Ophold med halvpension på Hotel Lisboa

4,375 af 5 stjerner

Inkluderer pr. person pr. nat:

  • Overnatning
  • Morgenbuffet
  • 3-retters middag (køkkenchefens valg)

Mere om Hotel Lisboa

Hyggeligt og lyst familiedrevet hotel i den sydlige ende af Frederikshavn tæt ved råvildtet i Dyrehaven og det smukke Bangsbo-område. Masser af muligheder for at holde aktiv ferie, f.eks. fiskeri, ridning, golf og surfing. I restauranten serveres god mad fra det danske køkken.

Søndergade 248, 9900 Frederikshavn
Vis kort

Hotellets faciliteter

  • Gratis internet
  • Kæledyr
  • Ladestik til el-bil
  • Gratis parkering
  • Restaurant
  • Lufthavn: 60 km
  • Tog: 3,5 km
  • Busstop: 200 m
  • Badestrand: 4 km
  • Fiskeri: 6 km
  • Golf: 6 km
  • 32 Værelser

Andre ophold påHotel Lisboa

Find vej

Søndergade 248
9900 Frederikshavn

Vis kort

Attraktioner i nærheden af Ophold med halvpension

  • Foto: Bangsbo Botaniske Have

    Bangsbo Botaniske Have

    0,95 km

    Når man træder ind i Bangsbo Botaniske Haves overflod af dufte og farver, er det ikke svært at drømme sig tilbage til Bangsbos storhedstid, hvor gartneren udførte sit arbejde iført jakkesæt og høj hat.

    Her kan man opleve den gamle engelsk-inspirerede park med mange bænke, store plæner, gamle træer og lysthus. Her er også en rosenhave, lægeplantehave og krydderurtehave, indførselshistorisk frugt- og bærhave og en samling af bonsaitræer.

    Cirka midt på området er der opført en pavillon på ca. 30 m2. Her kan man gå i læ i dårligt vejr eller søge skygge på en varm dag. I alle anlæggets delområder er der opsat informationstavler, der beskriver planteudvalget.

    Alle stier er handicapvenlige med fast belægning af slotsgrus, og der er etableret punktbelysning med Bysted-lamper i lighed med belysningen i Havens andre kvarterer.

    Havens områder

    Går man ovenfor den gamle park kommer man til det egentlige botaniske anlæg, som består af søer og kanaler, verdens største spaltebed med alpinplanter, tufbed ligeledes med alpinplanter, skovbundsbede, en klippevæg af norsk granit og forskellige plantesamlinger som for eksempel hosta-samlingen, geranium-samlingen, primula-samlingen, hedeområde, græshave, surbundsbede og senest er der anlagt bede med en samling af pæoner.

    Det allersidste område, der er etableret, er et område for Danmarks Vilde Planter beliggende vest for Understedvej. Den nordligste del af området er indrettet som overgangsområde fra Rosenhaven med blandt andet vilde roser, mens den øvrige del er opdelt i temabede, hvor de forskellige plantesamfund eller grupper af planter er udstillet. Her er etableret bede til de vilde spiselige planter, de vilde giftige planter, vilde bi- og sommerfugleplanter, farveplanter, gamle hekseurter, snapseurter, duftplanter etc., ligesom der i den sydlige del er etableret en 1.200 m2 stor blomstermark.

    Desuden er skovarealerne mod vest og syd udvidet med samlinger af planter fra Dansk forskning (Dafo). Disse planter er udvalgt i tæt samarbejde med tidligere forskningsleder ved Danmarks Jordbrugsforskning Poul Erik Brander.

    Læs mere : Bangsbo Botaniske Have
  • Foto: Bangsbo Dyrepark

    Bangsbo Dyrepark

    0,95 km

    Udover hjortene er det også et godt sted at betragte fuglelivet, enten i skoven eller langs Bangsbo Å. Her kan man blandt andre se Stor Flagspætte. I dyrehaven findes der også egern, mus og skovsnegle.

    Derudover kan man også komme og opleve floraen i Dyrehaven, da den er afvekslende. Her vokser udover de enorme ege- og bøgetræer bl.a. ask, ær, birk, el, hassel og hyld, men det er også muligt at støde på utroligt store og flotte rødgraner og den østrigske fyr.

    Man kan følge 'oplevelsesstien' hvor kortborde fortæller om det man ser. Derudover findes 3 kondistier af forskellig længde.
    Ved den nordlige indgang til Dyrehaven - lige efter Boolsens Stenhave - starter kondistierne: Gul rute 2,4 km, Rød rute 3,1 km og Blå rute 4,5 km.

    I Dyrehaven findes også en naturlegeplads med madpakkehytte. Legepladsen er nyrenoveret og opfylder gældende regler om sikkerhed for brugerne.

    Læs mere : Bangsbo Dyrepark
  • Foto: Kystmuseet Bangsbo Fort

    Kystmuseet Bangsbo Fort

    1,37 km

    Fortet blev bygget af tyskerne under 2. Verdenskrig og blev i 1944 armeret med fire 15 cm kanoner fra artilleriskibet Niels Juel.
    I alt blev der støbt 69 betonanlæg på fortet -  store som små.

    Frederikshavn har ofte spillet en rolle i forbindelse med krige, og f.eks. blev Pikkerbakkerne på det nærmeste udhulet under 2. Verdenskrig. I området med Niels Juels Kanoner ligger der mange bunkers, og man kan se kanoner fra Fregatten Niels Juel.

    Området er normalt et militært område, og herfra styrer Kattegats Marinedistrikt al farvands-overvågning i det nordlige Kattegat. Om sommeren er der adgang til området med Niels Juels Kanoner, og på fastlagte tidspunkter er der guidede ture.

    Besøg udstillingsbunkerne og oplev interaktiv formidling. Der er både biograf, traditionel museumsformidling, interaktiv formidling og en børnebunker med formidling målrettet de yngste.

    Daglig rundvisning i de åbne bunkere og terrænet.

    Få en unik oplevelse i det storslåede område, hvor der er højt til himlen og en fantastisk udsigt over Kattegat. I klart vejr kan man se både Skagen og Læsø. 

    Parkering
    Da Bangsbo Fort ligger på militært område, er der indkørsel forbudt for uvedkommende. Museets gæster må dog meget gerne køre helt ind på området, og parkere ved museumsbygningen.
    Er man ikke gæst på museet eller MOCN, henvises til parkeringspladserne indrettet i udkanten af området. Herfra må man gerne færdes til fods i området.

    Mulighed for besøg for grupper og skoleklasser efter aftale.

    Billet til museet kan anvendes i 7 dage og gælder også på Kystmuseet i SæbyBangsbo og Skagen. Museet har skiftende åbningstider - check de aktuelle tider på Kystmuseets egen side.

    Grøn rejse med bus og tog i Nordjylland

    Det er nemt at komme rundt i Nordjylland med offentlig transport. Planlæg din rejse med bus, tog og Plustur på rejseplanen.dk.

    Læs mere : Kystmuseet Bangsbo Fort
  • Foto: Destination Nord

    Cloostårnet

    3,39 km

    I bakkerne højt hævet over Frederikshavn ligger Cloostårnet. Udkigget øverst oppe rejser sig 160 meter over havet - hvor selve tårnet er 60 meter højt og ligger i Flade Bakker.

    En af byens mere velhavende indbygger, købmand og konsul Christian Cloos testamenterede ved sin død i 1914 området i Flade Bakker, samt et penge beløb til Frederikshavn Kommune med krav om, at et udkigstårn skulle være opført senest i 1962, ellers ville pengegaven i stedet tilfalde Provinshandelsstandens Understøttelsesforening. I tiden inden tårnet blev bygget var mange projekter strandet på økonomisk eller politisk misstemning. Kun kravet om realisering senest i 1962 tvang en beslutning igennem.

    Tårnet var til minde om hans forældre Konsul Christian Ludvig Cloos og Oline Henriette Cloos.
    Det blev indviet 18. april 1962 (21 år efter Købmand Clooses død) og har siden stået som et vartegn for Frederikshavn, synligt for alle verdenshjørner, når man nærmer sig byen.

    Tårnet er i dag udsigtstårn. Der er formidabel udsigt over Frederikshavn og en stor del af Vendsyssel. I klart vejr ses Skagen og Råbjerg mile i nord, Rubjerg knude ved vestkysten, Jyske ås i syd og Kattegats øer; Kølpen, Deget og Hirsholmene og Læsø i øst. Et åndeløst smukt landskab.

    Tårnet har en indvendig trappe med 315 trin og elevator.

    Området omkring tårnet er fredfyldt. Her er opstillet borde og bænke, hvor man kan nyde sin medbragte mad eller tilberede den på den faste grill på pladsen. Derudover forefindes der også en iskiosk og legeplads til børnene.

    Det er muligt at finde vandrestier til Vandværksskoven og Bangsbo-området.

    Åbningstider

    Læs mere : Cloostårnet
  • Foto: Destination NORD - Frederikshavn

    Gedebjerget - Sæby

    8,17 km

    Gedebjerget ligger højt hævet over Sæbygård Skov (85 meter).

    Følg blot skovstien fra træpavillonen "Skovlyst" forbi tennisbanerne til stenen, der viser til højre mod Gedebjerget.

    Turen til Gedebjerget er på ca. 4,5 km. (tur/retur) og tager ca. 1½ time.

    Når sneen ligger tykt overalt, er stedet perfekt som ski- og kælkebakke.

    Læs mere : Gedebjerget - Sæby
  • Foto: Samuel Kanu

    Sæby Glaspusteri

    9,49 km

    Glas er de skarpe kontrasters materiale. Varmt og voldsomt at arbejde med. Køligt, skrøbeligt og elegant, når det er færdigt.
    Leni Bille er uddannet i det sydsvenske "glas kongerige" omkring Kosta og Orrefors. Derudover har hun arbejdet på forskellige studier rundt omkring i Europa. i Sæby ligger hendes glaspusteri, hvor man kan se alle de flotte glasvarer hun fremstiller. 

    Åbningstider kan ses nedenfor og udenfor dem kan aftale om besøg laves på tlf. 40 36 26 95.  

    Læs mere : Sæby Glaspusteri
  • Foto: Peter Jørgensen

    Hirsholm Fyr

    9,6 km

    Hirsholm Fyr blev bygget i en tid, hvor øens befolkningstal var omkring 200. På grund af det store indbyggertal dengang blev der opført en relativt stor kirke lige ved siden af fyret. Øen havde en levende lokalbefolkning, der i høj grad afhængede af det arbejde, som fyret gav. Fyrets lampe blev automatiseret i 1996, hvilket betød en ende på det lokale arbejde, da behovet for bemanding forsvandt. Dette førte til, at de sidste fastboende forlod øen, og fyret blev dermed et symbol på en svunden tid.

    Hirsholm oprindelige fyr
    Selvom beboelsen er ophørt, tiltrækker Hirsholm stadig mange besøgende hvert år. Øen og de omkringliggende øer er i dag et fredet naturvidenskabeligt reservat, der giver ly til et rigt fugleliv, som tiltrækker mange ornitologer. Det gamle fyrtårn fra 1838 kan stadig besøges og fungerer nu som udsigtstårn. Hirsholmene er en populær destination for dem, der ønsker at opleve øens naturlige skønhed og dens unikke historie. Transport til Hirsholmene foregår via Seadog, der sejler fra Frederikshavn flere gange om ugen, hvilket gør det nemt for besøgende at udforske dette naturskønne område.

    Læs mere : Hirsholm Fyr
  • Foto: Mette Johnsen

    Voergaard Slot

    22,59 km

    Den overdådige østfløj i renæssancestil er opført mellem 1587 og 1591. Nordfløjen, hvor blandt andre Stygge Krumpen levede, er fra ca. 1520.

    Hvis I tager med på et af slottets rundvisninger, kan I høre alle de fantastiske historier om slottet, kunstsamlingen og stedets ejere. Måske kan I undervejs finde blodpletten, der ikke kan vaskes af? Her kan I også høre historien om den herskesyge slotsfrue, Ingeborg Skeel, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på både store og små sjæle. Måske ser I endda et strejf af hende i de tøndehvælvede kældre eller i det høje tårnværelse!

    I kælderen under Voergaard Slot blev fangerne før i tiden spærret inde i "Rosedonten", og det har ikke været morsomt, for der er intet vindue og kun en meter til loftet.

    Kunstsamlingerne på Voergaard Slot er en historie for sig og en stor oplevelse. Slottet har en af de mest værdifulde og enestående private, franske kunstsamlinger i Danmark. Samlingen blev bragt til Voergaard af stedets seneste ejer: Grev Ejnar Oberbech-Clausen, som efter et langt liv i Frankrig købte Voergaard tilbage i 1955. Voergaard er stadig indrettet og møbleret, som det var i Oberbech-Clausens levetid.

    Danmarks Smukkeste Herregård

    I 2018 blev Voergaard Slot kåret og hyldet som Danmarks Smukkeste Herregård i en afstemning af Historiske Huse. Om Voergaard skriver Historiske Huse:

    "Voergaard er en enestående renæssancebygning fra 1500-tallet omgivet af Danmarks bredeste voldgrav og med metertykke mure. Den østvendte sandstensportal, som man møder efter at have krydset voldgraven, er landets fornemste herregårdsportal, udformet som en triumfbue og dekoreret med diadem hoveder, doriske søjler, løvehoveder og Frederik 2.'s monogram."

    Oplev slottet

    Slottet er umådeligt smukt og værd at se både ude og inde. Adgang til slottet sker på rundvisninger. Billetter kan købes på Voergaards hjemmeside eller i Voergaards butik.

    Der er fri adgang til parken med Danmarks bredeste voldgrav.

    Hvert år i uge 29 kan du opleve Middelalderdagene på Voergaard Slot. Her sættes tiden tilbage til år 1533, hvor du kan du hilse på biskop Stygge Krumpen, musikanter, håndværkere og handelsfolk samt et vrimmel af liv, dufte og lyde.

    Sidste weekend i november og første weekend i december kan hele familien opleve gammeldags julestemning til Jul på Voergaard. Her kan du se de flotte saloner flot pyntede og måske købe en gave med hjem fra en af de mange boder på julemarkedet.

    Se mere på voergaardslot.dk

    Grøn rejse med bus og tog i Nordjylland

    Det er nemt at komme rundt i Nordjylland med offentlig transport. Planlæg din rejse med bus, tog og Plustur på rejseplanen.dk.

    Læs mere : Voergaard Slot
  • Foto: Eagleworld

    Ørnereservatet - Eagle World

    24,08 km

    En attraktion i verdensklasse og en oplevelse for livet!

    I Ørnereservatets enestående forevisninger får du ikke kun muligheden for at opleve og lære om de tidligste tider i menneskets forhold til rovfugle; vi sørger for at tage dig på en rejse fra Vikingetiden og op gennem historien med klassisk falkonerrytteri og helt frem til nutidens teknologiske udvikling.

    Vores forevisninger afholdes altid udendørs på tribunerne der omkranser Ørnereservatets sø, hvorfra man har udsigt til det storslåede terræn som baggrund. Hermed er scenen sat til at publikum kan opleve rovfuglene udfolde sine fantastiske flyveevner i smukke naturlige omgivelser og den frie og friske luft, her ved Skagen.
    I løbet af forevisningen der varer ca. 1 time, får man ikke blot en grundig indføring i både falkoneriets verdens- og Danmarkshistorie samt dets anvendelse i nutiden, men også et indblik i de vilde rovfugles biologi. Vores dygtige formidlere bidrager med et interessant foredrag sideløbende med at fuglene fremvises på hver deres måde. Der er altså ikke kun vingesus at mærke her på Ørnereservatet, men også meget at lære.

    I Ørnereservatet er de stolte over ikke blot at kunne fremvise vores rovfugle fra jorden -  de giver altid deres publikum en helt unik oplevelse, hvis lige ikke findes andre steder i verden. Du får mulighed for at opleve fuglene på helt tæt hold, når vores falkonerer lader dem vandre rundt iblandt publikum på tribunerne – Du ser falkene blive trænet fra jorden og i den svære og klassiske disciplin fra hesteryg – Du oplever ørnenes akrobatik i luftrummet over forevisningspladsen og flyvende i samspil med hest og rytter, og som noget helt unikt og moderne kan du bevidne en vaske ægte ørne-biljagt.

    I forevisningen møder du en lang række forskellige rovfugle-arter. Du ser foruden de smukke heste og den ræsende bil, tre lynhurtige falke-arter, fire forskellige ørne-arter, den mytiske Lammegrib og i løbet af sæsonen støder der også nyheder til, både firbenede og bevingede.

    Video:https://youtu.be/Og96XAYoN7M 

    Webside: www.eagleworld.dk

    Facebook: https://www.facebook.com/eagleworld9881

    Instagram: https://www.instagram.com/eagleworlddk/

    Du finder mere information, åbningstider og priser mm. HER

    Læs mere : Ørnereservatet - Eagle World
  • Foto: Mette Johnsen

    Råbjerg Mile

    26,49 km

    Info om Råbjerg Mile

    Milen er ca. 1000 meter på hver led, indeholder ca. 3,5 millioner m3 sand, måler op til 40 meter høj og dækker et areal på ca. 2 kvadratkilometer - og så vandrer klitten 15 meter årligt mod nord-øst. Det vil sige, at om ca. 100-200 år er hovedvejen til Skagen dækket af sand, og at træer og lignende, som efterhånden bliver dækket af Råbjerg Mile, dukker op på den anden side ca. 40 år senere. Det samme gør små "milesøer", som er fordybninger forårsaget af det varierende grundvandsniveau. Disse søer er i starten fattige på næring og vegetation, men efter lidt tid vender planterne tilbage.

    Råbjerg Mile på sandflugt

    Bag sig efterlader milen en lav og fugtig sandflade, som strækker sig vestpå ud til Skagerak, hvor Råbjerg Mile blev dannet for mere end 300 år siden i det landskab, som kaldes Råbjerg Stene.

    Hele området ved Skagen var plaget af sandflugt, hvor sandet kom fra vest og lagde sig i klitter og ødelagde dermed muligheden for at dyrke jorden. Folk blev drevet fra deres hjem efter at have tabt kampen mod sandet, hvilket den tilsandede kirke, som også er blevet efterladt mellem klitterne, er et bevis på. I dag kan man kun se kirketårnet stikke op over sandet, og der er plantet marehalm og nåletræer for at bremse sandflugten.

    Dog er området i dag fredet og ejet af staten efter stærke protester fra blandt andet Jeppe Aakjær, som var utilfreds med, at plantagerne (som skulle stoppe sandflugten) ødelagde mange smukke naturområder.

    Bemærk: På en vandretur ved Råbjerg Mile kan der være en risiko for at bevæge sig ud i kviksand!

    Læs mere om Råbjerg Mile

    Grøn rejse med bus og tog i Nordjylland

    Det er nemt at komme rundt i Nordjylland med offentlig transport. Planlæg din rejse med bus, tog og Plustur på rejseplanen.dk.

    Læs mere : Råbjerg Mile
  • Foto: Læsø Turistbureau

    Læsø Kunst & Kultur

    31,37 km

    I 1979 besøgte kunstneren Per Kirkeby (1938-2018) Læsø. Interessen for øen og ønsket om her at kunne fordybe sig i det kunstneriske arbejde og i naturen under længerevarende ophold spirede.
    Senere samme år købte Kirkeby-familien en andel af Haabet af de daværende ejere, Søren og Inga Rasmussen. I de efterfølgende år var gården ejet af familierne i fællesskab. 

    Særligt den tilhørende stald på Haabet gennemgik i de følgende år en smuk og nøje disponeret ombygning, hvor Læsø-gårdens karakteristiske stil og synliggørelse af rummenes oprindelige funktion blev bevaret. Ombygningen havde til hensigt at omskabe disse arealer til beboelse og arbejdsrum for Kirkeby-familien.

    Efter Per Kirkebys død i 2018, erhvervede Læsø Kunst og Kultur i 2019 ejendommen af familien Kirkeby. 

    Læsø Artist in Residence - Per Kirkebys og Asger Jorns kunstnerboliger på Læsø

    I løbet af året tilbyder Læsø Artist in Residence en række arrangementer i de enestående kunstnerboliger, hvor de anerkendte kunstnere Per Kirkeby (1938-2018) og Asger Jorn (1914-1973) boede og arbejdede i mange år under deres ophold på Læsø.

    Læsø Artist in Residence er et arbejds- og opholdsprogram for professionelle danske og udenlandske billedkunstnere, som hvert år udvælges til ophold ved Læsø Artist in Residence i Per Kirkebys og Asger Jorns tidligere kunstnerboliger.

    Til arrangementerne åbnes kunstnerboligerne for publikum. Her kan man opleve fortællingerne om Per Kirkebys og Asger Jorns arbejde og ophold på Læsø, og møde de arbejdende kunstnere og høre mere om deres virke.

    Kunstnerboligerne kun kan besøges ved offentlige arrangementer eller efter aftale.

     

    Læs mere : Læsø Kunst & Kultur
  • Foto: Turismeudvikling Hjørring

    Vendsyssel Historiske Museum

    32,66 km

    Desuden byder museet på skiftende særudstillinger. Du kan se mere omkring udstillingerne på museets hjemmeside. 

    Der findes en stor museumshave med lægeurter og med mulighed for picnic. I forbindelse med museet findes også en museumscafé, hvor der kan købes kaffe, te og kage og den gamle købmandsbutik, som sælger et udvalg af varer fra gamle dage. 

    Man kan også opleve Skattekisten - 125 års jubilæums udstilling. Udstillingen giver et glimt af livet i Vendsyssel gennem tiderne. Her er interaktive skærme hvor historierne folder sig ud på fineste vis, imens man iagttager den omtalte genstand. Snyd ikke jer selv for en perle af en udstilling, som er lærerig og spændende for det yngre og ældre publikum.

    Vendsyssel Historiske Museum har flere lokalafdelinger: Hirtshals Museum, Hirtshals Bunkermuseum og Landskabs- og Landbrugsmuseet i Mosbjerg. 

    Se åbningstider

    Se faste og nye særudstillinger

    Se arrangementskalender

    Læs mere : Vendsyssel Historiske Museum