De to kamre på højen under træerne ligner bestemt også på den danske dysses ikoniske form. På varme sommerdage kan man søge ind i træernes svalende skygge, om vinteren kan man betragte stenenes og træernes nøgne linjer i landskabet. Langdyssens oprindelige udstrækning er det ikke mulig at sige noget bestemt om, da der ikke er registreret nogen randsten.
De sten der ligger i udkanten af den nuværende høj, er det ikke muligt at placere i langdyssens konstruktion med nogen sikkerhed. Værd at lægge mærke til her er nogle små, runde fordybninger på det nordøstlige kammers dækstens overflade. Det er såkaldte skåltegn eller skålgruber. De stammer fra bronzealderen og har – antager man – haft en funktion i religiøse ritualer eller ceremonier. Sandsynligvis er de dermed påført stenene omkring 2.000 år efter at dyssen blev opført i yngre stenalder. Der er ikke udført arkæologiske udgravninger af kamre eller høj
(Tekst & billeder fra: "Fortidsminder på Langeland", af Morten Gaustad)
