Væk med enevælden
Frederik 7. var eneste søn af den enevældige Christian 8. Som kronprins levede han et udsvævende liv og interesserede sig meget lidt for statssager, hvilket var med til at sætte skub i overvejelserne om at afskaffe enevælden. Uroligheder og revolutionsstemning i flere af Europas hovedstæder spillede nok også en rolle. Grundloven af 5. juni 1849 blev underskrevet allerede året efter Frederik 7. besteg tronen (1848 – 1863) og dermed blev han Danmarks første konstitutionelle konge.
Gift til venstre hånd
Kongen havde to afbrudte ægteskaber bag sig (danske Vilhelmine Maria og tyske Caroline Charlotte Mariane af Mecklenburg- Strelitz) da han i 1850 giftede sig ”til venstre hånd” med den borgerlige Louise Rasmussen. Hun var tidligere balletdanserinde og havde været kongens elskerinde i flere år. Da Frederik blev konge fik hun titlen Grevinde Danner, og de blev gift i Frederiksborg Slotskirke i 1850. Det var et kontroversielt ægteskab, som vakte stor modstand i aristokrati og borgerlige kredse, og ægteskabet var en politisk belastning for kongen.
Frederik Folkekær
Men parret var populært i landbefolkningen, og Louise havde en stabiliserende virkning på kongen. Frederik 7. havde mange tilhængere på grund af sin jævne og ligefremme optræden, og fik tilnavnet Frederik Folkekær. Han dyrkede sine interesser, bl.a. amatør arkæologi, og ville hellere være ude i naturen end ved hoffets stive pligter.
Louises Ø og Fantasiens Ø
Frederik 7. skabte nogle fristeder i naturen for sig selv og sin Louise, hvor de kunne være i fred. Han havde en forkærlighed for øer, derfor kan vi stadig opleve Fantasiens Ø og Louises Ø, som begge er fascinerende eksempler på landskabsdesign fra 1850’erne.
Grevinde Danner
Grevinde Danner blev Frederik 7.s tredje hustru, og vigtigste støtte og livsledsager. Hun var en stærk kvinde og en mønsterbryder, der tog turen på den sociale rangstige fra født udenfor ægteskab til kongens hustru. Hun glemte ikke samfundets svageste og havde hele livet et stort socialt engagement.
Danner testamenterede hele sin kongelige arv og Jægerspris slot til oprettelse af et børnehjem "til gavn for fattige og efterladte piger", og en boligstiftelse til ”trængende fruentimmere af arbejderklassen”, i dag kendt som Dannerhuset i København. I sit humanitære arbejde såede Grevinde Danner mange frø, der stadig blomstrer her 150 år efter hendes død.
Branden der endte det hele
Da Frederik 7. og Grevinde Danner flyttede ind på Frederiksborg i 1848, byggede de slottet om for at gøre boligen mere tidssvarende. Der blev blandt andet installeret flere kakkelovne og kaminer, så de kunne holde varmen i de store rum. Men det blev katastrofalt, for det var en af disse nye varmekilder der antændte den store slotsbrand.
Natten mellem den 16. og 17. december 1859 brændte Frederiksborg Slot. Størstedelen af slottets interiør forsvandt i flammerne, flere steder stod kun de sodsværtede mure tilbage. Kun Slotskirken og Audienssalen overlevede branden.
Herefter var slottet uegnet som bolig, og der blev definitivt sat punktum for Frederiksborg Slot som kongebolig.
Onde tunger siger…
Skulpturen af Frederik 7. på Torvet står med ryggen mod hans tidligere hjem, Frederiksborg Slot. Hvorfor mon? Onde, eller snarere vittige, tunger i Hillerød siger, det er fordi han skammer sig over at ha’ leget med tændstikker…
