SDH Miniferie på Sdr.Omme Kro

4,53669722969516 af 5 stjerner

  • Dansk Kroferie
  • Weekendophold
  • miniferie-tilbud

Inkluderer pr. person pr. nat:

  • Overnatning
  • Morgenmad
  • 2-retters menu (kokkens valg)

Mere om Sdr.Omme Kro

Sdr. Omme Kro er en levende og moderne kro i det centrale Jylland. Her oplever du ægte hygge og personlig service. Kroen har siden 1780 haft kongeligt privilegium. Kroen ligger i skønne omgivelser og med Omme Å i den smukke krohave. Kroen er ideel for besøg i LEGOLAND og Givskud Zoo, men også for en golfferie.

Hovedgaden 1, 7260 Sønder-Omme
Vis kort

Hotellets faciliteter

  • Handicapvenligt
  • Gratis internet
  • Ladestik til el-bil
  • Gratis parkering
  • Restaurant
  • Lufthavn: 25 km
  • Tog: 20 km
  • Busstop: 10 m
  • Badestrand: 55 km
  • Fiskeri: 5 m
  • Golf: 13 km
  • 22 Værelser

Andre ophold påSdr.Omme Kro

Attraktioner i nærheden af SDH Miniferie

  • Foto: Destination Trekantområdet

    Sdr. Omme Kirke - Smuk kirke tæt på Billund

    0,31 km

    Sønder Omme Kirke er opført af granitkvadre på granitsokkel og består af kor og skib fra den romanske periode. Omkring reformationen blev skibet forlænget med granitkvadre.
    Læs mere : Sdr. Omme Kirke - Smuk kirke tæt på Billund
  • Foto: Nicolas Jægergaard

    Deep Forest Art Land - Skovsnogen

    9,38 km

    Et markeret stiforløb leder dig gennem skoven og alsidige oplevelser. På din vej ad den 3 km lange rute finder du over 80 unikke værker – og der kommer hele tiden nye til. Deep Forest Artland kræver, at du går på opdagelse, at du bevæger dig gennem skoven for at se værkerne. Til gengæld er skoven altid fuld af nye oplevelser. Både skoven og værkerne forandrer sig. En del af værkerne vil langsomt forgå, mens andre er skabt med stor holdbarhed, som tager højde for vind og vejr.

    Deep Forest Art Land er det første udstillingssted af sin art i Danmark. Her forenes eksperimenterende samtidskunst med friluftsliv og naturoplevelser.

    Deep Forest Art Land udfolder sig i den privatejede Døvling Meldgaard Skov og ligger i et landskab, der er formet af smeltevand i istiden. Deep Forest Art Land kendes også under navnet Skovsnogen. 

    Besøg hjemmesiden for Deep Forest Art Land her

    Se video til Deep Forest Art Land her

    Deep Forest Art Land på Atlas Obscura

    Bil
    Når du ankommer i bil kan du parkere på P2.
    Læs mere om parkering

    Offentlig transport
    Der går ikke busser direkte til Deep Forest Art Land. Hvis du ikke har bil eller cykel, skal du forberede dig på en gåtur. Tag fx. skolebussen til Karstoft og gå til Deep Forest Art Land. 

    Læs mere : Deep Forest Art Land - Skovsnogen
  • Foto: LEGO House

    LEGO® House - Tag på verdens bedste legeplads i Billund

    17,88 km

    LEGO® House er verdens bedste legeaftale for hele familien – voksne, indre legebørn og ægte børn. Her kan du slippe fantasien løs blandt millioner LEGO klodser. Byg dine egne kreationer og se dem komme til live. Kør om kap med din familie og se, hvilket LEGO køretøj der er hurtigst. Og spis i én af de LEGO inspirerede restauranter, når du bliver sulten.

    LEGO House har seks Oplevelseszoner, et hyggeligt LEGO Square og lækre udendørs legepladser. Start verdens bedste legeaftale ved Tree of Creativity. Det er 15,68 meter højt! Og gå så videre til Masterpiece Gallery og se nogle af de mest crazy LEGO mesterværker, inden du fortsætter ind i Oplevelseszonerne.

    Lad kreativiteten trone i Rød Zone

    Wooosh! Forestil dig et mægtigt vandfald af LEGO klodser. Et ocean af farver. Hvad ville du bygge? I Rød Zone klikker kreativiteten med leg og fantasi. Skab et unikt mesterværk eller løs seje udfordringer med de søde Play Agents. Du kommer ikke til at mangle LEGO klodser. Bare byg løs.

    Skab historier i din tone i Grøn Zone

    And action! Vil du være helt i din egen film? Så kig forbi Grøn Zone og skyd årets blockbuster. Du kan også udforske vores LEGO verdener og opdage skjulte historier. Eller hvad med at bygge din egen unikke LEGO minifigur og smække den på forsiden af et magasin? 

    Oplev leg og logik klone i Blå Zone

    Har du nogensinde prøvet at kode din egen biavler-robot? Nej vel, men det lyder da meget fedt, ik? Du kan også bygge din egen racerbil og teste den på banen – hvilken er mon hurtigst? Eller lege byarkitekt for en dag. I Blå Zone gearer vi op for både leg og logik.  

    Lad fantasien krone i Gul Zone

    Kan en fisk ha’ arme? Eller hjul? I Gul Zone er du boss. Byg et LEGO havdyr frit efter din fantasi og slip det løs i akvariet. Eller byg en LEGO blomst og plant den på engen. Kan en fisk ha’ arme? Eller hjul? I Gul Zone er du chefen. Byg et LEGO havdyr og slip det løs i akvariet. Eller byg en LEGO blomst og plant den på engen. Du kan også bygge din helt egen LEGO figur og bringe den til live på en digital dansescene

    Læs mere : LEGO® House - Tag på verdens bedste legeplads i Billund
  • Foto: LEGOLAND

    LEGOLAND Billund - Tag i Legoland og hav en fantastisk oplevelses fyldt dag i Billund

    18,47 km

    Hop ombord i LEGO® Canoe, og gør dig klar til et hvirvlende vandfald for enden af vildmarksturen, eller kast dig ud fra ørneklippen 11 meter over jorden i susende fart forbi præriens vilde LEGO® dyr i Flying Eagle. Ta' på glatis med pingvinerne, og mærk kroppen bæve i den kuldegysende forlystelse Polar X-plorer, hvor isen knækker under dig, så du falder 5 meter ned!

    Skal pulsen lidt ned, kan du udforske LEGOLAND fra oven i LEGOTOP® eller opleve den store verden i miniformat bygget af mere end 20 millioner LEGO® klodser i Miniland i hjertet af LEGOLAND®.

    Vi glæder os til sug i maven sammen med dig – selvfølgelig trygt og sikkert!

    Læs mere : LEGOLAND Billund - Tag i Legoland og hav en fantastisk oplevelses fyldt dag i Billund
  • Foto: Teddy Bear Art Museum

    Teddy Bear Art Museum - Unikt bamse museum i Billund

    18,12 km

    Teddy Bear Art Museum har hjemme i LEGO familiens tidligere private hjem i centrum af Billund. Museet er en arkitektonisk perle fra 1959 på 776 m2 og er i dag hjem for over 1.200 bamser.

    Nyd besøget i bamsernes univers og oplev, at bamser ikke kun er legetøj men også kunst.

    Museet har mange forskellige udstillinger, der viser bamsers charme og store forskellighed. 
     

    • Bliv klogere på bamsernes historie
    • 2019 Specialudstillingen ”STEIFF – fra nålepude til plysbamser” viser 200 bamser, tøjdyr, værktøj og andre genstande fra den verdenskendte tyske legetøjsproducent STEIFFs arkiver, ting der aldrig er blevet vist i Danmark og hvoraf nogle er over hundrede år gamle
    • VanderBear udstillingen – verdens største private samling af dem charmerende bamsefamilie
    • Alfonzo – verdens mest berømte røde STEIFF Bamse, som var ejet af prinsesse Xenia hvis mor var en dansk prinsesse og faderen, efterkommer af Zar Nicolai I af Rusland
    • Nyd også udstillingerne med Kunstnerbamser og Tableau udstillingen og lad dig begejstre af de mange fine detaljer
    • I Ediths stue er der fine små dukker, en komplet juleskesamling og familiens dåbskjole

     

    I den lyse og hyggelige Bamsecafé kan du nyde en god kop kaffe eller te, frisk bagværk og en let frokost. Fra caféen har du udsigt og adgang til caféens terrasse med den romantiske rosen- og stenbedshave.

    I Bamsebutikken kan du finde forskellige bamseting og i Bamsemagerbutikken har vi alt hvad du skal bruge til at sy en bamse.

     

    Museet er omgivet af en fortryllende parklignende have på 10.512 m2  - en sand oase midt i Billund. Haven er åben for gæster i museets åbningstid. Nyd en dejlig gåtur og alle de dejlige blomster og træer i haven.

    Der er kun 1 minuts gang til LEGO House, 1,3 km til Legoland, 1,8 km til Lalandia, 3,8 km til Billund Airport og 24 km til Givskud Zoo. Der er ca. 75 km til Vesterhavet og 316 km til Skagens Bamsemuseum.

    Læs mere : Teddy Bear Art Museum - Unikt bamse museum i Billund
  • Foto: Skulpturby.dk

    Skulpturbyen Give - Danmarks største galleri - i det fri

    21,23 km

    Skulpturerne i Give er med til at give frirum, sætte pauser ind i hverdagen, fordi de udfordrer, pirrer nysgerrigheden og opfordrer til nye tanker for en stund.

    I 2015 blev det store “Solhjul” indviet – en 12 m høj skulptur, der er placeret ved den nordlige indkørsel til Give tæt ved motorvejen mellem Vejle og Herning. “Solhjul” er inspireret af Europas ældst fundne hjul, som er 5000 år gamle og fundet i Give.

    Der er skulpturvandringer flere gange i løbet af sommeren. Læs mere om dette på www.skulpturby.dk.

    De fleste af skulpturerne er til salg - Skulpturby.dk står for formidlingen af salget.

    Læs mere : Skulpturbyen Give - Danmarks største galleri - i det fri
  • Foto: Visit Vejen Turistinformation

    Kyst til Kyststien

    25,67 km

    Den 130 km lange afmærkede natursti fører dig gennem landskaber, som de seneste istider har skabt. Fra Blåvandshuk til Bække går du i det flade landskab, der var isfrit i den seneste istid og som i dag består af flade heder og plantager.  Ved Bække passerer du højderyggen og mod Vejle går du gennem smeltevandsdalen, som opstod under seneste istids iskappe. Vandringen i naturen tværs over Jylland langs Kyst til Kyst-stien byder i dag på et rigt varieret naturlandskab, store vidder og fred og ro. På lange strækninger går stiforløbet tæt på selve å-løbene, hvilket er helt unikt.

    Kyst til Kyst-stien er en vandrerute, der byder på alsidige naturoplevelser med flora og fauna fra enge, skov og mark. Du kan vælge at tage turen i et eller flere træk, eller tage kortere ture eller rundture langs med vandrestien. Stiforløbet er velforsynet med primitive overnatningsmuligheder. Kortmaterialer og guides til vandreturen fra kyst til kyst finder du på Kyst til kyststiens hjemmeside. 

    Her finder du yderligere informationer om overnatningsstederne langs med Kyst-til-kyststiens midterste stykke mellem Hovborg og Bække. 

    Hovborg
    I Hovborg er der mulighed for indkøb af basale dagligvarer i kiosken hos Holme Å Camping eller et måltid på Hovborg Kro. I Hovborg-området er det primært de store hedeplantager og deres kulturhistorie, som er interessante. De fleste af plantagerne er etableret af københavnske rigmænd, som dels gerne ville sikre sig jagtrevirer og dels gerne ville støtte den nationalromantiske skovrejsning efter tabet af Sønderjylland i 1864. Det var her Dalgas startede Hedeselskabet.

    Tag også et kig ind i Naturudstillingen, og få indblik i, hvordan landskabet, som du går i, er dannet.

    Bække
    Ved Bække krydser Kyst til Kyst stien den nationale vandrerute Hærvejen. Hærvejen har gået gennem Bække. Det ved vi med sikkerhed. I Bække finder du indkøbs- og overnatningsmuligheder. Kyst til kyst-stien passerer forbi det historiske Bække-Monument, Klebæk Høje, hvor sporene af 3 historiske perioder stadig kan ses.

    Læs mere : Kyst til Kyststien
  • Foto: Visit Vejen Turistinformation

    Holme Å

    26,03 km

    Få steder i landet både kan og må man færdes i varierende og ureguleret natur, og det kan man langs Holme Å. Holme Å ligger i et landskab med høje granplantager, løvtræskrat, heder og sandede marker. Landskabet er præget af hedens opdyrkning og tilplantning. Holme Å er stort set ureguleret og har sit udspring i Gispel Mose ved Bække. Strømmen er stedvis så stærk, at man kan se sten og sand på bunden af åen. Flere steder i ådalen kan man se kildevæld, eller udsivende vand ved bunden af skrænterne. Det kaldes ”trykvand”, da grundvandet over skrænterne ligger højere end bunden af skrænterne og derved trykker vandet ud. Fænomenet har også medført, at der vokser sumpplanter op ad skrænterne.

    Der er et rigt plante- og dyreliv i ved Holme å. Af planter langs naturstierne er der bl.a. lyse-siv, tagrør, eng-kabbeleje, almindelig mjødurt og engnellikerod. På engene kan man også se eng-forglemmigejen og småbladet milturt. Af fugle kan bl.a. nævnes fiskehejre, bjergvipstjert, isfugl og vandstær. Der er også ræve i området og butsnudet frø. I vandet er der regnbueørred, bækørred, skalle, ål, gedde og aborre. Holme Å har fået sit navn efter en række holme - meget små øer midt i åløbet. Disse holme findes ikke længere. 

    Københavnerplantager
    Holme Å løber bl.a. igennem det særprægede område ved Baldersbæk, hvor københavnergrossereren Holger Petersen købte sandet hedejord og etablerede en større plantage med tilhørende villa. Her fortsætter den mod vest, hvor den ved Karlsgårde Sø løber ud i Varde Å og videre ud i Vadehavet. 

    Bæveren
    I 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden sydøst for Lemvig. Man mener, at det er nogle af disse bævere, der har bredt sig til Holme Å, hvor der første gang blev registreret bævere i 2012. Tæt på Høllund Bro har de fældet træer, bygget bæverbo og dæmninger. Bæveren kræver adgang til vand året rundt. Den lever ved større og mindre vandløb, søer, vandhuller og tørvegrave. 

    Her kan du møde Holme Å
    Du kan færdes helt tæt på åen og dens natur enten via Kyst-til-Kyststien eller nogle af de lokale vandreruter i Hovborg. Området med Holmeådalens Grønne aktivitetspark går lige ned til åen. Åen krydses af Grindsted-Holsted-vejen og løber igennem Hovborg by. 

    Udsigtspunkter 
    Vittrup Baun og Stenbjerg er de højeste punkter med henholdsvis 101 og 103 meter over havets overflade. 

    Læs mere : Holme Å
  • Foto: Givskud Zoo

    GIVSKUD ZOO

    28,57 km

    I zoo tager I på spændende gåture og møder mange fascinerende dyr bl.a. gorillaer, bøfler, løver, kæmpeoddere og mange andre. Undervejs passere I Europas største anlæg med pingviner. Igennem glasruden ser I de mange pingviner svømme under vand, og fra platforme oplever I dem kaste sig i bølgerne og vralte rundt på land. Parken huser samtidig Europas største anlæg med brillebjørne, hvor fem bjørne hygger sig.

    På de mange savanner i parken kører I helt tæt på dyrene og oplever bl.a. giraffer, zebraer, antiloper og løver krydser vejen lige foran jer. I kan vælge at tage safariturene i egen bil eller med en safaribus.

    GIVSKUD ZOO indeholder også Danmarks største dinosaurudstilling. Her finder I over 50 dinosaurer i naturlig størrelse, lige fra ”langhals” på omkring 40 meter til den ”farlige” Tyrannosaurus Rex.

    Glæd jer også til at opleve parkens mange særudstillinger bl.a. ”Verdensmålsparken” og ”PlastikPlaneten”.

    Til børnene finder I mange legepladser og aktivitetslejre, et Babyservice Center til de helt små børn samt masser af hyggelige oaser til alle.

    GIVSKUD ZOO ligger kun 70 km fra Varde samt 20 km fra Billund og Vejle.

    Se parkens åbningstider her.

    Læs mere : GIVSKUD ZOO
  • Foto: Elliott Hope Studio

    Engelsholm Slot

    29,8 km

    Renæssanceslottet Engelsholm er smukt beliggende ved bredden af Engelsholm Sø, omgivet af skov og park. Slottet er opført af Knud Brahe - Tycho Brahes bror - i 1592. Den meget regulære bygning er i grundplanen rektangulær med kvadratiske tårne indfældet i hvert hjørne.

    Inspirationen blev hentet fra slottet Ancy-le-Franc i Bourgogne i Frankrig. I 1730erne påbegyndte Gerhard de Lichtenberg en omfattende restaurering og ombygning af slottet. Han tilføjede bl.a. de særprægede løgkupler, opførte en stor trelænget avlsgård og anlagde parken i fransk stil. Slottet indeholder stadig inventar med malede kinesiske scenerier fra ombygningen.

    Gerhard de Lichtenberg satte også sit præg på den nærliggende Nørup Kirke, der hørte til Engelsholm Slot fra 1586 til 1935. Den romanske kirke er rigt udsmykket med inventar i barok stil og, ligesom slottet, forsynet med løgformede kupler.

    Slottet brændte i 1952, men blev straks restaureret i sin oprindelige skikkelse.

    Engelsholm Slot har siden 1940 været drevet som højskole og ejes i dag af den selvejende institution "Engelsholm Højskole". Der er ikke offentlig adgang til slottet og de øvrige tilbygninger, men der afholdes jævnligt bl.a. klassiske koncerter med offentlig adgang. Slottet kan dog beses udefra fra den sydlige del af parken.

    Læs mere : Engelsholm Slot
  • Foto: Lasse Hyldager

    Kongernes Jelling

    33,88 km

    Oplevelsescenter Kongernes Jelling ligger på det store Monumentområde, som Harald Blåtand lod indhegne med en palisade - vikingetidens største bygningsanlæg. Inden for palisaden står de to runesten, kirken, skibssætningen og de to høje. Hele området er på UNESCOs Verdensarvsliste og bevaringsværdigt for eftertiden. Det moderne Monumentområde er et imponerende skue. Hvide fliser og stolper markerer i landskabet det, der er forsvundet, og sætter stenene og højene i perspektiv. Det er et oplagt sted at strække benene og få en fornemmelse for områdets storhed - og måske prøve kræfter med en vikingedyst.

    På Kongernes Jelling kan hele familien komme bag runerne på Haralds Jellingsten, udforske Danmarks kongerække fra Gorm den Gamle til i dag og blive klogere på vikingernes liv og hverdag. Vi fortæller om vikingekongernes stræben efter magt, deres mægtige byggerier og Danmarks overgang til kristendommen. Udstillingen er designet, så både nysgerrige børn og voksne får en helt speciel oplevelse.

    - Der er gratis adgang til Kongernes Jelling for hele familien og mulighed for tilkøb af familieaktiviteter både inde og ude.

    - Året rundt er der mulighed for at bestille rundvisninger på monumentområdet. Vi laver også rundvisninger på engelsk, tysk, dansk og hollandsk.

    - Tjek Kongernes Jellings hjemmeside for særudstillinger, arrangementer, køb af billetter til aktuelle rundvisninger og aktiviteter i skolernes ferier.

    Læs mere : Kongernes Jelling
  • Foto: VisitVejle

    Jelling - vikingeby og verdensarv

    33,88 km

    De to enorme gravhøje og to runesten opført af kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand i 900-årene, samt Jelling Kirke, afspejler overgangen fra hedenskab til kristendom, men kan også betragtes som Danmarks dåbsattest: Den ene runesten bærer nemlig den ældste indskrift, der omtaler landet Danmark og folket danerne på dansk grund.

    Jelling Kirke er opført omkring år 1100. Den romanske stenkirke er bygget oven på Harald Blåtands trækirke fra 900-tallet. I 2000 blev Gorm den Gamle genbegravet i kirkens kammergrav.

    I det flotte oplevelsescenter, Kongernes Jelling, folder vikingernes liv og den spændende historie om monumenterne sig ud i interaktive udstillinger. Fra tagterrassen er der en storslået udsigt over monumentområdet og gennem digitale kikkerter kan du se, hvordan Jelling så ud for 1000 år siden.

    Men området er også meget mere end vikingetid. Jelling er f.eks. omgivet af en storslået natur. Ikke mindst i området syd for Jelling med Fårup Sø, talrige kildevæld, vidtstrakte skove og åbne afgræssede enge og overdrev. Det populære udflugtsmål, Fårup Sø, byder på flere cykel- og vandreruter, udlejning af vandcykler og robåde, gode fiskemuligheder og sågar et vikingeskib. 

    I og omkring Jelling er der også flere gode spise- og overnatningssteder.

    Læs mere : Jelling - vikingeby og verdensarv