Forkælelses Getaway på Hotel Faaborg Fjord Spa Konference

Green Key_V3

Green Key godkendt

Inkluderer pr. person pr. ophold:

  • Bobler & små indpakkede chokolader
  • 4-retters menu (kokkens valg) kl. 18:00
  • Aftenspa kl. 20.00-23.00
  • Spapakke
  • Overnatning
  • Morgenbuffet

Mere om Hotel Faaborg Fjord Spa Konference

På Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference er der tid til afslapning, luksus, frihed, kvalitetstid, kærlighed, hygge, sjov og gastronomiske eventyr. Her får du uforglemmelige øjeblikke, så du kan vende tilbage til hverdagen med gode minder og fornyet energi.

Svendborgvej 175, 5600 Faaborg
Vis kort

Hotellets faciliteter

  • Fitness-faciliteter
  • Green Key_V3 Green Key mærket
  • Gratis internet
  • Kæledyr
  • Ladestik til el-bil
  • Gratis parkering
  • Restaurant
  • Wellness
  • Lufthavn: 136 km
  • Tog: 40 km
  • Busstop: 64 meter
  • Badestrand: 0 km
  • Fiskeri: 0 km
  • Golf: 7 km
  • 128 Værelser

Andre ophold påHotel Faaborg Fjord Spa Konference

Attraktioner i nærheden af Forkælelses Getaway

  • Foto: Jørn Ungstrup

    Alléskoven

    1,06 km

    I den vestlige del af skoven ligger tre langdysser samlet godt 50 m fra vejen. Disse dysser blev bygget omkring 3.500 f.kr. I Alleskovens østlige udkant ligger tre bronzealderhøje. Desværre kan de være svære at finde frem til på grund af skovvæksten. Følg stendiget. Få meter inde i skoven ser man gravhøjene.

    Læs mere : Alléskoven
  • Foto: Brian Schiødt Carlson

    Gangsti Faaborg Lucienhøj

    1,46 km

    December 2016 blev den nye gangsti mellem Faaborg og Lucienhøj ved Pipstorn Skov indviet.

    Gangstien er 2,1 km. lang og går fra Kalekovej ved Faaborg Miniby langs veteranjernbanens banelegeme ud til Lucienhøj trinbræt. Her finder du borde og bænke, men ønsker du at gå længere, kan du gå op til udsigtspunktet og videre ind i Pipstorn Skov. Ved Lucienhøj udsigten er der også borde og bænke, et toilet, p-pladser for biler og bus samt et bålsted.

    Faaborg-Midtfyn Kommune har i samarbejde med Holstenshuus, som ejer Pipstorn Skov, etableret shelters, bålhytter, en lille legeplads for de mindste og en mountainbike bane. Brochurerne ’Pipstorn Skov’ og ’Fortidsminder’ kan fås på Faaborg Turistbureau.

    Med fortidsminder, der viser spor af 6000 års dansk kulturhistorie, kan du på din vandretur og med brochurerne i hånden begive dig ud på en fantastisk tidsrejse.

    Læs mere : Gangsti Faaborg Lucienhøj
  • Foto: Faaborg Turistbureau

    Faaborg Miniby værksted og udstilling

    1,74 km

    Kom og få en sjov, spændende og lærerig oplevelse. 

    Faaborg Miniby er en historisk og størrelsesmæssig korrekt 1:10 repræsentation af Faaborg, som byen så ud i 1890. Se de mere end 150 huse der er bygget efter originale arkitekttegninger, med originale bygningsmaterialer og håndværksmæssige byggemetoder og det ned til allermindste detalje. Se hvordan husene bliver bygget og hør om husenes og dets beboeres historie.

    Kirkebyggeriet står nu færdigt. Nyd madkurven på vores overdækkede terrasse eller ved et af vore borde på pladsen. Hunden er også velkommen. Husk vi har handicapvenligt toilet og
    adgangsstier.

    14. - 22. oktober 2023: Efterårsferie i Minibyen

    17 - 19 oktober og 21. oktober 2023: medbyggerdage for børn og barnlige sjæle

    22. oktober kl. 13.00 indvies Faaborg Kirke/Helligåndskirken i Faaborg Miniby efter otte års byggeri

     

     

    Læs mere : Faaborg Miniby værksted og udstilling
  • Foto: Faaborg Turistbureau

    Kanonerne ved Voigts Minde, Faaborg Kanonerlaug

    1,69 km

    På Kanonstillingen står to kanoner i sommerhalvåret. Kanonløbene er 210 år gamle af typen 6 punds finbankere støbt på kanonstøberiet i Finspång i Sverige. Lavetterne er nøjagtige kopier af voldlavetter, som blev brugt i 1700 årene. De er udført af egetræ og malet med den originale maling i det farver rød/gul, som brugtes af den oldenburgske kongehus. Faaborg Kanonerlaugs medlemmer er iklædt uniformer, som blev anvendt af Dansk Artillerikorps omkring år 1800.

    Se aktiviteter fra Faaborg Kanonerlaugs hjemmeside!

    Læs mere : Kanonerne ved Voigts Minde, Faaborg Kanonerlaug
  • Foto: Faaborg Turistbureau

    Faaborg Museum

    2,01 km

    TOTALOPLEVELSE SIDEN 1915
    Faaborg Museum er et totalkunstværk med maleri, skulptur, arkitektur og møbelkunst - og samspillet er usædvanligt. Den smukke bygning byder på mønstrede mosaikgulve, vægge i skønne farver, søjler og et mylder af gange og rum. Tilsammen skaber det en totaloplevelse, som er svær ikke at blive fascineret af. Det samme gælder museets historie, som også er ud over det sædvanlige.

    EN GAVMILD MAND OG DE FYNSKE MALERE
    Konservesfabrikant Mads Rasmussens hjerte bankede for kunsten, og han var et samlingspunkt for de fynske malere. Faaborg Museum var et fælles projekt, og mens kunstmæcenen finansierede værkerne, stod kunstnerne for at udvælge, hvilke der skulle indgå i samlingen. Dette tætte samarbejde mellem kunstnerne og museet er helt unikt - og kunstnerne stod da også selv for at hænge billederne op i Carl Petersens museumsbygning, da den stod klar til indvielse 6.juni 1915. Det blev en tæt og farvestærk ophængning.

    FAABORG MUSEUM ER EN ARKITEKTONISK PERLE...
    Ambitionerne og visionerne var store, og Mads Rasmussen og kunstnerne indledte et samarbejde med arkitekten Carl Petersen. Dette samarbejde resulterede i en smuk museumsbygning, der i dag tiltrækker sig international opmærksomhed og er et af de vigtigste bygningsværker inden for dansk klassicisme.

    ...OG FAABORGSTOLEN ER ET HOVEDVÆRK I MØBELKUNSTEN
    Carl Petersen fik arkitekt Kaare Klint til at hjælpe sig med at tegne møbler til museet, og Faaborgstolen, der blev skabt til Faaborg Museum, er i dag et hovedværk i dansk møbelkunst. Den er stadig i produktion og er et forbillede for mange møbelarkitekter.

    NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK
    Arkitekt, designer og bogtrykker Knud V.Engelhardt designede i 1916 museets elegante logo, der har Faaborgs gamle bysegl som sit omdrejningspunkt. Han stod også bag de elegante messingskilte med værknumre, der er monteret på rammerne.

    KOM TÆT PÅ DE FYNSKE MALERE - OG SPÆNDENDE SÆRUDSTILLINGER
    De fynske malere hænger uløseligt sammen med Faaborg Museum som Peter Hansen, Johannes Larsen, Alhed Larsen, Fritz Syberg, Anna Syberg og mange flere var med til at skabe samlingen, og også Kai Nielsens skulpturer fandt vej hertil. Hans portrætstatue af Mads Rasmussen er tegnet særligt til museet, og sammen med fynboernes værker er hans skulpturer en del af den faste udstilling i Carl Petersens smukke bygning. Herudover vises der særudstillinger i Mads Rasmussens lejlighed og i Niels Frithiof Truelsens tilbygning til museet.

    KOM OG BESØG OS - OG TAG GERNE BØRNENE MED
    Der er mange ting at gå på opdagelse i for både store og små. Ud over malerier, tegninger og skulpturer, er der labyrinterne i de flotte gulves mosaikker og den farverige arkitektur med de mange gange og rum. I forbindelse med aktuelle særudstillinger er der gratis kreative aktiviteter i Vinterhaven, hvor der også er udgang til museets hyggelige have, som kan nydes året rundt.

    Sommeromvisninger
    Alle onsdage og søndage i juli og august kl. 11 og kl. 15 kan du få en introduktion til Faaborg Museum og de aktuelle udstillinger. Det er gratis at deltage, når entréen er betalt

    Priser
    Voksne 100 kr.
    Studerende 65 kr.
    Børn og unge under 18 år fri entré
    Gruppe på min. 10. pers. 90 kr.

    Læs mere : Faaborg Museum
  • Foto: Faaborg Turistbureau

    Faaborg byhistoriske arkiv

    2,36 km

    Hvis man vil vide noget om Faaborgs historie og de mennesker der har boet og levet her, er Faaborg Byhistoriske Arkiv et godt sted at søge oplysninger. Faaborg Byhistoriske Arkiv blev grundlagt af provisor Hans Brandt i 1937. Der var ikke andre arkiver af den art i landet, så Brandt måtte starte helt på bar bund. Ved ihærdigt at opfordre folk til ikke at smide væk, men i stedet aflevere til arkivet fik arkivet efterhånden en anselig størrelse.

    Samlingerne består af privat-, forenings- og virksomhedspapirer, erindringer, dagbøger, fotos, lyd- og filmoptagelser. Samlingerne stilles til rådighed for bl. a. studier i lokalhistorie, ejendomshistorie og for slægtsforskere indenfor arkivlovens rammer. Alle der har interesse i byens historie, kan komme på Faaborg Byhistoriske Arkiv og med hjælp fra arkivets medarbejdere selv studere det materiale vi ligger inde med.

    Faaborg byhistoriske Arkiv holder åbent onsdag og torsdag fra kl. 14.00 - 16.00.

    Arkivets lukkedage:
    i skolernes vinterferie (uge 7), påskeferie, sommerferie og efterårsferie (uge 42) i forb. med helligdage og mellem jul og nytår.

    Læs mere : Faaborg byhistoriske arkiv
  • Foto: Michella Lyngbye Kornager

    Vikingeskib

    2,53 km

    Kunstner:  Erling Tingkær (1948 - )

    Opsat i 1990 af PKA, der er Vikingegårdens bygherre og ejer. Vikingeskibet stævner med "skum for boven" direkte ud mod havnen og Faaborg Fjord. Boligkompleksets flagstang skal virke som skibets mast. Agterstavnen mangler. Den måtte af ø'konomiske grunde opgives og blev erstattet af en natursten.

    Mål:
    Højde: 3,5 m Bredde 3,5 m, Dybde 4 m
    Bølger: Højde 55 cm, Bredde: 3,75 m Dybde 22 cm

     

     

    Læs mere : Vikingeskib
  • Foto: Faaborg Turistbureau

    Grubbe Mølle

    5,56 km

    GRUBBE MØLLE, der ligger i nærheden af Faaborg på Sydfyn, er en gammel vandmølle og en hollandsk vindmølle, som begge vises i funktion under rundvisningen, hvor der samtidig fortælles om møllernes historie. Derudover er der mulighed for overnatning i to bed & breakfast værelser eller i et lille bondehus til 4 personer.

    Rundvisning kl. 11 i perioden 1/6-31/8, tirsdag-søndag. Eller efter aftale.

    Efterårsferien: Kom, se og oplev vind- og vandmøllen. Hvis du har lyst, kan du deltage i en spændende skattejagt! Lørdag den 12. og den 19. oktober kl. 13-16. Gratis - men 20 kr. for at deltage i skattejagten. Tilmelding - bare mød op!

    Læs mere : Grubbe Mølle
  • Foto: Faaborg Turistbureau

    Kløverstierne i Svanninge

    5,7 km

    Velkommen på Kløverstierne, som er for dig, der vil ud i det fri og kombinere oplevelser og frisk luft med motion. Vælg den rute, der passer dig i forhold til længde eller seværdigheder. Vælg mellem den grønne rute på 2,5 km, den blå på 6,1 den røde på 7,5 eller den sorte på 11,7 km. Her i folderen kan du lade dig inspirere til valg af rute og bruge den som en guide undervejs.

    Startsted: Ved P-pladsen Baunebjerg ved kunstgræsbanerne ved Kirkegyden.

    Folder over Kløverstierne!

    Svanningeruten
    - Grøn rute 2,5 km
    Tag på oplevelse i landsbyen Svanninge, hvor steder og huse fortæller en tusindårig historie. Svanninges historie går langt til bage i tiden. Landsbyens jættestue Skjerninghøj stammer fra bondestenalderen ca. 3.200 år f. kr. Turen gennem landsbyen går også forbi flere firelængede bindingsværksgårde, hvoraf flere er fredet. Kirken, med det høje spir, er kendt som motiv for flere
    kunstnere, herunder fynbomalerne der også skildrede Svanninge Bakker. Poppelhuset og Stævnegården var i perioder bolig for Syberg-familien og senere Harald Gjersing. Fra Svanninge er der adgang til Svanninge Bakker og Øhavsstien.

    Mølleruten
    - Blå rute 6,1 km
    Denne rute passerer ikke mindre end to møllesteder, hvoraf det ene er med både vind- og vandmølle. Transport og virksomhed er to hovedelementer på denne rute. Turen går langs et stykke af jernbanen mellem Faaborg og Odense, som blev nedlagt i 1954. Sporet et dog stadig synligt. På ruten passeres to møllesteder; Grubbe Mølle med vind- og vandmølle, samt Svanninge  Stampemølle, hvis bygninger blev flyttet til Den Gamle By i Århus i 1952. Ruten går gennem et smukt landskab, hvor man i slutningen af maj kan nyde de smukke sydfynske syrenhegn, som både ses i markskel og langs vejene.

    Solbjergruten
    - Rød rute 7,5 km
    Tag på en dejlig tur rundt om Solbjerg, som er den meget markante bakkeås nord for Millinge Solbjerg er 83 meter høj og kan ses viden om, og er afbildet på talrige malerier fra Svanninge  Bakker. Ruten går ad den fredede hulvej Gl. Byvej, som på begge sider er afgrænset af stendiger. Turen går videre et stykke af den gamle hovvej gennem Enemærkeskoven, hvor bønderne fra Svanninge gik på hovarbejde på Østrupgaard. Fra ruten er der ikke langt til det økologiske principlandbrug Steensgaard, hvor der er adgang til gårdens marker med dyr via Stensgaardruten. Herfra er der også mulighed for at følge Øhavsstien.

    Svanninge Bakker-ruten
    - Sort rute 11,7 km
    Der venter en unik oplevelse og foranderlige udsigter på denne rute til Svanninge Bakker. Svanninge Bakker - ruten er for den rutinerede vandrer og byder på kuperet terræn. Men  anstrengelserne er det hele værd, for belønningen i form af en storslået udsigt ud over Helnæs Bugt, Helnæs, Horne Land, Millinge, Svanninge og Faaborg er altid berigende og varierende.
    På ruten passeres Dalkildegaard med Faaborg Golfklub og festpladsen i Svanninge Bakker med talerstolen og tårnet. I Svanninge finder vi Svanninge Smedje, Stævnegaarden, bystævnepladsen og flere andre interessante steder.

    Læs mere : Kløverstierne i Svanninge
  • Foto: Jørn Ungstrup

    Rododendronparken, Korinth

    8,1 km

    Det er en fryd for øjet når Rhododendronparken ved Brahetrolleborg Slot blomstrer medio maj til begyndelsen af juni. Parken er en privat have. Det er tilladt at gå i parken ad den markerede rute.

    Haven er åben hele året fra kl. 08.00 til solnedgang.

    De er velkommen til at gå en tur på den anlagte rute. Anden færdsel og ophold er IKKE tilladt. Respektér naturen og dyrelivet - UNDGÅ STØJ. Brug af åben ild er ikke tilladt. Det er strengt forbudt at hjemtage grene og blomster fra haven.

    Læs mere : Rododendronparken, Korinth
  • Foto: Faaborg Turistbureau

    Brahetrolleborg Slot

    9,16 km

    Ingen offentlig adgang til slottet, men åbent til rhododendron-parken, indgang fra Spanget (vejnavn) i Korinth. Se emne haver/parker og naturområder.

    Læs mere : Brahetrolleborg Slot
  • Foto: Faaborg Turistbureau

    Lyø Kirke

    9,16 km

    Danmarks eneste runde kirkegård. Meget velholdt. 1,5 Km. fra færgen til Faaborg.

    Læs mere : Lyø Kirke