Eventyrbyen Ærøskøbing
Ærøskøbing er i sig selv en attraktion! Ærøskøbing er Danmarks bedst bevarede 1700-tals by og er mere end 750 år gammel.
Ærøskøbing fremtræder som ren idyl med sine klatreroser, toppede brosten og små, velholdte byhuse. Byen omtales af rejsehåndbøger som Eventyrbyen. Tag på en slentretur gennem byens gader samt de smalle stier - også kaldet slipper – der enkelte steder forbinder gaderne på tværs. Nyd de små, fine huses farver og detaljer. Ved ét af husene blev døren sidst malet i 1700-tallet med en blanding af okseblod og olie.
Hent gerne en folder hos Ærøskøbing Turistinformation ved havnen, hvor du kan se en oversigt over en lille bytur, hvor du kommer rundt til mange af de markante bygninger. Se mere her