Standardpris på Hotel Hillerød - SDH Partner Hotel

Green Key_V3

Green Key godkendt

Inkluderer pr. person pr. nat:

  • Overnatning
  • Morgenmad

Bemærk at opholdet ikke kan betales med gavekort fra Small Danish Hotels

Mere om Hotel Hillerød - SDH Partner Hotel

Hotellet er omgivet af imponerende skove, smukke søer og sportsruter, der giver dig en naturskøn oplevelse. Byen og naturen har været en kilde til inspiration for hotellet, der har skabt en charmerende lille landsby med sine snoede alléer, frodige planter og en indbydende atmosfære.
Hotellet er en del af alliancen med Best Western Hotels & Resorts - The Hotel Alliance.

Milnersvej 41, 3400 Copenhagen-Hillerød
Vis kort

Hotellets faciliteter

  • Green Key_V3 Green Key mærket
  • Gratis internet
  • Restaurant
  • Lufthavn: 55 km
  • Tog: 20 km
  • 113 Værelser

Andre ophold påHotel Hillerød - SDH Partner Hotel

    Find vej

    Milnersvej 41
    3400 Copenhagen-Hillerød

    Vis kort

    Attraktioner i nærheden af Standardpris

    • Foto: VisitNordsjælland

      Dansk Farmacihistorisk Samling

      0,07 km

      Samlingen omfatter en apotekssektion, en tabletteringssektion og en lægemiddeludstilling.

      I apotekssektionen kan man se en udstilling af samlingens prydgenstande samt redskaber, apparater og maskiner, som apotekerne har benyttet ved den håndværksmæssige fremstilling af lægemidler.

      Tabletteringssektionen omfatter tabletmaskiner og andre apparater og belyser udviklingen af tabletfremstillingen fra håndværk til industri. Et udvalg af apparater og maskiner fungerer stadig, så man har mulighed for at se, hvordan lægemidler blev fremstillet.

      Lægemiddeludstillingen viser et udvalg af forbrugerpakninger med apoteks- og fabriksfremstillede lægemidler.

      Åbningstider

      • Samlingen har åbent tirsdage kl. 13-16.
      • Lukket i januar, juli og i juleferien.

      Billetpris:

      • 50 kr. per person (børn og unge u. 18 år gratis)
      • Henvendelse i Pharmakons reception ved ankomsten til Pharmakon.

      Omvisninger

      Ved større grupper er der mulighed for at nyde et traktement i restauranten på Pharmakon. 

      Læs mere : Dansk Farmacihistorisk Samling
    • Foto: VisitNordsjælland

      Drabantgarden

      0,82 km

      Kong Frederik II af Danmark oprettede til sin egen beskyttelse i år 1571 Drabantgarden, som skulle være kongens vagt i krig og fred. Den bestod af 50 mand og 1 fører - alle officerer fra hæren, med særlige privilegier.

      Drabanternes våben var fra starten hellebard, med spyd, økse og hage, kaldet partisan. I 1703 ændredes gardens bevæbning til flintegeværer.

      Gardens musikinstrumenter bestod af pauker og signaltrommer, og deres opgave var at ledsage kongen på hans rejser, deltage i hoffester med underholdning for kongen og hans gæster, hvor de også spillede andre instrumenter.

      Frederiksborg Drabantgarde - Hillerød Bygarde, som den fremtræder i dag, blev oprettet nøjagtig på datoen for Frederik II´s oprettelse af den gamle Drabantgarde, blot 400 år senere: D. 6. februar 1971. 

      Drabantgarden har en lang og interessant historie, som du kan læse mere om på gardens hjemmeside www.drabantgarden.dk.

      Læs mere : Drabantgarden
    • Foto: VisitNordsjælland

      Elværket - Museum Nordsjælland

      0,83 km

      I dag huser den smukke højloftede turbinehal i det tidligere elværk skiftende særudstillinger med fokus på kultur, kunst og historie i Nordsjælland.


      Bygningen er fra 1909 og bygget af ingeniør J.P. Spangenberg. Den stramme nyklassicistiske arkitektur med rødt murværk og hvide småsprossede vinduer er særdeles velbevaret. Den harmoniske bygning er en lille historisk perle i Hillerød.

      Praktisk information

      Åbningstider: Elværket danner ramme om skiftende særudstillinger og arrangementer. Læs mere om Elværkets aktiviteter lige nu

      Omvisning: Kan arrangeres efter aftale.

      Læs mere : Elværket - Museum Nordsjælland
    • Museum Nordsjælland - Spændende lokalhistorie for børn og voksne

      0,84 km

      Når du vil besøge Museum Nordsjælland, skal du vælge, hvor du vil hen. Du kan tage til Gilleleje, Hillerød eller Hørsholm - besøg ét museum eller besøg alle tre, ét ad gangen: 

      Jøderne flygtede fra Gilleleje under Anden Verdenskrig

      I oktober 1943 måtte de danske jøder handle hurtigt. Politiet havde fået besked om at internere dem og deportere dem til koncentrationslejrene i Europa. Derfor tog mange af de jødiske flygtninge til Gilleleje, hvor de blev sejlet over Øresund til Sverige af lokale fiskere. Oplev den dramatiske historie på museet. 

      Frederiksborg Slot var med til at skabe Hillerød som by

      Da Frederik 2. besluttede at bygge Frederiksborg Slot, var der stort set ikke nogen i Hillerød. Men med slottet voksede byen med bønder, handlende og tjenestefolk, der skulle passe og levere varer til slottet. Gå ind i udstillingen og oplev forvandlingen af byen. Tag børnene med og spring frem i tiden til den sorte skole, hvor I kan prøve at sidde på de gamle bænke og skrive med griffel. 

      Struensee havde en affære med Dronningen i Hørsholm

      Du kender måske historien om Johann Friedrich Struensee og hans affære med Danmarks dronning. Måske kender du den fra historiebøgerne, måske fra filmen "En kongelig affære" fra 2012. Besøg museet og se dokumenter og breve fra tiden op til henrettelsen af Struensee.

      Mere Museum Nordsjælland

      Læs mere : Museum Nordsjælland - Spændende lokalhistorie for børn og voksne
    • Foto: Ann Jørgensen

      Frederik 7. på Torvet i Hillerød

      1,06 km

      Væk med enevælden

      Frederik 7. var eneste søn af den enevældige Christian 8. Som kronprins levede han et udsvævende liv og interesserede sig meget lidt for statssager, hvilket var med til at sætte skub i overvejelserne om at afskaffe enevælden. Uroligheder og revolutionsstemning i flere af Europas hovedstæder spillede nok også en rolle. Grundloven af 5. juni 1849 blev underskrevet allerede året efter Frederik 7. besteg tronen (1848 – 1863) og dermed blev han Danmarks første konstitutionelle konge.

      Gift til venstre hånd

      Kongen havde to afbrudte ægteskaber bag sig (danske Vilhelmine Maria og tyske Caroline Charlotte Mariane af Mecklenburg- Strelitz) da han i 1850 giftede sig ”til venstre hånd” med den borgerlige Louise Rasmussen. Hun var tidligere balletdanserinde og havde været kongens elskerinde i flere år. Da Frederik blev konge fik hun titlen Grevinde Danner, og de blev gift i Frederiksborg Slotskirke i 1850. Det var et kontroversielt ægteskab, som vakte stor modstand i aristokrati og borgerlige kredse, og ægteskabet var en politisk belastning for kongen.

      Frederik Folkekær

      Men parret var populært i landbefolkningen, og Louise havde en stabiliserende virkning på kongen.  Frederik 7. havde mange tilhængere på grund af sin jævne og ligefremme optræden, og fik tilnavnet Frederik Folkekær. Han dyrkede sine interesser, bl.a. amatør arkæologi, og ville hellere være ude i naturen end ved hoffets stive pligter.

      Louises Ø og Fantasiens Ø

      Frederik 7. skabte nogle fristeder i naturen for sig selv og sin Louise, hvor de kunne være i fred. Han havde en forkærlighed for øer, derfor kan vi stadig opleve Fantasiens Ø og Louises Ø, som begge er fascinerende eksempler på landskabsdesign fra 1850’erne.  

      Grevinde Danner

      Grevinde Danner blev Frederik 7.s tredje hustru, og vigtigste støtte og livsledsager. Hun var en stærk kvinde og en mønsterbryder, der tog turen på den sociale rangstige fra  født udenfor ægteskab til kongens hustru. Hun glemte ikke samfundets svageste og havde hele livet et stort socialt engagement.

      Danner testamenterede hele sin kongelige arv og Jægerspris slot til oprettelse af et børnehjem "til gavn for fattige og efterladte piger", og en boligstiftelse til ”trængende fruentimmere af arbejderklassen”, i dag kendt som Dannerhuset i København. I sit humanitære arbejde såede Grevinde Danner mange frø, der stadig blomstrer her 150 år efter hendes død.

      Branden der endte det hele

      Da Frederik 7. og Grevinde Danner flyttede ind på Frederiksborg i 1848, byggede de slottet om for at gøre boligen mere tidssvarende. Der blev blandt andet installeret flere kakkelovne og kaminer, så de kunne holde varmen i de store rum. Men det blev katastrofalt, for det var en af disse nye varmekilder der antændte den store slotsbrand.

      Natten mellem den 16. og 17. december 1859 brændte Frederiksborg Slot. Størstedelen af slottets interiør forsvandt i flammerne, flere steder stod kun de sodsværtede mure tilbage. Kun Slotskirken og Audienssalen overlevede branden.

      Herefter var slottet uegnet som bolig, og der blev definitivt sat punktum for Frederiksborg Slot som kongebolig.

      Onde tunger siger…

      Skulpturen af Frederik 7. på Torvet står med ryggen mod hans tidligere hjem, Frederiksborg Slot. Hvorfor mon? Onde, eller snarere vittige, tunger i Hillerød siger, det er fordi han skammer sig over at ha’ leget med tændstikker… 

      Læs mere : Frederik 7. på Torvet i Hillerød
    • Hillerød Kirke

      1,14 km

      Oprindelig stod på nogenlunde samme sted en trækirke, som blæste omkuld i 1624-25. Mens man ventede på opførelsen af en ny kirke, fik menigheden lov til at holde gudstjeneste på slottet, først i en tidligere stald, senere i slotskirken. Denne midlertidige ordning kom dog til at vare i 363 år, inden Hillerød Kirke endelig kunne indvies 1. søndag i advent 1987.

      Læs mere om kirkens historie her

      Læs mere : Hillerød Kirke
    • Foto: Tine Uffelmann

      Fantasiens Ø

      1,5 km

      Kongens getaway

      Da Frederik 7. var konge, havde han af og til brug for at slippe væk fra de royale pligter på Frederiksborg Slot. Han var ikke meget for hoflivet, men trivedes ude i naturen. Han byggede sit eget lille fristed, et lystpalæ godt gemt af vejen på en ø i Breddam Sø i Præstevangskoven. Her kunne han fiske og slappe af under uformelle former, sammen med grevinde Danner. Øen var egentlig en halvø, men kongen fik gravet en kanal, så parret kunne være i fred.

      Romantisk lystpalæ med stjernehimmel

      Det lille lystpalæ blev bygget i 1859 i romantisk engelsk havestil, i rå kampesten med elegante spidsbuede vinduer. Det målte 7,5 x 10 m, og bestod af en stor sal eller spisestue og en anneksbygning i to etager med et køkken og fire soveværelser. Salens loft var udsmykket med østersskaller og flaskeskår i et sindrigt mønster, der, når lyset fra 3 store egetræslysekroner ramte glasset, fik loftet til at stråle som en stjernehimmel.

      Ruinen står tilbage

      I dag kan man kun se en gavl i kampesten med spidsbuede vinduesnicher, så man må tage fantasien i brug for at se palæet for sig. Annekshuset blev revet ned i 1905, og den faldefærdige hovedbygning blev fjernet i 1960'erne.

      Oldtidsminde med praktisk formål

      På venstre hånd, inden man kommer til ruinen, ligger resterne af en stenhøj. Den skulle lede tankerne hen på oldtiden og den nordiske mytologi, som Frederik 7. interesserede sig levende for. Stenhøjen havde dog også et praktisk formål: den skjulte øens toilet.

      Døbefont fra Æbelholt Kloster?

      Man kan også se en stor skålformet sten, som kongen påstod var den gamle døbefont fra Æbelholt Kloster men i virkeligheden var et vandingstrug til heste. Til højre står en sten med kongens monogram.

      Nøje udtænkt landskabsdesign

      Indretningen af Fantasiens Ø var på ingen måde tilfældig, men nøje planlagt. F.eks. er alle danske træer repræsenteret på øen, og der er flere historiske og arkitektoniske referencer.

      Vil du vide mere om Fantasiens Ø?

      Hør den interessante historie om Fantasiens Ø, med endnu flere detaljer på audioguiden, tlf. +(45)99400515.

      Hvordan finder du Fantasiens Ø?

      Breddam Sø i Præstevangen ligger i den nordlige del af Store Dyrehave. Gratis vandretursfolder over Store Dyrehave med omtale af Fantasien Ø kan downloades fra www.sns.dk 

      Læs mere : Fantasiens Ø
    • Foto: Tine Uffelmann & Nikolaj Danielsen

      Frederiksborg Slot - 500 års Danmarkshistorie på Nationalhistorisk Museum

      1,53 km

      Nordens største renæssanceslot

      Frederiksborg har navn efter Frederik 2. som opførte det første slot på stedet. Men det blev hans søn, Christian 4., som opførte det pragtfulde bygningsværk vi ser i dag, Nordens største renæssanceslot.

      Find entrépriser og åbningstider på Det Nationalhistoriske Museum

      Oplev 500 års Danmarkshistorie

      Frederiksborg Slot er hjem for Nationalhistorisk Museum. Gennem malerier, portrætter, møbler og kunsthåndværk fra forskellige stilperioder fortæller museet 500 års Danmarkshistorie.

      På en tur gennem slottes mange smukke sale møder du konger og dronninger, adelige og borgerlige, begivenheder og epoker som alle har været med til at forme Danmarks udvikling og historie.

      Med skiftende særudstillinger af dansk og international karakter, faste søndagsomvisninger og familieaktiviteter i skoleferierne sætter museet Danmarkshistorien i perspektiv og holder dialogen med fortiden levende.

      Begivenheder og udstillinger på Det Nationalhistoriske Museum

      Find den nemmeste vej til Slottet i Hillerød

      Ved hjælp af dinoffentligetransport.dk kan du finde den nemmeste og hurtigste vej at komme frem til Frederiksborg Slot med offentlig transport.

      Det skal du se på Frederiksborg Slot

      • Riddersalens pomp og pragt

      Riddersalen ligger på 2. sal over slotskirken og er et af slottets højdepunkter. Den er genskabt som på Cristian 4.s tid og prægtigt udstyret, så du levende kan forestille dig fortidens kongelige fester med pomp og pragt.

      Kig op, for loftet er overdådigt udskåret og bemalet med en stor detaljerigdom, som er værd at studere nærmere. På væggene hænger smukke gobeliner og portrætter af den glücksborgske kongefamilie, et af de nyeste er Niels Strøbæks maleri af 3 generationer: Dronning Margrethe, Kronprins Frederik og Prins Christian.

      • Audienssalen

      I Audienssalen har høj som lav siden 1680’erne kunnet få foretræde for kongen. Audienssalen blev skånet ved den ødelæggende brand i 1859, og derfor kan du her opleve et enestående eksempel på et originalt barokinteriør fra Christian 5.’s tid. Audienssalen genåbnede i maj 2016 efter en omfattende restaurering over fire år.

      En pudsig detalje i Audienssalen er den indbyggede elevator, som blev installeret i 1692 til Christian 5. Ved hjælp af et trisseværk kunne kongen i en stol hejses fra Audienssalen og direkte ned i Møntporten, og på den måde diskret forlade slottet i karet.

      • Slotskirken

      Frederiksborg Slotskirke blev ligesom Audienssalen overvejende skånet for slotsbrandens ødelæggelser i 1859, så kan du kan opleve slotskirken næsten som den så ud, da de enevældige konger blev salvet her.

      I dag har alle adgang til gudstjenester og koncerter i det historiske rum. Fra gallerigangen øverst, hvor der løbende ophænges våbenskjolde for elefantriddere og storkorsriddere af Dannebrogsordenen, er der en fantastisk udsigt over kirkerummet.

      • Portrætsamlingen

      På slottets 3. sal bliver fortællingen om Danmarks historie ført helt op til nutiden. Her kan du se portrætter, historiemalerier og møbler fra det 20. og 21. århundrede., bl.a. portrætter af politikere, sportsstjerner, musikere, forfattere og andre kulturpersonligheder. Rummene er enkle og udgør en tidssvarende baggrund for den moderne portrætkunst.

      Læs også: 7 ting, du skal opleve på og omkring Frederiksborg Slot

      Derfor hedder slottet Frederiksborg

      Frederik 2. lagde grunden, da han i 1560 erhvervede herregården Hillerødsholm og byggede den første udgave af Frederiksborg.

      Sønnen Christian 4., der blev født og voksede op på slottet, havde større ambitioner: i årene 1600 – 1620 rev han faderens slot ned og opførte det langt større og smukke renæssanceslot, vi kan se i dag. Slottet er udtryk for Christian 4.s position som en magtfuld europæisk monark i sin tid, bygget til at imponere Europas konger og fyrster, og der er ikke sparet på noget.

      Hvor længe var Frederiksborg kongelig bolig?

      Der boede kongelige på Frederiksborg indtil slutningen af 1700-tallet, derefter blev slottet betragtet som umoderne. Men Frederik 7. bragte nyt liv til Frederiksborg i midten af 1800-tallet, da han flyttede ind med Louise Rasmussen, Grevinde Danner.

      Parret moderniserede slottet med flere kaminer og kakkelovne, for at kunne opvarme de store rum. Det blev katastrofalt: En af varmekilderne antændte den store slotsbrand i 1859, hvor størstedelen af interiøret brændte ud. Kun Slotskirken og Audienssalen overlevede branden.

      Reddede slottet - Brygger Jacobsens vision

      Ved genopbygningen ønskede kongefamilien ikke længere at bo på slottet. Carlsbergs grundlægger, brygger J. C. Jacobsen, foreslog at skabe et nationalhistorisk museum i de flotte rammer, og tilbød at finansiere det. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg blev stiftet i 1878 og har siden været en selvstændig del af Carlsbergfondet.

      Åbningstider, parkering, tilgængelighed m.m.

      Find al nødvendig information for at planlægge dit besøg på Frederiksborg Slot. Læs om åbningstider, entré, parkering, tilgængelighed, transport, fotografering, museumsbutik på Frederiksborg Slot.

      Nationalhistorisk Museum anbefaler, at du køber din entrebillet inden besøget.

      Køb entrébillet til Frederiksborg Slot

      Download guiden på forhånd

      • Download app'en "smartify" og få adgang til alle guides på Det Nationalhistoriske Museum.
      • Du kan scanne kunstværker og høre audioguides i app'en.
      • Mobildækningen på museet kan variere, download derfor audioguiden inden besøget eller i forhallen, hvor der er gratis Wi-Fi. 
      Læs mere : Frederiksborg Slot - 500 års Danmarkshistorie på Nationalhistorisk Museum
    • Foto: RAISFOTO

      Fredensborg Slot

      9,19 km

      Fredens slot – Danmarks Versailles

      Fredensborg fik sit navn til minde om afslutningen på Den Store Nordiske Krig i 1722, hvor slottet blev bygget. Slotsanlægget er opstået trinvis gennem 1700-tallet, tegnet af datidens bedste danske arkitekter, J.C. Krieger, Nicolai Eigtved, L. de Thurah og C.F. Harsdorff. Slottet og slotshaven danner en arkitektonisk helhed som er typisk for den franske barokstil - derfor kaldes det ofte for Danmarks Versailles.

      Officielle besøg og private familiebegivenheder

      Slottet danner ofte ramme om store begivenheder i den kongelige familie. Her holdes blandt andet bryllupsfester, sølvbryllupsfester og fødselsdagsfester. Her modtages statsoverhoveder fra alverdens lande på officielt besøg og her afleverer andre landes ambassadører deres akkreditiver til Dronningen. Ved statsbesøg er der tradition for, at det besøgende statsoverhoved med en diamant skriver sit navnetræk på en af slottets glasruder.

      Historisk haveanlæg i stor skala

      Fredensborg Slotshave et af Danmarks største historiske haveanlæg. Lange, lige alléer udgår fra slottet i stjerneform, et træk fra havens oprindelige franske barokstil, kendt fra Versailles. Nogle alléer er blevet genskabt i nyere tid, bl.a. Brede Allé, som blev indviet i 2013 efter en omfattende restaurering. På tur igennem den smukke have kan man opleve talrige skulpturer. Imellem alléerne er der store skovpartier med slyngede stier, de stammer fra slutningen af 1700-tallet til midt i 1800-tallet, hvor stort set alle barokhaver blev omlagt til romantisk stil.

      Den Reserverede Have

      En del af slotshaven er forbeholdt den kongelige familie, men i løbet af sommerferien, åbnes haven for publikum, se datoerne på kongeligeslotte.dk. Man kan bl.a. besøge urtehaven, som leverer friske grøntsager og blomster til den kongelige husholdning, og et moderne orangeri, som blev indviet i 1995.

      Nordmandsdalen med nordisk almue

      En særlig oplevelse i Fredensborg Slotshave er Nordmandsdalen, hvor 70 skulpturer af norske og færøske bønder og fiskere er opstillet. Anlægget blev omfattende restaureret og genindviet i 2002.

      Besøg Fredensborg Slot og Den Reserverede Have

      Du kan komme på en guidet rundvisning og se dele af slottet, slotskirken, den private have og orangeriet, i løbet af sommerferien, se datoerne på kongeligeslotte.dk.

      Læs mere om, hvordan du kan besøge slottet.

      I samme periode er der gratis adgang til Den Reserverede Have kl. 9.00-17.00. Den øvrige slotspark er åben for publikum hele året.

      Læs mere : Fredensborg Slot
    • Foto: Lasse Salling

      Tivoli

      32,15 km

      Tivoli blev grundlagt i 1843 og er en national skat og en international attraktion. Eventyrforfatter H.C. Andersen besøgte haven mange gange, og det samme gjorde Walt Disney. Det siges endda at Walt Disney fandt inspiration i netop Tivoli til sin første Disney World. Da Tivoli blev grundlagt lå parken udenfor Vesterport, men i dag ligger den kun få minutters gang fra Rådhuspladsen, og med Københavns Hovedbanegård som nærmeste nabo, så det er let at komme dertil.

      En del af hemmeligheden bag Tivolis succes er, at der er noget for enhver smag. Den gamle have er smukkere end nogen anden forlystelsespark med eksotisk arkitektur, historiske bygninger og frodige haver. Om aftenen skaber tusindvis af farvede lys en eventyrlig atmosfære, der er helt unik. Charmen ved den gamle have ligger også i dens finurligheder, som når du støder på de fritgående perlehøns eller de majestætiske påfugle der går rundt mellem rutsjebaner og karuseller.

      Magiske og nostalgiske forlystelser

      Forlystelserne er alle designet til at matche Tivolis arkitektur og haver. Nogle er vidunderligt nostalgiske, mens andre er de rene adrenalinsus. Tivolis ældste og mest populære tur er trærutsjebanen fra 1914, og er en af kun syv rutsjebaner i verden, der endnu har en mand ombord, som manuelt styrer bremserne. I kontrast hertil finder du for eksempel Vertigo, der flyver med 100 km/t. Den blev kåret til Europas Bedste Forlystelse i 2014.

      I 2021 åbnede Tivolis seneste forlystelse, Villa Vendetta, Danmarks største spøgelseshus med skuespillere. Gæsterne at tage på en rejse gennem 12 forskellige værelser, fordelt på over 800 skræmmende kvadratmeter.

      Fredagsrock og klassisk musik i verdensklasse

      Det årlige musikprogram i Tivoli byder altid på noget for enhver smag og alder - med blandt andet Fredagsrock og SommerKlassisk. Der er live musik i Tivoli hver eneste dag, og Fredagsrock har endda fået en lillebror.  Han hedder 'Lillefredag', og fyrer op for ny dansk musik hver torsdag. 

      Herudover er der Mundomandag med musik fra alle verdenshjørner, Tirsdagstoner med danske sange og evergreens samt Onsdagsjazz. Lørdag aften står på dans på Plænen, hvor Tivolis Big Band og Tivoli Late Night Orchestra sætter gang i en dansefest, hvor både amatører og dygtige dansere kan være med. 

      Se Tivolis musikkalender her.

      Spisning i Tivoli

      Når det kommer til mad, har Tivoli et godt og varieret udbud. Nogle foretrækker at medbringe deres egen mad og lave en picnic på Plænen, men du kan også vælge mellem Tivolis mange gode restauranter. Du kan finde alt fra traditionelle danske retter til fransk bistro til gourmet burgere. I år har Tivoli åbnet en ny fiskebistro, Figaro og Gasoline Grill, den verdensberømte burgerkæde.

      Er du mere til en streetfood udgave af frokosten, så besøg Tivoli Food Hall i Tivoli Hjørnet. Bygningen på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstorffsgade blev opført af Tivoli i 2017, og er tegnet af arkitekterne bag Louvre Pyramiderne i Paris. Bag den bølgende facade gemmer sig flere spisesteder, de fleste indrettet som permanente, indendørs madboder. Her er et bredt udvalg af forskellige køkkener, og du kan nyde alt fra sunde retter hos islandske Glò til nordafrikanske, lune fladbrød hos Wakha. Og en væld af muligheder derimellem.  

      Du kan også prøve det fine Nimb Brasserie og Nimb Hotel, som ligger i Tivoli. Deres nyeste tilføjelser er restaurant Gemyse, der fokuserer på det grønne køkken og økologi i samarbejde med Aarstiderne, og Cakenhagen, der serverer kaffe, kager og champagne.

      Vil du se flere gode spisesteder i denne del af København? Så tjek vores guide til de bedste spisesteder i Indre By

      Tivoli hele året

      Med tiden har Tivoli udvidet deres åbne sæsoner. Du kan nyde have på en smuk sommerdag, eller ligge turen forbi, når Tivoli hvert efterår bliver forvandlet til et fortryllet Halloween-univers med hekse, græskar og lanterner.

      Fra midten af november til januar sænker julefreden sig over Tivoli, der fejrer jul og nytår - og huser Københavns mest magiske julelandskab og- marked.

      De fleste forlystelser kører, og restauranterne er åbne også til efterår, jul og nytår.

      Besøg byens andre topattraktioner

      Tivoli er blandt Københavns topattraktioner. Du kan finde de andre her

       

      Læs mere : Tivoli