibet gik under, og det unge par druknede. Droningens lig drev i land ved Skjoldnæs, som dengang var skovdækket. Her blev hun begravet, og derfra stammer navnet Dronningens Hule.

    Ærø er en del af Geopark Det Sydfynske øhav og Skjoldnæs er en ud af ni lokaliteter med geologisk værdi på Ærø. Læs mere om Geoparken og Ærø her

    Læs mere : Skjoldnæs Fyr