Bolund, et levn fra Istiden
Lige midt i Fjordlandet, nord for Risø ved Roskilde, finder du den særprægede og fredede halvø Bolund, der er et levn fra istiden.
Bolund ligger som et markant landemærke med et smalt drag ind mod kysten. Fra parkeringspladsen ved Frederiksborgvej går turen til halvøen over en fredet strandeng, som er et særligt bevaringsværdigt kulturmiljø. På både halvøen og strandengen finder du spændende planter, og der er ofte mange fugle i området. Fra toppen af halvøen har du et flot udkig over Roskilde Fjord.
Om Bolundstenen fortælles det, at den blev kastet af en troldkælling imod Roskilde Domkirke. Den nåede dog ikke så langt og kan i dag ses på Lille Valby Enge.
Parkér på parkeringspladsen ved Frederiksborgvej og gå først til Bolundstenen og derefter den korte gåtur ud til halvøen i fjorden over en fredet strandeng