Golfophold på Hotel Randers

Green Key_V3

Green Key godkendt

4,529197 af 5 stjerner

Inkluderer pr. person pr. nat:

  • Overnatning
  • 3-retters menu
  • 1 x greenfee (Randers eller Mariagerfjord Golf Klub)
  • Stor morgenbuffet

Mere om Hotel Randers

Hotel Randers er et af landets ældste provinshoteller, beliggende i hjertet af byen. I mere end 160 år har hotellet været en oase med plads til nydelse, ro og fordybelse. Hotellet blev opført i 1856, men blev totalrenoveret i efteråret 2016. Historiens vingesus mærkes tydeligt på det smukke hotel.

Torvegade 11, 8900 Randers
Vis kort

Hotellets faciliteter

  • Lån/leje af cykel
  • Fitness-faciliteter
  • Green Key_V3 Green Key mærket
  • Handicapvenligt
  • Gratis internet
  • Kæledyr
  • Ladestik til el-bil
  • Parkering mod betaling
  • Restaurant
  • Røgfrit
  • Lufthavn: 49 km
  • Tog: 1,5 km
  • Busstop: 200 m
  • Badestrand: 36 km
  • Golf: 6 km
  • 84 Værelser

Andre ophold påHotel Randers

Attraktioner i nærheden af Golfophold

  • Foto: Randers Kunstmuseum

    Randers Kunstmuseum

    0,19 km

    Museet rummer kunstoplevelser af høj kvalitet. Den store samling omfatter både malerier, skulpturer, blandformer, tegninger, fotos og grafik, der viser udviklingen inden for dansk billedkunst fra ca. år 1800 og frem til i dag. Du kan også finde eksempler på udenlandsk kunst, der er med til at belyse nogle af de tendenser, der findes i den danske samling.

    Spændende kunstoplevelser

    Enkelte af 1800-tallets kunstnere såsom L. A. Ring, Theodor Philipsen og Vilhelm Hammershøj træder særlig tydeligt i karakter. Det samme gælder vigtige navne i det 20. århundredes kunst, her iblandt i særdeleshed Vilhelm Lundstrøm, Sven Dalsgaard, Wilhelm Freddie, Asger Jorn og Tróndur Patursson.

    Sven Dalsgaard, der var født og livet igennem bosat i Randers, er alene repræsenteret med over 1.000 værker. Man kan desuden opleve den fantastiske spejl- og glasinstallation 'Det Kosmiske Rum' af kunstner Tróndur Patursson.

    Aktiviteter

    Randers Kunstmuseum afholder løbende aktiviteter for børn - se deres kalender. Fra mandag til fredag kan museumsbesøget opgraderes med en tur i Kulturcaféen. Her finder du et spændende udvalg af frokostretter, brød og kager.

    Entré

    Fri entré til museets egen samling af dansk kunst fra 1800 til i dag.

    Entré til særudstilling
    Voksne 50 kr.
    Grupper (over 10 pers.) 40 kr.
    Der er fri entré til børn og unge under 18 år.

    Se, hvad andre deler på Instagram

    #randerskunstmuseum #visitranders #visitaarhusregion

    Læs mere : Randers Kunstmuseum
  • Foto: Museum Østjylland

    Museum Østjylland Randers

    0,18 km

    Udstillinger på Museum Østjylland i Randers

    I de faste udstillinger kan du opleve og lære om livet på Randers egnen helt fra menneskets første tilstedeværelse for 100.000 år siden til i dag.

    Middelaldermennesket

    Middelalderen er en fascinerende periode, som er en dramatisk tid, der har givet os grobund for mange myter. Mød i denne faste udstilling den stolte ridder til hest, den fattige skomager med familie og Helligåndsklostrets prior, som havde gode råd mod hæmorider, gigt og podagra. Her er der arbejdet med mange forskellige sanseindtryk, som trækker dig med ind i den svundne tid. Lad også børnene klæde sig ud som munk eller adelsdame, prøve ridderens våben og spille sjove middelalderspil.

    Museum Østjylland og dets mange museer

    Museum Østjylland blev grundlagt i 1872 og er et af Danmarks ældste og største lokalmuseer. Her er skiftende særudstillinger, fascinerende digitale udstillinger, aktiviteter for børn og meget mere. Desuden har Museum Østjylland også udstillinger og museer i Grenaa og Ebeltoft. 

    Se bl.a.:

    Du kan tjekke www.museumoj.dk for aktuelle særudstillinger og arrangementer. Læg gerne vejen forbi museumsbutikken, for her kan du finde smykker, tekstiler, bøger, legetøj og meget mere.

    Museum Østjylland Randers har gratis adgang og er åbent tirsdag til søndag fra 10.00 til 16.00 hele året. Museet er lukket den 24., 25. og 26. og 31. december, 1. januar, 1. maj, 2. påskedag , 2. pinsedag og 5. juni (Grundlovsdag).

    Se, hvad andre deler på Instagram

    #museumøstjylland #visitranders #visitaarhusregion

    Læs mere : Museum Østjylland Randers
  • Foto: Randers Regnskov

    Randers Regnskov

    0,44 km

    Et sandt jungleeventyr venter på dig

    I det tropiske klima med lianer, kæmpe vandfald, fantastiske planter og masser af fritlevende dyr føler man sig hensat til en verden langt væk hjemmefra.

    Luften er varm og fugtig og fyldt med lydene fra det mangfoldige dyreliv, der findes her. I trækronerne over dig springer aber rundt og leger, mens flagermus og dovendyr får sig et lille hvil. I skovbunden arbejder bladskærermyrerne utrætteligt med at slæbe tunge bladstykker ned i deres bo, alt imens søkøerne svømmer roligt rundt, og komodovaranerne daser på en solbeskinnet plet.

    Mød dyr fra Sydamerika, Asien og Afrika

    I Sydamerika kan du f.eks. møde de små, frække aber eller dovendyret, der gemmer sig i den tætte og frodige jungle. I Asien kan du opleve verdens største øgle, Komodovaranen og høre gibbonabernes skønsang, mens du i Afrika kan komme helt tæt på lemuerne eller den flittige væverfugl, som bygger kunstfærdige reder.

    Istiden

    I Randers Regnskov kan du opleve den danske istid. Det er slutningen af den sidste istid og den flere kilometer tykke gletsjer, som har dækket det meste af Danmark i årtusinder er nu ved at smelte bort. Tilbage er kun gigantiske klumper af dødis i landskabet.

    I Istiden, kan du gå på opdagelse i dødislandskabet og se, hvad der gemmer sig i isen, lege i rensdyrjægerens lejr, møde de finurlige præriehunde og opleve et af nordens absolutte toprovdyr på klos hold, jærven.

    Tidsrejsen

    TIDSREJSEN tager dig med på en rejse gennem landskab fra landets fødsel til nu! Oplev hyænesletten og neanderthalerlejren fra før sidste istid og leg i mammuttræerne på elefantkirkegården. Klap husdyrene på stenalderbopladsen, og stå ansigt til ansigt med den europæiske los ved stendyssen. Følg naturstien til offermosen fra jernalderen og få en forfriskning ved bondegårdslegepladsen.

    Tidsrejsen guider dig også ud til helt konkrete lokaliteter i Randers, hvor du kan opleve spor fra fortidens og fremtidens Danmark.

    Gå på opdagelse i Kraniegrotten

    Gå på opdagelse i en mørk, underjordisk grotte, hvor du kan møde kæmpestore anakondaer, fugleedderkopper og hundredvis af kakerlakker, alt imens flagermusene flakser omkring ørerne på dig. Kraniegrotten er desuden et gammelt gravsted inspireret af Talgua-grotten i Honduras, hvor man i 1990’erne fandt mere end 200 sirligt stablede knogler og kranier, som med tiden var blevet dækket af et glitrende lag kalk-krystaller.

    Hulen menes at have været et helligt gravkammer for en ukendt civilisation, der levede i området før Mayaerne, for ca. 3000 år siden.

    Følg med i Regnskovens øvrige åbningstider lige her.

    Se, hvad andre deler på Instagram

    #randersregnskov #visitranders #visitaarhusregion

    Læs mere : Randers Regnskov
  • Foto: Sct. Clemens Kirke

    Sct. Clemens kirke

    1,54 km

    Sct. Clemens kirke

    Navnet stammer formodentlig fra en kirke i Randers, som var indviet til de søfarendes skytshelgen, Sct. Clemens. Kirken er tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner og er fra 1963. Sognets og kirkens historie går dog længere tilbage, sådan som grundstenene viser. Den første grundsten i kirkens krypt er en granitkvadre, der stammer fra Randers' ældste kirke, den første Sct. Clemens kirke, der blev nedrevet i 1540. Den anden grundsten er en munkesten fra Sct. Mortens kirke, og den tredje grundsten er en mursten fra Sct. Peders kirke, som er de to sogne, det nye Sct. Clemens sogn blev udskilt fra.

    Kirkens placering

    Kirkens placering på en sydvendt skrænt med udsigt over Gudenådalen er udnyttet på usædvanlig vis, idet kirkens korparti med de store vinduer vender mod syd. Fra kirkens indgang mod nord syner bygningskomplekset ikke af meget, men set fra syd skyder bygningens tre etager sig ud i Vestparken som en skibsstævn. Selve kirkerummet er femkantet, således at korpartiet med de 17 murpiller og vinduerne fra loft til gulv ender i en spids. Bygningsmaterialet er både udvendigt og indvendigt gule mursten og træværket er af fyrretræ.

    Læs mere : Sct. Clemens kirke
  • Foto: RAISFOTO

    Naturpark Randers Fjord

    2,57 km

    Randers Fjord er knap 30 km lang og flodmunding til Danmarks længste å, Gudenåen. Rørskovene og strandengene langs fjorden rummer sammen med selve fjorden et rigt fugleliv, og fjorden huser en bred vifte af fiskearter. Du vil her få dejlige naturoplevelser, spændende kulturhistorie og fantastiske muligheder for at nyde det danske friluftsliv. 

    Der er flere steder i langs Randers Fjord etableret borde og bænke, shelters og fugletårne, som du frit kan benytte.

    Færger over Randers Fjord

    To steder i Naturpark Randers Fjord har du mulighed for at krydse fjorden med færge. Færgerne sejler over fjorden ved Mellerup-Voer og ved Udbyhøj. Mellerup-Voer færgefarten kan bryste sig af at være både Danmarks ældste Kgl. Privilegerede overfart fra 1740 og Danmarks mindste færge. Derude, hvor Randers Fjord munder ud i Kattegat, sejler Danmarks eneste kabeltrukne færge, Udbyhøj Færgen.

    Læs mere om Naturpark Randers Fjord.

    Gå ikke glip af:

    1) Kyst- og Fjordcentret ved Voer

    2) Udbyhøj Lystbådehavn, Grejbasen og stranden

    3) Kanaløen (Joller kan lejes på Kyst- og Fjordcentret, hvis du ikke har en selv).

    4) Færgerne på Randers Fjord

    #randersfjord #visitranders #visitaarhusregion

    Danske Naturparker er en mærkningsordning administreret af Friluftsrådet for større sammenhængende naturområder, der sætter fokus på at benytte og beskytte naturen i Danmark.

    Se, hvad andre deler på Instagram

    #naturparkrandersfjord #randersfjord #visitranders #visitaarhusregion 

    Læs mere : Naturpark Randers Fjord
  • Foto: Memphis Mansion

    Memphis Mansion

    3,12 km

    Memphis Mansion - En hyldest til Elvis Presley kongen af Rock 'n' Roll!

    Hvem kender ikke Elvis eller hans musik og den stemning, der omfavnede hans liv. I Randers kan du komme helt tæt på netop denne atmosfære - fra sydstaterne, fra 50'erner og fra starten af Rock 'n' Roll perioden. På Memphis Mansion kan du se og opleve en af de størst privatejede samlinger af Elvis-effekter, som alle tilhører Elvis-entusiast og ejer af Memphis Mansion, Henrik Knudsen - herunder bl.a. nogle af de karakteristiske Elvis' scenekostumer.

    Museet er en tro kopi af Elvis’ fødehjem i Tupelo, i daglig tale Tupelo Huset, et lille træhus på ca. 50 kvadratmeter. Intet andet sted i verden kan du på et og samme sted opleve, hvor Elvis blev født i 1935, og hvor han levede fra 1957 og frem til sin død i 1977, blot 42 år gammel.

    Jonny Cash - The Man In Black

    Også Jonny Cash var en musiklegende, og det er også på Memphis Mansion du, som det eneste sted uden for USA, kan komme helt tæt på det store idol. Oplev musikken, håndskrevne noter fra Cash, originale breve og merchandise fra Cash' tours - og meget mere.

    En middag på restaurant Highway 51 Dinner

    Nyd en menu inspireret af maden i Sydstaterne og mærk den stemning, som er karakteristisk både fra stedet og fra 50'ernes svundne tid.

    Læs mere om Restaurant Highway 51 Dinner her.

    Gratis entré for børn under 12 år ifølge af voksen. 

    Se, hvad andre deler på Instagram

    #memphismansionranders #theking #visitranders 

    Læs mere : Memphis Mansion
  • Foto: Jakob Lerche

    Randers Dyrehave

    5,25 km

    Randers Dyrehave

    Stisystemer i Dyrehaven gør det muligt at gå korte og lange ture, hvor dyrene forstyrres så lidt som muligt.

    Det er især vigtigt at have respekt for dyrene i oktober-november, hvor der er parringstid, samt juni-juli, hvor der er små kalve som moderen passer meget på.

    Hunde er ikke tilladt i dyrehaven. 

    Se, hvad andre deler på Instagram

    #randersdyrehave #visitranders #visitaarhusregion

     

     

     

    Læs mere : Randers Dyrehave
  • Foto: Fussingø Slot

    Fussingø Slot

    11,9 km

    Slottet har kun åbent for offentligheden i løbet af året i forbindelse med forskellige arrangementer og udstillinger. Der kan dog aftales gruppeundvisninger for 10-15 personer ved forudgående henvendelse.

    Der afholdes løbende udstillinger, guidede ture og øvrige arrangementer på slottet arrangeret af Fussingø-gruppen - følg med i deres kalenderen her.

    Smukke omgivelser

    Slotsparken er åben for offentligheden året rundt, og i Fussingø Skov er der gode muligheder for vandreture. Nyd f.eks. den meget smukke udsigt fra Thomasbakke eller se Fussing vandmølle. Ved Fussing Sø er der endvidere en mindre, offentlig badeplads med gode bademuligheder. Samtidig er der ved Søen en fin græsplæne med bænke og borde, drikkevand og toiletter (kun i sommerhalvåret), hvilket indbyder til en hyggelig dag med venner og familie. Læs mere om Fussingø Skov og omgivelserne her.

    Se, hvad andre deler på Instagram

    #fussingøslot #visitranders #visitaarhusregion

    Læs mere : Fussingø Slot
  • Foto: Destination Himmerland

    Den Italienske Have

    17,92 km

    Den Italienske Have er privatejet af Benny, som lever og ånder for hans elskede have. Her kan du finde op imod 500 forskellige stauder, 500 stendysseplanter, 75 rhododendron, 40 forskellige åkander, 40 azalier samt alpinaplanter.

    I Den Italienske Have desuden findes store hvide skulpturer, 5 store vandbassiner med springvand, guldfisk og åkander.

    Mange forskelligartede sommerblomster, og tonstunge sten med skulpturer pryder endvidere haven.

    Der er rundvisning i Stuehusets rokokoprægede stuer, som er møbleret med engelske, tyske, franske og italienske møbler. Der er nye som gamle ting, og flere antikke ting. 

    Der drikkes kaffe i haven, og der er en stor spisesal til 65 personer, hvor man kan nyde medbragt mad. Her tilhørende gæstetoiletter, og haven er tilgængelig for kørestole.

    Den Italienske Have er kun åben efter aftale (1. maj-1. september). Entré kr. 80,- inkl. rundvisning.

    For at besøge stedet skal der ringes på forhånd til Benny Knudsen på tlf. 98 55 50 69. 


    Referencer
    Den Italienske Have besøges hver sommer af flere tusinde mennesker, deraf omkring 100 foreninger fra hele landet. Haven og huset er blevet vist frem i 25 år, fx er:

    - Den Italienske Have blev vist i TV2 Østjylland i 1995 og 2004
    - i TV Nord i 1996
    - i Pandrup TV 2003
    - Søren Ryge udsendelse i 2004 og 2021
    - TV Øst Aalborg i augsut 2004
    - TV-usendelsen "Hvad er det værd" på DR1 i 2005
    - Aalborg Syd 2005
    - Stor Radioudsendelse med Margit Brandt for år tilbage
    - Der har været artikler i mange af landets blade og aviser de sidste år.

    Læs mere : Den Italienske Have
  • Foto: Mariager Saltcenter

    Mariager Saltcenter

    21,91 km

    Når du går på opdagelse i denne verden af salt, vil du opleve en attraktion med interessante fakta og sjove aktiviteter.

    Tag fx simulator-elevatoren ned i den mørke saltmine eller besøg Sydemesteren i Sydehytten og oplev på nærmeste hånd, hvordan sydesaltet bliver lavet.  

    På Saltcentret kan du tilmed se verdens største samling af saltkar i udstillingen, hvor over 1000 forskellige saltkar er præsenteret.

    ”Det Døde Hav”

    Få ”Salt på hjernen” i det varme saltbad, også kaldet ”Det Døde Hav”. Det høje saltindhold i det ca. 39 grader varme saltvandsbassin vil give jer en ekstra afslappende følelse i jeres ferie og gøre jer klar til mange flere gode oplevelser i Mariagerfjord-området.  

    Café Salt

    Efter badet kan I nyde et lækkert måltid på Café Salt. Caféen byder på flere lækre frokostretter som bl.a. sandwich, lækre salater og meget mere. Nyd evt. jeres frokost på terrassen udenfor, der ligger perfekt placeret lige ved Danmarks smukkeste fjord.

    Selv på en regnvejrsdag, kan I sidde i tørvejr ude på terrassen. Her er der nemlig fire drivhuse, hvor I kan nyde maden og udsigten til vandet - i læ for det danske sommervejr. 

    Besøg Saltshoppen

    Afslut besøget med en tur i saltshoppen, hvor I bl.a. kan købe de berømte Mariager kryddersalte. I butikken finder I også både saltkar, krystalsæbe, saltlamper m.m. samt skønne gaveartikler til hver en festlig lejlighed. 

    Saltshoppen findes også online, så kan du altid bestille salt hjem - fx til en dejlig værtindegave. Gå til Saltshoppen her.

    Turistinformation på Mariager Saltcenter

    Mariager Turistinformation finder I på Mariager Saltcenter. Her er der en masse lækkert ferieinspiration i form af fysisk materiale, samt gode råd og fifs fra personalet - så I er klar til en skøn ferie i Himmerland.

    Foruden brochure, magasiner og aviser fra flere af områdets attraktioner, aktører, spisesteder og overnatningssteder, kan I bl.a. finde kort og foldere over flere af områdets mange vandrestier og cykelruter, hvis I ønsker at opleve den enestående natur ved Danmarks smukkeste fjord - Mariager Fjord. 


    Find åbningstider og læs mere om mulighederne på www.saltcenter.dk  
      
      
    Lige uden for døren finder I også Turbåden Svanen og Mariager - Handest Veteranjernbane.

    Ligesom den skønne vandrerute Mariager Rundt på ca. 11 km går lige forbi Mariager Saltcenter.

     

    Grøn rejse med bus og tog i Nordjylland

    Det er nemt at komme rundt i Himmerland og resten af Nordjylland med offentlig transport. Planlæg din rejse med bus, tog og Plustur på rejseplanen.dk

    Læs mere : Mariager Saltcenter
  • Foto: Destination Himmerland

    Bramslev Bakker

    23,62 km

    Bramslev Bakker er et fredet område på ca. 300 ha. Der er adgang ad afmærkede stier.

    Det fredet område ligger ned til Mariager Fjord. Udsigten over fjorden fra p-pladsen ved Bramslev Bakker er en af Nordjyllands mest imponerende. De stejle skrænter er en brat afbrydelse af det mere jævne, højtliggende landbrugsland, der omgiver fjorden.

    Fjorden er en såkaldt tunneldal, hvis udformning blev endelig afsluttet af kolossale smeltevandsstrømme under isen for 20.000 år siden. Undersøgelser tyder dog på, at her lå en dal allerede i tertiærtiden for over 1 mio. år siden, og at denne dal er blevet uddybet af den fremtrængende is.

    I Bramslev Bakker er der flere afmærkede vandreruter - læs bl.a. om PANORAMA-ruten

    Neden for Bramslev Bakker er en skøn strand, som er tildelt Hvidt Flag. Her kan bades fra vandkanten og badebroen. Det Hvide Flag er en erstatning for det Blå Flag, og er stadig et tegn på et godt badested med rent vand - det betyder også, at hunde er velkomne.

    Ved badebroen ligger Turbåden Svanen til hele sommeren igennem.

    Foroven af Bramslev Bakker ligger Bramslev Bakker Camping, Hotel BramslevGaard og Bramslev Bakker Restaurant, hvor en god kop kaffe eller måske aftensmaden kan nydes med en pragtfuld udsigt over bakkerne og fjorden.

     

    Læs mere : Bramslev Bakker