Inkluderer pr. person pr. nat:
- Overnatning
Bemærk venligst at prisen ikke inkluderer morgenmad.
Morgenmad kan tilkøbes for 130 kr. pr. dag. Børn under 12 år, dog 80 kr. pr. barn pr. dag.
Green Key godkendt
4,12499999373474 af 5 stjerner
Inkluderer pr. person pr. nat:
Bemærk venligst at prisen ikke inkluderer morgenmad.
Morgenmad kan tilkøbes for 130 kr. pr. dag. Børn under 12 år, dog 80 kr. pr. barn pr. dag.
Klik på "Se kalender og priser"-knappen for at vælge datoer og se udvalget af værelser.
Se kalender og priser: Ophold uden morgenmadHotel Phønix ligger midt i Hjørring, og det har det gjort lige siden 1887. Hotellets ejere og medarbejdere har som mål at forene historiens stolte traditioner med nutidens krav og ønsker. Og at skabe et hotel, som giver vores dages kvalitetsbevidste kunder den optimale oplevelse.
Jernbanegade 6, 9800 Hjørring
Vis kort
Ankomst mandag - lørdag. Ingen ophold på søndage
Inkluderer pr. person pr. dag:
ShortDescription
Inkluderer pr. person pr. dag:
Inkluderer pr. person pr. nat:
Ankomst alle dage
Inkluderer pr. person pr. nat:
Min. 3 dage/ 2 nætter
Inkluderer pr. person pr. nat:
Ingen morgenmad eller rengøring inkluderet i værelsesprisen
Inkluderer pr. person pr. nat:
Bemærk! Prisen er uden morgenmad og mellemrengøring
0,22 km
Landskabsmaleri og kunstnerportrætter udgør grundstammen i samlingen, der tæller malere som Johannes Hofmeister (1914-1990), Svend Engelund (1908-2007), Agnete Bjerre (1924-2020), Poul Anker Bech (1942-2009) med flere.
Foruden maleri omfatter museets samlinger skulptur, grafik og kunsthåndværk. Erland Knudssøn Madsen (f.1942) og Kurt Tegtmeier (f.1950) tegner sig stærkt blandt de billedhuggere, der findes i samlingen.
I Nordjylland har vi en håndfuld markante kunsthåndværkere, og museet har en fornem samling af deres værker, som blandt andre omfatter tekstilkunstnerne Berit Hjelholt (1920-2016) og Jenny Hansen (f. 1951) samt keramiker Tove Anderberg (1942-2021).
Vendsyssel Kunstmuseum præsenterer årligt 3-4 særudstillinger. Museets egne samlinger er altid fremme i skiftende ophængninger.
Arkitektur og design
Vendsyssel Kunstmuseum har siden 2003 haft til huse i den tidligere Bechs Klædefabrik midt i Hjørring by. Bygningen er omformet til et moderne og smukt kunstmuseum af arkitektfirmaet C.F. Møller.
Museet er indrettet med møbler af den internationalt anerkendte møbelarkitekt Poul Kjærholm, der er født og opvokset i Vendsyssel.
I 2009 blev Vendsyssel Kunstmuseum udvidet med et Videnscenter for maleren Niels Larsen Stevns (1864-1941), der huser skiftende udstillinger af hans værker.
Aktiviteter for børn og unge
På Vendsyssel Kunstmuseum tilbyder vi en bred vifte af aktiviteter for børn og unge - både i og udenfor skolesammenhæng. Hold øje med aktuelle tilbud i vores kalender her på hjemmesiden, eller spørg efter formidlingsmateriale i informationen.
I museets kreative værksted på 1. sal afholdes løbende workshops relateret til aktuelle særudstillinger eller med fokus på udvalgte kunstnere, perioder og udtryksformer. Desuden findes farveblyanter, tuscher og papir, som frit kan benyttes af alle tegnelystne museumsgæster.
0,28 km
Desuden byder museet på skiftende særudstillinger. Du kan se mere omkring udstillingerne på museets hjemmeside.
Der findes en stor museumshave med lægeurter og med mulighed for picnic. I forbindelse med museet findes også en museumscafé, hvor der kan købes kaffe, te og kage og den gamle købmandsbutik, som sælger et udvalg af varer fra gamle dage.
Man kan også opleve Skattekisten - 125 års jubilæums udstilling. Udstillingen giver et glimt af livet i Vendsyssel gennem tiderne. Her er interaktive skærme hvor historierne folder sig ud på fineste vis, imens man iagttager den omtalte genstand. Snyd ikke jer selv for en perle af en udstilling, som er lærerig og spændende for det yngre og ældre publikum.
Vendsyssel Historiske Museum har flere lokalafdelinger: Hirtshals Museum, Hirtshals Bunkermuseum og Landskabs- og Landbrugsmuseet i Mosbjerg.
Se åbningstider
0,4 km
Middelalderkirkerne i Hjørring
Hjørring har tre middelalderkirker, som kun ligger et stenkast fra hinanden. Det inviterer til en kulturhistorisk kirkevandring gennem otte århundreder. Den ældste del af Hjørring finder vi omkring kirkerne Sct. Catharinæ, Sct. Hans og Sct. Olai. Bare det at have hele tre kirker inden for så lille et område er i sig selv usædvanligt. At bydelen samtidig er nænsomt og karakterfuldt istandsat og vedligeholdt, gør en gåtur i det gamle Hjørring til en helt særlig oplevelse.
1,25 km
Hjørring Bjerges højeste parti, Bellevue, er med sine 69 meter over havet også Hjørrings højeste punkt. Der er her opført et udsigtstårn, hvorfra man har en storslået udsigt over bjergene, Hjørring by og i klart vejr ud over klitterne og Vesterhavet. Det første tårn blev etableret omkring 1900. 1915 rejstes et nyt 9 m højt trætårn, og i 1965 blev det nuværende 14 m høje tårn af limtræ opført.
I Hjørring Bjerge findes der mange kulturspor. Fra oldtiden er der fundet flint fra jægerstenalderen samt jernaldergrave. Der findes spor efter tyske befæstninger fra besættelsen under 2. verdenskrig med blandt andet tre små bunkers og sammenfaldne løbegrave. På højderyggen lå desuden byens gamle rettersted. Her stod byens galge, som blev benyttet sidste gang i 1822, da Thomas Thomsen Bisp blev henrettet ved halshugning.
2,18 km
Her har du mulighed for at se en række spændende dyr, og snakke med personalet om livet som dyrepasser. Her er der mange forskellige dyr, bl.a. silkeaber, slanger og forskellige fugle. Rundt i parken er der bænke og borde, hvor medbragte madpakker eller bål-mad kan nydes. Der er også mulighed for at sidde indendørs i madpakkerummet, hvis vejret ikke tillader andet.
Dyreparken er en del af Nordjyllands Beskyttede Værksted.
Gratis adgang for alle.
Se folder her
2,43 km
Bagterp plantage ligger i den sydlige udkant af Hjørring by og er varieret område med sandbakker og skrænter. Plantagen rummer både løv-, nåleskov og krat og blev etableret på en oprindelig indlandsklit i starten af 1900 tallet for at begrænse sandflugten. Plantagens indlandsklitter er med til at give området sit særpræg og er samtidig en vigtig regionalk overnatningsplads for kragefugle. Bagterp Plantage i Hjørring, der er en by-plantage, byder året rundt på et varieret fugleliv. Det er specielt småfugle, spætter m.m. I forårsmånederne april-juli er det et godt sted at høre fuglesang. I plantagen kan man desuden finde spor efter de tyske skyttegrave fra besættelsestiden under 2. verdenskrig. Man kan også finde en lang, bred lysning som er det eneste tydelig afmærkning efter Hjørring-Hørbybanen, som gik gennem dette område fra 1913 til 1953. I udkanten af skoven findes to spejderhytter.
Der er også mulighed for at kører på MTB i Bagterp plantage. Her er anlagt et sjovt spor med mange sving. Sporet har ikke de store højde meter, men det går op og ned hele tiden, og hvis tempoet skrues op, er der udfordringer for de fleste. Hent MTB folder på Hjørring Biblioteket.
2,98 km
Naturparken har et varieret landskab med åbne skovområder, små lunde og græsklædte arealer. Parken rummer flere end 160 arter af løvtræer, nåletræer og buske. Blandt andet er der en afdeling med Danmarkshistoriske skovtyper og en geografisk afdeling med træer fra andre dele af verden. Der er desuden indrettet hundetræningsplads på området og området er et oplagt areal at lufte sin hund på. Bemærk dog at hunde altid skal være i snor i dette område.
7,93 km
Tornby Kirke ligger i et naturskønt område. En runeindskrift i koret giver en mulig datering til omkring 1200. Den romanske del af kirken består af skib, kor og apsis. Tårnet er formentlig først bygget til en gang i 1500-tallet.
Til venstre for altertavlen findes en runeindskrift, som i dag er beskyttet bag en tyk glasplade, da den er ridset ind i det oprindelige kalkpuds. Den blev fundet ved kirkens restaurering 1908 og er dateret til 1175-1225. Udover runer er der også tegn og symboler: kors, cirkler og stjerner, som er ridset ind i den våde puds med en knivspids.
9,26 km
Nyd den skønne klitplantage i Tornby og udforsk de mange aktiviteter plantagen byder på.
Tornby Klitplantage er en vestkystplantage som ligger helt ud mod kysten, og ligger kun få kilometer syd fra Hirtshals. Plantagen er 548 hektar og blev realiseret i årene 1910-1930.
Bevoksningsgrænsen mod havet følger en 15-25 m. høj, tidligere havskrænt, gennembrudt af ådale. Neden for skrænten befinder man sig på hævet stenalder havbund med hvide havklitter - et usædvanlig dejligt stykke vestkystnatur.
I Tornby plantage har du mulighed for at bruge naturen aktivt, da der findes en række forskellige muligheder, så som mountainbike spor, ride ruter, hundeskov, vandrestier, cykelstier og ikke mindst kan du opleve vikingeborgen Yxenborg. Yxengaard er et særligt område i Tornby Klitplantage som benyttes til rollespil og kulturelle arrangementer. Oftest spilles rollespillet Yxenskovens hemmelighed den anden søndag i hver måned. Man har lov til at benytte sig at det fantastiske område, bare man efterlader stedet pænt, og behandler tingene ordentligt.
Tæt på plantagen finder du Tornby, hvor der er spændende muligheder for flere oplevelser: Tornby Dyssen, Tornby Gl. Købmandsgård og Tornby Strand.
12,71 km
Rubjerg Knude Fyr flytter:
I 2019 valgte man at forsøge at flytte fyret ind i klinten, for at kunne bevare det.
Opgaven blev givet til Lønstrups lokale murermester Murer Kjeld. I august 2019 begyndte forberedelserne til hvad der ville vise sig at være en enestående begivenhed.
I 8 uger arbejdede Murer Kjeld og hans team, med at forberede flytningen. De gravede og flyttede tonsvis af sand, gravede fyrets fundament fri og forstærkede det med flere tons jern og beton.
De gravede sand ud i klinten til skinner, hvor fyret skulle rulle ind i klinten.
Vi fulgte med i arbejdet, som udover en fantastisk udsigt også bød på virkelig barske dage på toppen af klinten, med sandstorm og rå natur. Trods barske arbejdsbetingelser, arbejdede Murer Kjeld og hans team hver dag med udgravning og forstærkning, og det viste sig at være med stor interesse fra lokale, turister og pressen.
Hver dag fulgte mange nysgerrige tilskuere med i arbejdet, og ventede spændt på at der ville blive meldt en dato ud, hvor flytningen skulle ske. Endelig kom datoen, tirsdag den 22. oktober.
Tirsdag den 22. oktober strømede folk til Rubjerg Knude for at følge med i denne enestående begivenhed. Over 20.000 mødte op for at se det næsten 30 meter høje fyrtårn rulle på skinner, 70 meter ind i sandet. Det var en VILD dag! Og med tusindvis af øjne på, rullede fyret ligeså stille og efter planen ind i Rubjerg Knude. Det lykkedes Murer Kjeld sammen med hans team at flytte Rubjerg Knude Fyr, som nu har fået måske 30 år mere at leve i.
Lørdag den 16. november samlede fyret igen næsten 8.000 mennesker som kom for at fejre flytningen, og være med til indvielsen af Rubjerg Knude Fyr på sin nye plads.
Her var mere end 300 korsangere, lys, dansere, og taler med til at gøre denne eftermiddag helt speciel. Vi fejrede at Rubjerg Knude Fyr nu står i sikker afstand til det utæmmede Vesterhav, og kan give lokale og turister fantastiske naturoplevelser i mange år frem.
En stor TAK til Murer Kjeld for at turde at kaste sig ud i dette vilde projekt og lykkes med det!
De bedste hilsner, Lønstrup Turistforening.
Facebook/visitloenstrup/rubjergknudefyrflytter
Rubjerg Knude:
Tæt ved Lønstrup ligger den imponerende vandreklit Rubjerg Knude. Den højeste del af Rubjerg Knude er knap 100 meter over havet. Den øverste del af knuden består af et ca. 40 meter tykt lag flyvesand, som fortsat vokser. Vandreklitten er skabt ved, at vinden river sandkorn løs af klinten og fører dem op over kanten, hvor de aflejres. Rubjerg Knude er samtidig den mest dramatiske del af Lønstrup Klint, her har naturen skabt et sceneri, der kun kan opleves her. Havet gnaver sig langsomt, men ubønhørligt, ind i kysten fra vest og hvert år forsvinder der flere meter.
Rubjerg Knude Fyr:
Da Rubjerg Knude Fyr stod færdigt i 1900, havde man valgt at placere det, det højeste sted, 200 meter, inde i landet. Men gradvist har viden og havet nedbrudt klinten, så fyret, i dag, kun er få meter fra kanten. Fyret var oprindeligt 23 meter højt, og lyset i fyret kunne ses på op til 42 km. afstand.
Rubjerg Knude Fyr var fra starten bemandet med tre mænd og deres familier. En fyrmester, en fyrassistent og en fyrpasser. Vagtstuen, der lå i tårnet, skulle hver nat være bemandet, hvorfor man arbejdede på skift. Der skulle holdes øje med gastilførslen, linseapparatets urværk skulle trækkes op hver tredje time, og hvis det satte ind med tåge, skulle motorerne i maskinhuset startes og passes. Tågesignalets urværk skulle trækkes op, og der skulle holdes udkig efter skibe, som kunne være kommet i havsnød. Endelig skulle de fugle, der var fløjet mod linsehuset indsamles til Zoologisk Museum.
Kun få år efter fyret stod færdigt, opstod der problemer med sandet. Ikke nok med at fyrpasserens køkkenhave sandede til, klitten oven på kystskrænten voksede i højden, så skibene på havet dårligt kunne se fyrets lys, og da slet ikke høre tågehornet! I starten forsøgte man at holde sandflugten i ave ved hjælp af marehalm, men dette resulterede blot i, at klitten voksede yderligere. Naturen var for stærk. Gennem en årrække blev der hvert år kørt store mængder fygesand væk foran fyret, men i 1968 opgav man kampen mod naturen, og driften af fyret blev opgivet.
Rubjerg Knude Fyr - helt op i fyrtårnet:
I 2016 gennemførte Realdania og Naturstyrelsen et projekt, der skulle skabe ny og bedre adgang til enestående natur. Dette projekt kom, blandt andre, Rubjerg Knude Fyr til gode. For at give publikum mulighed for at opleve den drabelige natur, set fra oven, er der bygget en ny trappe indvendigt i tårnet, som gør det muligt at komme helt op i fyrtårnet!
Samtidig opsatte man en særlig lysprisme – et kalejdoskop, der skaber fantastiske oplevelser inde i tårnet. Lysprismen kaster et dansende lyshav inde i tårnet, i modsætning til tidligere, hvor fyret kastede sit lys ud over havet.
Fyret har åbent døgnet rundt, og der er gratis adgang.
I løbet af året findes der forskellige guidede ture på Rubjerg Knude og i området omkring. Se begivenhedskalenderen for at finde de aktuelle ture. I Toppen af Danmark findes en række andre store og seværdige naturoplevelser.
Strandfogedgården:
I 1980 åbnede Vendsyssel Historiske Museum et Sandflugtsmuseum i fyret og i fyrbygningerne. Her blev museumsgæsterne ganske tydeligt konfronteret med fyrets, og de omkringliggende boligers, historie, idet fyrbygningerne, gradvist, blev opslugt af sandet. I 1992 gav man op, og lod klitten opsluge de tidligere fyrbygninger. Af denne grund måtte museet også lukke igen. Dog kun for at genopstå i den gamle Strandfogedgård, hvor man kan lære mere om sandflugt og området omkring Rubjerg Knude. Museet ligger ca. 3 km. fra Rubjerg Knude Fyr. Strandfogedgården lukkede Rubjerg Knude udstillingen i 2019, på grund af besparelser.
14,18 km
6 millioner liter vand… og meget mere…..
Nordeuropas største akvarium byder på et spændende eventyr under havets overflade. De 10.000 m2 indendørs, 6000 m2 udendørs, 75 store og små akvarier og mere end 7.000 fisk og andre havdyr, giver en hel dags oplevelser i det våde element. Dyk helt ned på havets bund, kravl rundt om skibsvraget, fang krabber med de bare hænder og mærk naturens kræfter. Lad dig imponere af det gigantiske Oceanarium med hele 4,5 mio liter havvand og tusinder af fisk i stimer, hajer, rokker og tunfisk. Klap en søstjerne på ryggen, stå ansigt til ansigt med en sæl og søg efter Nordsøens guld. Der venter store HAV-oplevelser både ude og inde.
Endelig er klumpfiskene tilbage på Nordeuropas største akvarium!
Mød de helt særlige fisk og se dem blive fodret i det 4,5 mio liter store Oceanarium.
Havets kæmper og nuttede rovdyr
I ”Hvalforskerhytten”, er der mulighed for at udforske hvalforskerens spændende verden og lære en masse om de hvaler der findes i de danske farvande. I dette område finder du også det imponerende 17,4 meter lange skelet fra finhvalen der strandede i Blokhus i 2016.
Mød Danmarks største rovdyr, sælerne, tæt på i det store udendørs anlæg, og endnu tættere på i den 12 meter lange undervandstunnel. Udfordre familien i den interaktive sæludstilling.
Nordsøens Jægere
Tag på eventyr igennem Nordsøens fødekæde, hvor du møder alt lige fra det mindste plankton til de største rovdyr på den imponerende BIG OCEAN WINDOW, Skandinaviens største interaktive skærm, hvor store hvaler, fiskestimer og farlige hajer udfolder sig. Oplev også den helt nye involverende sæludstilling, hvor du kommer helt tæt på Danmarks største rovdyr.
3 unikke akvarier!
I udstillingen indgår 3 nye akvarier hvor du kan se både gopler, stimefisk og rovfisk på helt tæt hold. Den unikke udformning af akvarierne, bygget igennem 2 etager, giver en helt særlig sanseoplevelse!
Smag på Nordsøen
På vores spisesteder serveres velsmagende enkle fiskeretter, varieret efter årstidens fisk og skaldyr – friskfanget, sundt og bæredygtigt! Du kan naturligvis også medbringe din egen madpakke.
Mest for børn
Med et rejsepas med sjove opgaver i hånden, kan børnene udforske hver en krog af udstillingen. Ekspeditionen består at 10 forskellige destinationer i Nordsøen, og der hører et stempel med hvert sted. Når børnene har fundet de 10 stempler uddeles et diplom og et klistermærke.
Ud under åben himmel
Oplev det nye, lækre udendørsområde Ved Fyret, med flotte grønne arealer, kuperet terræn og en soppebæk med rigelig plads til både leg og afslapning. Nyd madpakken i et af de seks shelters udstyret med bænke og borde.
Køb et minde med hjem
Nordsøens shop indeholder et væld af souvenirs, gaveartikler, bøger og meget andet. Kig ind og lad dig friste af de spændende varer.
14,21 km
Oplev byens smukke vartegn og nyd den fantastiske udsigt fra Hirtshals Fyr. Hirtshals Fyr ligger ikke langt fra Hirtshals centrum, og ved at tage en gåtur langs Husmoderstranden kan du hurtigt få øje på det smukke vartegn. I området omkring Hirtshals Fyr kommer du også helt tæt på 2. verdenskrig ved at besøge Bunkermuseet Hirtshals 10. batteri.
Historien
Hirtshals Fyr på toppen af Stenbjerg er byens smukke vartegn. Fyret blev indviet i 1863 og er bygget i Kong Frederiks den VII's tid. Kongens monogram pryder tårnet lige over indgangsdøren. Hirtshals Fyr er 35 meter og har en fokushøjde på 57 meter. Det vil sige, at lampens midte er 57 meter over havets overflade. Grunden, tårnet er bygget på, ligger 22 meter over havet. Tag de 144 trin op og nyd den fantastiske udsigt over Skagerak og Vendsyssel.
Lyset kan ses 25 sømil fra land
Lampen i toppen er på 400 watt, og af den første linse forstærkes lyset til 100.000 lys. Af de yderste linser - det er dem, der roterer, bliver det forstærket til 1 1/4 millioner lys. I klart vejr kan det stærke lys ses helt op til 25 sømil fra land.
Seks timer om at pudse linserne
Linserne er håndslebne, og det tager godt seks timer at pudse dem.
Den ondsindede Ånd
Fyrets første fyrpasser Andreas Petersen fik en kort karriere. Blot 19 dage efter indvielsen hængte han sig fra fyrets top. De lokale gav Gruelige Peter skylden, og troede at han ville have fyret slukket. Ifølge de lokale var Gruelige Peter en slags menneskelig rovfugl, som boede på Stenbjerg og levede af strandhugst, til stor irritation for områdets fiskere.
Kaffestuen
Kig forbi den hyggelige kaffestue med hjemmebagt kage og friskbrygget kaffe.
Udstilling
I Maskinstuen er der en udstilling af effekter fra en svunden tid på Fyret, samt i Madpakkerummet er der bl.a. en Stenudstilling om stenene på Hirtshals Klint.
Stenture
Om sommeren arrangerer Hirtshals Fyr sammen med Vendsyssel Stenklub stenture med turledere Lars Danielsen og Hugo Richner fra Vendsyssel Stenklub. Tag med og oplev geologien på Hirtshals Klint nedenfor Hirtshals Fyr. Der er arrangeret stentur på følgende søndage:
Mødested: Madpakkerummet, Hirtshals Fyr.
Gratis deltagelse.
Kunst på fyret
4 gange om året bliver der holdt udstillinger på Fyret. Udstillingerne afholdes i Assistenthuset, der er et af de to beboelseshuse omkring fyret. Udstillingerne er nøje udvalgt af ”Støtteforeningen Hirtshals Fyr"s udstillingsudvalg, og hedder ”Kunst på Fyret”. Det er flotte udstillinger med spændende og unikke kunstere.
Åbningstider
Fyret har åbent alle årets dage fra kl. 10.00 til solnedgang.