Når man træder ind i Bangsbo Botaniske Haves overflod af dufte og farver, er det ikke svært at drømme sig tilbage til Bangsbos storhedstid, hvor gartneren udførte sit arbejde iført jakkesæt og høj hat.
Her kan man opleve den gamle engelsk-inspirerede park med mange bænke, store plæner, gamle træer og lysthus. Her er også en rosenhave, lægeplantehave og krydderurtehave, indførselshistorisk frugt- og bærhave og en samling af bonsaitræer.
Cirka midt på området er der opført en pavillon på ca. 30 m2. Her kan man gå i læ i dårligt vejr eller søge skygge på en varm dag. I alle anlæggets delområder er der opsat informationstavler, der beskriver planteudvalget.
Alle stier er handicapvenlige med fast belægning af slotsgrus, og der er etableret punktbelysning med Bysted-lamper i lighed med belysningen i Havens andre kvarterer.
Havens områder
Går man ovenfor den gamle park kommer man til det egentlige botaniske anlæg, som består af søer og kanaler, verdens største spaltebed med alpinplanter, tufbed ligeledes med alpinplanter, skovbundsbede, en klippevæg af norsk granit og forskellige plantesamlinger som for eksempel hosta-samlingen, geranium-samlingen, primula-samlingen, hedeområde, græshave, surbundsbede og senest er der anlagt bede med en samling af pæoner.
Det allersidste område, der er etableret, er et område for Danmarks Vilde Planter beliggende vest for Understedvej. Den nordligste del af området er indrettet som overgangsområde fra Rosenhaven med blandt andet vilde roser, mens den øvrige del er opdelt i temabede, hvor de forskellige plantesamfund eller grupper af planter er udstillet. Her er etableret bede til de vilde spiselige planter, de vilde giftige planter, vilde bi- og sommerfugleplanter, farveplanter, gamle hekseurter, snapseurter, duftplanter og så videre ligesom, der i den sydlige del er etableret en 1.200 m2 stor blomstermark.
Desuden er skovarealerne mod vest og syd udvidet med samlinger af planter fra Dansk forskning (Dafo). Disse planter er udvalgt i tæt samarbejde med tidligere forskningsleder ved Danmarks Jordbrugsforskning Poul Erik Brander.
