Søen er ejet af Miljø- og Energiministeriet. Den grænser op til tre kommuner (Halsnæs, Gribskov og Hillerød). Søen har afløb til Roskilde Fjord gennem Arresø Kanal i Frederiksværk.
Der er en lang række tilløb til Arresø, hvoraf Pøleå er det mest betydende. Især langs Arresøs vestside er der flere højdedrag (bl.a. Maglehøj ved Frederiksværk og Arrenakke Bakker), hvorfra der er en fantastisk udsigt over søen. Øst for Frederiksværk strækker halvøen Arrenæs sig ud i Arresø.
Sejlads
Det er tilladt at sejle med alle former for både der ikke er drevet af motorkraft. Dog er det vigtigt at nævne at kitesurfing ikke er tilladt af hensyn til fuglelivet. Kano og kajakroere laver ture af flere dages varighed, hvor de overnatter på lejrpladser der er placeret rundt om søen. I Ramløse i den nordlige del, er der en lystbåde havn og herfra er der om sommeren kapsejlads.
Fra d. 1. februar til 31. juli skal der af hensyn til fuglelivet, holdes en afstand på 50 meter fra rørskoven. 50 meter zonen er markeret med gule bøjer. På Naturstyrelsens hjemmeside kan du se et kort med zoner og landgangssteder.
Badning
Der har i en årrække været badeforbud i Arresø på grund af algevækst.
Fiskeri
Det er tilladt at fiske i Arresø og der kan fiskes fra steder der er lovligt offentligt tilgængelige og fra båd. Det kræver lystfiskertegn at fiske i søen.
Historien
Arresø var oprindeligt en fjord arm fra Kattegat. Først for 2-3000 år siden blev Arresø fersk, da det flade land nordvest for søen, gradvist hævede sig efter sidste istid. Man havde op til 1700-tallet ret alvorlige problemer med oversvømmelser ved Arresø på grund af tilsanding af det oprindelige afløb, som løb via Arrenakke Å.
I 1717 blev der udkommanderet hundredvis af soldater til at grave et nyt afløb. Arbejdet med etablering af Arresø Kanal og slusen ved Arresødal blev afsluttet i 1719. Fra 1750’erne og fremad blev vandkraften i kanalen udnyttet til såvel støberi som krudtværk. Krudtværket fungerede indtil 1965 og er i dag museum.
I 1899 blev der nedsat en ”Landvæsenskommission angaaende Undersøgelse af Arresøens Vandstandsforhold”. På baggrund af de – på det tidspunkt – gode erfaringer fra Søborg Sø ville man undersøge, om Arresø kunne tørlægges og jorden anvendes til landbrugs formål. Kommissionen støttede tanken, men til alt held betød værdien af krudtværket og fiskeriet, samt manglende offentlig økonomisk velvilje, at projektet ikke blev realiseret.
I dag er søen udpeget som både habitat- og fugle beskyttelsesområde og nyder derfor en effektiv beskyttelse mod ødelæggende indgreb.
Læs mere om Arresø på Naturstyrelsens hjemmeside
