Standardpris på Munkebo Kro

Inkluderer pr. person pr. nat:

  • Overnatning
  • Morgenmad

Mere om Munkebo Kro

Mærk den hyggelige stemning på Munkebo Kro, der ligger lige ved vandet og med udsigt over Kertinge Nor. Her får du veltilberedte retter og kan tage på oplevelser i havnebyen Kerteminde og shopping i Fyns hovedstad Odense.

Munkebo, 5330 Munkebo
Vis kort

Hotellets faciliteter

  • Ladestik til el-bil
  • Gratis parkering
  • Restaurant
  • Røgfrit
  • Gratis internet
  • Kæledyr
  • Handicapvenligt
  • Lufthavn: 124 km
  • Tog: 15 km
  • Busstop: 0 km
  • Badestrand: 8 km
  • Fiskeri: 10 km
  • Golf: 7 km
  • 23 Værelser

Andre ophold påMunkebo Kro

Attraktioner i nærheden af Standardpris

  • Foto: VisitKerteminde

    Munkebo Miniby

    1,13 km

    På Bakkely 50 har Munkebo en spændende lille attraktion, der er et besøg værd. Det er en miniby, som består af ca. 100 minihuse, der helt ned i detaljen er nøjagtige kopier af husene fra den gamle Munkebo fiskerby, som den så ud i 1956 før etableringen af Lindøværftet skabte røre i det lille samfund. Udstillingen omfatter tillige en plancheudstilling, som fortæller hele historien om området fra fortid til nutid.

    Der er mulighed for at kigge ind på værkstedet i arbejdstiden, hvor en kreds af ulønnede, aktive seniorer arbejder med de små minihuse.

    Åbningstider

    • Juni til august:
      • Dagligt kl. 9.00 - 16.00
    • September til maj:
      • Mandage, tirsdage og onsdage kl. 9.00 - 12.00
      • Påske og efterårsferie fra kl. 9.00 - 16.00 og ellers efter aftale.

    Værkstedet er åbent for besøgende i åbningstiden, når personalet er til stede. Der opkræves ikke entre, men donationer er meget velkomne.

    Guidet rundvisning

    Guidet rundvisning arrangeres efter forudgående aftale hos Arne Kristiansen på telefon 2462 5697 eller e-mail formand.munkebominiby@gmail.com. Pris pr. person 20 kr. dog minimum 200 kr. Rundvisningen tager ca. 1 1/4 time og omfatter områdets ofte dramatiske historie samt byens nyere historie som landsby, værftsby og i dag som havneby. 

    Faciliteter

    Munkebo Miniby har desuden en legeplads til mindre børn.

    Der er endvidere mulighed for at spise de medbragte madpakker i udstillingens små telte på pladsen.

    Læs mere : Munkebo Miniby
  • Foto: VisitKerteminde

    Munkebo Bakke

    1,5 km

    Munkebo Bakke er absolut et besøg værd og den unikke oplevelse er gratis

    Fyns smukkeste udsigt – nyd den fra Bakken og fra tårnet top, der er 58 m over havets overflade – eller sæt dig op i vikingeskibet – der er en kopi af Ladbyskibet -  og drøm, at du sejler på togt i verden – du kan også fordybe dig i de mange plancher ved de markerede vikingefund og ikke mindst i infohuset, hvor Bakkens historie bliver illustreret.
    I infohuset findes der toilet med handicapvilkår.

    Bakken har mange borde/bænke, hvor du kan nyde din medbragte mad eller kaffe i de smukkeste omgivelser, mens børnene leger i vikingeskibet eller leger i labyrinten.

    Det er muligt at bestille guidede ture:

    Kontakt: Jesper Bahne +45 40 14 05 33

    Pris 20 kr. pr. person, dog minimum 200 kr.

    For busselskaber eller større grupper har vi et tilbud, der kombinerer Munkebo Bakke og Munkebo Miniby.:

    Kontakt: Munkebo Bakke: +45 40 14 05 33 ell. Minibyen:+ 45 24 62 56 97

    F.eks. ved 50-60 personer deler vi gruppen i to, der så starter hver sit sted og efter ca. 30-45 min. bytter. Munkebo Miniby ligger kun ca. 300 m fra Munkebo Bakke.

    Pris 600 kr. pr sted (i alt 1200 kr. begge steder)

    På turen får man en spændende fortælling om Gl. Munkebo by – Lindøværftets historie, om Munkebo Bakkes historie og vikingefund, hvor man oplever den smukkeste udsigt fra tårnet og hører solstrålehistorien om Odense Havn, det tidligere Lindøværft, som kan ses fra tårnet.

    Se videoen "En tur på Munkebo Bakke" her (29:18), hvor Jesper Bahne viser rundt og fortæller om den smukke bakke.
    Videoen er af Johnny Holse for ProvinsTV

    Læs mere : Munkebo Bakke
  • Foto: Tonny Jack Nielsen

    Kertinge Nor / Kerteminde Fjord

    1,77 km

    Randmorænen -  Munkebo Bakke –med bronzealderhøjene  Degnehøj – Svanehøj og Kongshøj – er dannet under sidste istid (Weichel) hvor Bælthavsgletcheren lavede denne ås af materialer fra Kertinge Nor/Kerteminde Fjord.

    Fjorden/Noret dækker et samlet areal på 8.5 km2, med en gennemsnitlig vanddybde på 2 m, og maxdybde på 8 m. Fra starten ved Langebro i Kerteminde og til bunden er der knap 10 km.

    Tidevandets skiften medfører en vandføring på typisk 100 m3 – i sekundet – ved fjordmundingen.

    Vandmanden forekommer i meget stort antal. Tætheden midt på sommeren er helt oppe på 250 individer pr. m3. Denne mængde gør, at vandmændene sulter, og bliver derved ikke særlig store.

    Af andre dyr og fisk kan nævnes hundestejle, lerkutling, europæisk ål, sort kutling, brisling, ålekvabbe, tangnål og skrubbe samt hvirvelløse dyr som rejer, muslinger, børsteorme, strandkrabber og søpunge.

    Har man lyst til at lære mere om havets dyr, så kan et besøg på Fjord og Bælt stærkt anbefales.

    Denne mængde dyr er  årsag til, at der er en stor mængde fugle: Edderfugle, svaner, skarver, måger og fiskehejrer kan ses.

    På sydsiden af Kerteminde Fjord ved Ladby blev der i 1935 udgravet Danmarks eneste vikingeskibsgrav. Verdens eneste skibsgrav fra vikingetiden, hvor skibet stadig ligger på sin oprindelig plads. Fra samme tid kan nævnes, at der ved Snekkeled ved Skålholm er fundet en pælespærring, som skulle forhindre plyndringer fra søsiden ved Munkebo.

    I bunden ved Dræby har der været et træksted mellem Kertinge Nor og Odense Fjord. I vikingetiden var der ca. 300 meter mellem disse to fjorde.

    I bunden af Kertinge Nor ligger den lille ø Galgeholm. Gys og gru kan man sige. For indtil 1578 var der faktisk et rettersted her! Der er fundet rester af fundamentet ovenpå en oldtidsgrav.

    Der er også at berette, at der var tanker om at inddæmme Kertinge Nor, hvilet Krigsministeriet dog forhindrede i 1870'erne, der var et for dyrt og for stort arbejde. Og heldigvis for det kan man sige.

    Ellers kan man ved Langebro i Kerteminde ved lavvande se en lille ø: Melen, eller som den blev kaldt tidligere,  Middelgrund. Der vides ikke helt, hvornår den er opstået, men ses på kort fra starten af 1800-tallet. Med stor sandsynlighed dannet ved sammenslemning af materialer da man byggede Langebro. Har tidligere være en del større, men er nu på vej tilbage i fjorden.

    Melen husede i 1901 en fest for Frelsens Hær i 3 dage. Og har også tidligere været brugt til Sct. Hansbål.

    Tag dig tiden og til en betagende og flot cykel- eller kajaktur rundt om Kerteminde Fjord/Kertinge Nor. Hvor turen foruden smuk natur også byder på eks. Kertinge Kirke, slottet Ulriksholm og skoven ved Ulriksholm hvor du, hvis du ser godt efter, kan se et par bronzealderhøje. Måske et besøg på Vikingemuseet i Ladby.

    Tekst og fotos: Tonny Jack Nielsen – tjn.natur.dk – undervandsfoto: Tue Skovgaard Larsen, Fjord & Bælt 

    Læs mere : Kertinge Nor / Kerteminde Fjord
  • Foto: VisitKerteminde

    Vikingemuseet Ladby

    3,89 km

    På Vikingemuseet Ladby ved Kerteminde Fjord kan du træde indenfor i Danmarks ældste kongegrav. Her blev en navnløs konge lagt til hvile i sit vikingeskib for mere end 1000 år siden. Museet rummer Danmarks eneste skibsgrav fra vikingetiden – en attraktion af internationalt format. Ladbyskibet ses stemningsfyldt udstillet som gravkammer i en genopført gravhøj nøjagtigt på det sted, hvor den blev fundet i 1935. Arkæologiske undersøgelser har fastslået, at vikingeskibet omkring år 925 blev trukket op på land, hvor den døde konge blev gravlagt i skibet med sine heste, hunde, våben og andet kostbart gods.

    Udstillinger

    Vikingemuseet Ladbys hovedattraktion er Ladbykongens vikingeskibsgrav; men er også museum for hele det Østfynske vikingeland.
    I udstillingen ”Ladbykongens Verden” fortælles bredt og generelt om vikingetiden. Ved hjælp af udstillede fund, film og kunstneriske gengivelser af vikingetidens Østfyn, kan man udforske den verden og det dagligliv, Ladbykongen var en del af. I ”Vikingernes Klædeskab” kan både børn og voksne prøve at klæde sig ud i vikingetøj. Overalt i udstillingerne finder man i øvrigt mange unikke lokale metaldetektorfund der fortæller om mennesker og guder i vikingetiden i guld, sølv og bronze.
    Ladbykongens begravelse formidles i udstillingen ”Konge og Kriger”. Her kan man opleve illusionen af at være tilstede den dag, hvor den døde vikingekonge blev lagt til hvile i sit skib, klar til færden til det hinsides. En kopi af Ladbyskibet i fuld størrelse, genskabte vikinger, døde heste og gravgaver ses ved siden af montrer med de originale genstande fra graven.
    Endvidere kan man i udstillingen se det enestående Ladbytapet – et syv meter langt broderet billedtæppe inspireret af Bayeuxtapetet fra Normandiet. Her formidles - i farverige billeder - historien om Ladbykongens død samt fundet af hans grav 1000 år senere.

    Ladbydragen

    Hele sommerhalvåret kan man opleve det rekonstruerede vikingeskib, Ladbydragen, ligge og vugge i fjorden nedenfor gravhøjen. Netop der, hvor det originale skib for over 1.000 år siden blev trukket i land.
    Læs meget mere om skibsgraven, Ladbydragen, Ladbytapetet og meget mere på Vikingemuseet Ladbys hjemmeside.

    Oplevelser året rundt

    Året igennem kan museets besøgende opleve et spændende program med aktuelle foredrag om vikingetiden, rundvisninger om Ladbykongen og vikingetiden, samt masser af vikingeaktiviteter for børn og voksne.
    I skoleferierne udbydes et spændende program af vikingeaktiviteter. Alt efter årstiden kan besøgende i alle aldre prøve kræfter med arkæologi, bueskydning, spydkast, vikingekamp, keramik, træværksted m.m. ledsaget af museets dygtige og vidende formidlere. Året rundt er der desuden skattejagter for børn på hele museet.

    Museumsbutikken

    I Vikingemuseet Ladbys museumsbutik kan man købe en lang række lækre varer med vikingetiden som tema. Butikken tilbyder et stort udvalg af smykker, mjød, bøger, legetøj og andre vikingesouvenirs.
    Der er også mulighed for at købe kaffe, kakao, sodavand, is og kager, som kan nydes i det lille caféområde eller i museets hyggelige gård.

    Adgangsforhold og tilgængelighed

    Både museumsbygningen og højen med vikingeskibsgraven er handicapvenligt indrettet med ramper, ingen høje dørtrin og for museumsbygningens vedkommende elevator. Turen fra parkeringspladsen foran museet til museumsbygningen samt turen fra sidstnævnte til højen (ca. 300 m) kan være udfordrende på grund af henholdsvis grus og jordsti, som i sagens natur ikke er 100% plan. Der er dog opstillet bænke undervejs, så det er muligt at tage en pause fra gåturen.

    I kælderetagen i museumsbygningen er der et toilet, som er velegnet til handicappede. Kælderen nås let med elevatoren.

    Der er fri entré for handicaphjælpere, der besøger museet i arbejdstiden.

    Hunde er velkommen i snor på museets udendørsområde.

    Museet råder over en kørestol, som kan lånes.

    Læs mere : Vikingemuseet Ladby
  • Foto: Fjord&Bælt

    Fjord & Bælt

    6,63 km

    Fjord & Bælt tilbyder spændende og interessante præsentationer med dyrene og fortællinger, der gør dig klogere på havets blå univers. I centrets åbne akvarier føler du på søstjerner og krabber mens du lærer om deres liv i havet. I den lange undervandstunnel ser du livet på havbunden ganske som dyrene ser og oplever det. Og på vej ned i dybet møder du skelettet af den store kaskelothval.

    Fjord & Bælt byder på oplevelse, hvor du føler, rører og i det hele taget bruger dine sanser. Og, lidt mere på afstand, følger du hvordan de spættede sæler og den fascinerende lille hval marsvinet, fodres og trænes til at medvirke i Fjord&Bælts forskningsarbejde. Biologer og trænere er altid på centret og parat til at svare på spørgsmål om dyrene.

    Træning og fodring af dyrene kan opleves året rundt på Fjord&Bælt. I ferietid er der særlige arrangementer for børn. Se dagsprogrammet på fjordbaelt.dk

    Læs mere : Fjord & Bælt
  • Foto: Benjamin Dalby

    H.C. Andersen Skoven

    7,6 km

    H.C. Andersen Skoven blev påbegyndt i 2001 og er altså en nyere skov. Set fra luften ligner skoven Andersens papirklip "Solhovedet" og mønstret er skabt af en blanding af egetræer og lindetræer. Skoven er inspireret af de skove, H.C. Andersen besøgte under sine ophold på forskellige herregårde i Danmark. Disse herregårde havde store parker, der smeltede sammen med de omkringliggende skove og marker.

    H.C. Andersen Skoven ønsker at genskabe grænsen mellem den velplejede herregårdspark og det omkringliggende landskab. Med tiden vil skoven være fyldt med egeskovens blomsterflor og fuglesang, og det vil være et sted, hvor man kan slappe af, lukke øjnene og opleve eventyrenes ånd. Skoven vil have et romantisk og parklignende udseende, i overensstemmelse med H.C. Andersens ånd.

    Uden for skoven græsser kreaturerne på græsarealet. I de første mange år vil området være indhegnet, så dyrene kan græsse mellem træernes stråler, der strækker sig ud i landskabet. Trærækkerne består af eg blandet med tjørn, røn, hunderoser, hassel og hyld. Når træerne bliver store og stærke nok, fjernes hegnet, så dyrene kan græsse under egekronerne.

    H.C. Andersen Skoven ligger øst for Odense Å mellem Åsum og Seden, med hovedindgang fra Svendsagervej. Skoven er ideel til familieudflugter, hvor børnene kan lege på de sjove naturlegeredskaber, mens de voksne kan nyde siddepladser og grille.

    Læs mere : H.C. Andersen Skoven
  • Foto: Odense Kommune

    Kulturbotanisk Have

    10,25 km

    Historien om Haven Haven blev grundlagt i 1948 af læreren Arne Emdal og var oprindeligt ejet af Odense Skolevæsen. Den bar navnet "Skolebotanisk Have" og blev brugt til undervisning i botanik samt til distribution af planter. Senere blev haven overtaget af Odenses parkafdeling.

    En Botanisk Skat for Alle Haven er nu en inspirationskilde for haveejere og et populært udflugtsmål, der byder på en unik botanisk oplevelse. Besøgende kan beundre et imponerende udvalg af stauder samt Danmarks største samling af birke- og bregneplanter fra hele verden. Der er også et omfattende sortiment af storkenæb og dagliljer. De gamle, tætblomstrede og duftende roser er en fryd for både øjet og næsen. Alle planter er forsynet med skilte, der angiver deres navn, sort og oprindelsessted.

    Vejen til Haven For at nå haven kan man enten følge åstien over den røde bro eller starte turen fra parkeringspladsen i kolonihaverne og følge en malerisk sti langs åen. I anlægget finder du bl.a. en vandpost, et toilet, der er åbent i sommerhalvåret samt en kanofortøjningsplads.

    Læs mere : Kulturbotanisk Have
  • Foto: Panduro Photography

    Den Romantiske Have Sanderumgaard

    11,63 km

    I haven rejste han flere minimalistiske havepavillioner og mindesmærker ved idylliske steder, ofte for at stimulere tankerne og sammenhængen imellem mennesket og naturen. De inviterer også til en meditativ og refleksiv pause imellem lange gåture i denne skønne have.

    I den Romantiske Have findes hovedbygningen Sanderumgaard, en af de første af sin slags i Danmark. Havens areal er 15 ha og af den oprindelig udformning, eksisterer stadig hytterne Tankefuld og Sommerlyst. Arealet  bindes sammen af et større kanalsystem på ca. 2 km., som samler øer, plæner og park. De er tilgængelig fra forskellige broer og snoede stier.

     

    Guidede tur for grupper større end 20: DKK 170,- per person, som inkluderer kaffe/te og kage.

    OBS - Haven er altid åben på helligdage - også hvis de falder på en mandag!

    Her findes også en gårdbutik/salg af gaveartikler, som er åben efter aftale. Ring og spørg.

    Læs mere : Den Romantiske Have Sanderumgaard
  • Foto: VisitNordfyn

    Midgårdsormen i Otterup

    11,9 km

    Midgårdsormen på Torvet midt i Otterup er udført af kunstneren Jørgen Meier-Larsen, Bårdesø, med praktisk hjælp af stenhugger Hans Kelbøl.

    Midgårdsormens 9 pukler symboliserer de 9 sogne, der tilsammen udgjorde den tidligere Otterup Kommune.

    Midt i det hele står Guden Thor og kæmper bravt mod den store slange.

    • Ideen til Midgårdsormen opstod ved Otterup Kommunes 25 års jubilæum i 1991 
    • Projektet blev påbegyndt i 1997
    • Midgårdsormen blev afsløret den 21. oktober 2000
    • Skulpturen er udført i rød granit
    • Figuren af Thor er udført i bronze
    • Stenene vejede i gennemsnit 5 tons
    • Hovedet er 2,4 m højt

    Læs mere : Midgårdsormen i Otterup
  • Foto: Joan Jensen

    Vor Frue Kirke i Odense

    12,13 km

    Vor Frue Kirke er byens ældste kirke, opført i slutningen af det 12. århundrede. På dette sted lå allerede i det 10. århundrede en trækirke, senere en granitstenskirke. Ved siden af kirken ligger Odenses ældste verdslige hus, bygget o. år 1300 - i dag samlingssted for menigheden, men tidligere har det fungeret som latinskole og ligkapel (forhåbentligt ikke samtidigt).

    Læs mere : Vor Frue Kirke i Odense
  • Foto: Ard Jongsma

    Danmarks Jernbanemuseum

    12,29 km

    Mærk historiens vingesus, når I kommer helt tæt på og ind i de store lokomotiver og flotte gamle vogne. Lad fantasien flyve og leg lokomotivfører i førerhuset på de imponerende damplokomotiver.
    Tag plads på de ubekvemme bænke i de gamle passagervogne, kig ind i de kongelige salonvogne og se sneploven fra dengang, der var isvinter. I kan også sætte gang i de små modeltog og studere de fascinerende færgemodeller.

    Hop ombord på minitoget
    På Danmarks Jernbanemuseum har vi vores eget minitog. Turen med minitoget går gennem det danske kulturlandskab og forbi jernbanehistoriske miljøer i børnestørrelse. Der er afgang flere gange om dagen

    Oplevelser for de mindste
    De mindste gæster vil elske Lokomotivmester Busses værksted og Børnebanegården - en banegård i børnestørrelse med billetsalg, kontroltårn og plads til leg. Besøg også den udendørs legeplads, hvor I kan udforske det store damplokomotiv og rutsje fra toppen af vandtårnet.

    Kør med veterantog
    Det er en helt særlig oplevelse at stå tæt på damplokomotivet, indhyllet i røg, damp og en duft af kul. På Danmarks Jernbanemuseum har vi egne skinner og station på museets område. I kan få en tur med veterantoget på udvalgte dage året igennem. Vi kører både med motorvogne og damp. Kørsler på museet kan ses på vores hjemmeside under” Aktiviteter”.

    Alle aktiviteter på museet er gratis. Børn under (0-17 år) har altid gratis entré

    Læs mere : Danmarks Jernbanemuseum
  • Foto: 24Copenhagen

    Odense ZOO - det er helt vildt

    14,55 km

    En have for hele familien
    Odense ZOO er en zoologisk have for hele familien – der er både noget for de store og for de små. Når I besøger den zoologiske have, får I både en hyggelig og lærerig dag fyldt med nye indtryk og sjove lege. Mens de mindste leger, kan de voksne nyde lækker mad eller en god kop kaffe i haven. Bagefter kan I fortsætte den hyggelige tur rundt i resten af haven, som byder på mange forskellige oplevelser og mange forskellige dyr.

    Oplev alle de vilde dyr
    I Odense ZOO findes der mange forskellige dyr, både dem I kender, men også de helt eksotiske. I den zoologiske have kan I nemlig opleve alt fra sibiriske tigere til eksotiske fugle og til søkøerne under vandet. Når I møder dyrene rundt omkring i haven, vil I opleve en helt unik atmosfære og kulisse, som passer perfekt til de dyr I ser og lærer om – lige fra det tropiske Sydamerika til den antarktiske kulde. I kan også møde de vilde zebraer og giraffer på savannen og skildpadderne i Darwins Hus. Der er mange slags dyr i Odense ZOO, lige fra de helt farlige og vilde til de mindre og bløde dyr.

    Helt tæt på
    I har mange muligheder for at komme helt tæt på de mange dyr når I besøger Odense ZOO. Blandt andet kan I håndfodre de store giraffer, og i sommerferien kan I komme med ud på lemurernes ø, hvor I her også kan være med til at fodre halvaberne. Der er også altid mulighed for at se med, når dyrepasserne træner og fodrer alle de andre dyr i Odense ZOO. Der er dermed rig mulighed for både at lytte, se og lære når I besøger den zoologiske have, hvor der samtidig er en helt speciel og hyggelig atmosfære.

    Til tops i trækronerne
    Når I besøger Odense ZOO, har I en eventyrlig mulighed for at komme op i Bøgetoppen. Turen i Bøgetoppen foregår oppe mellem trækronerne i den smukke bøgeskov som ligger i blandt andet Odense ZOO. Oppe i trækronerne er der ni forskellige platforme, som er knyttet sammen af hængebroer. Her vil I komme op i en højde fra seks til 12 meter over jorden! En sjov oplevelse for hele familien, når I tager den 250 meter lange trævandring, som byder på en smuk udsigt og måske endda udfordringer. På turen kan I teste jeres paratviden om den danske natur gennem en digital quiz. Her kan du måske blive klogere eller slå familien i hvem der ved mest om de dyr og insekter, der bor i bøgeskovens trækroner eller skovbunden under Bøgetoppen.

    Det bedste af det hele er, at Odense ZOO har åbent året rundt, så tag familien med, og få en oplevelse I sent vil glemme.

    Priser og billetter

    Åbningstider

    Læs mere : Odense ZOO - det er helt vildt