Frederiksborg Slotshave - Stram barok og romantisk landskab

Foto: Tine Uffelmann

Frederiksborg Slotshave - Stram barok og romantisk landskab

Foto: VisitNordsjælland

Frederiksborg Slotshave - Stram barok og romantisk landskab

Foto: Frederiksborg Nationalhistorisk Museum

Barokhavens fire kongelige monogrammer er klippet i buksbom.

Uanset om du er havenørd eller bare vil nyde det skønne rekreative område, er Frederiksborg Slotshave en stor oplevelse hele året.

Barokhaven er stramt symmetrisk opbygget med terrasser, kaskader, formklippede træer og kongelige monogrammer. Den romantiske landskabshave har fritvoksende skovpartier, store græsflader, søer, vandløb og snoede stier. 

Barokhaven – menneskets magt over naturen

Barokhaven er den mest berømte og iøjnefaldende del af Frederiksborg Slotshave, og den, som mange forbinder med slottet. Den blev anlagt af Frederik 4. i 1720’erne med Johan Cornelius Krieger som arkitekt. Barokhaven betegnes som et pragtværk inden for havekunsten.

Haven er anlagt i fire terrasser, som falder i niveau mod Slotssøen. De stramme linjer og snorlige hække, de fintklippede græsskråninger og formklippede taks og buksbom demonstrerer, hvordan idealet i 1700-tallet var menneskets kontrol over naturen.

I den gennemgående midterakse plasker vandkaskader niveau for niveau, inden de ender i Slotssøen. Øverst ligger Runde Dam, på de to midterste terrasser er der formklippede busketter og springvand, og på nederste niveau ses 4 kongelige monogrammer, fint klippet i buksbom.

Rundt omkring i Barokhaven står en række dekorative zinkskulpturer, som stammer fra Frederiksborg Slot og andre slotte og haver. De er kopier af originalskulpturer i sandsten, og er skabt i 1800-tallet. Se et kort over Barokhaven

Praktiske oplysninger

  • Barokhavens åbningstid: Åben hele året fra kl. 10.00 til solnedgang, dog senest kl. 21.00.
  • Den øvrige slotshaves åbningstid: Åben hele året, døgnet rundt.
  • Entré: Gratis adgang til både Barokhaven og den øvrige slotshave
  • Toiletter: Slotshaven toiletter findes ved Café Havehuset
  • Parkering: Parkeringsplads mod betaling findes ved Møntportvejen. Der er gratis parkeringspladser ved Batzkes Bakke og i slotsparkens nordlige ende, med indkørsel fra Holmegårdvej.
  • Øvrige oplysninger: Kaskaden og springvandet er i drift fra 1. maj til og med efterårsferien uge 42. Både kaskaden og springvandet springer dagligt mellem kl. 10.00 og kl. 21.00. Under timeslag fra klokkespillet er der 15 minutters ophold.

Kongelige monogrammer fortæller historie

På nederste niveau, parterret, ses 4 kongelige monogrammer, ét for hver af de regenter, som har spillet en rolle i havens historie:

  • Frederik 4. – som anlagde Barokhaven i 1720’erne
  • Christian 6. og Frederik 5. – i hvis regeringstid haven eksisterede
  • Margrethe 2. – som i 1996 indviede den genskabte barokhave, efter 3 års retablering

Ikke mindre end 65.000 buksbom planter er anvendt til at forme monogrammerne. I de smalle bede omkring dem står 166 pyramideformede takstræer, med en underbeplantning af historiske blomster og løgplanter. Tulipanen var en umådelig kostbar og eftertragtet løgplante, da Barokhaven blev planlagt – prisen på et tulipanløg svarede til prisen på et hus i Amsterdams finere kvarterer!

Tips, tricks og optisk bedrag

Baroktidens havearkitekter arbejdede dygtigt og bevidst med optisk bedrag, så haverne virkede større. Flere steder i Barokhaven snævrer stierne ind, så de set fra bestemte vinkler ser ud som om de strækker sig længere. Du kan få et godt indtryk af virkemidlerne ved at stå ved kaskadens øverste ende. Herfra snævrer græsskråningerne sig ind mod bassinet Runde Dam, og skaber illusionen af afstand.

Få historien på mobilguide på egen hånd

Hvis du vil vide mere om Barokhavens historie, mens du går rundt i den, kan du bruge havens mobilguide. Seks steder i Barokhaven er der skiltet med telefonnumre, du kan ringe til for at få historien om anlæggets historie, udformning og beplantning.

Få en guidet rundvisning i Barokhaven

Det er også muligt at bestille en omvisning i Barokhaven med en kyndig guide fra Barokhavens Venner. Varigheden er ca. 1 time og 15 min. Omvisningen kan være på dansk, engelsk, tysk, spansk eller fransk. Bestil omvisning for grupper ved at skrive til slotshave@slke.dk

Landskabshaven – den romantiske ide om den frie natur

I Indelukket og Lille Dyrehave kan du opleve den romantiske landskabshave, som kom på mode i 1800-tallet. Her dyrkede man lidenskabeligt den frie natur som forbillede for havekunsten. Frederik d. 7. anlagde disse charmerende partier af Slotshaven omkring det lille Badstueslot, med slyngede stier, kanaler og småsøer, buskadser og skovagtig beplantning. I Ødammen ligger Louises Ø, hvor Frederik 7. opførte en miniature af et norsk herresæde, som et tilflugtssted for sig selv og Louise Rasmussen.

I Landskabshaven er der dejlige naturoplevelser for hele familien. Studér det rige fugleliv omkring kanalerne, hvor det i maj måned vrimler med gæslinger og ællinger. Hør nattergalen slå sine triller i de sene aftentimer, du finder ikke et mere idyllisk sted til en romantisk slentretur med kæresten. De store åbne græsplæner inviterer til en picnic i det grønne, hvis du da ikke foretrækker at få frokosten serveret på Café Havehuset eller Spisestedet Leonora. Se et kort over Landskabshaven 

Café Havehuset

Cafe Havehuset er slotshavens idylliske cafe, med servering af mad og drikke inde og ude. I gårdhaven kan du se en stor model af Barokhaven og en plancheudstilling om havens historie. Det er også her, du finder slotshavens offentlige toiletter.

Hoteller i nærheden af Frederiksborg Slotshave - Stram barok og romantisk landskab

  • Hotel Hillerød - SDH Partner Hotel

    1,59 km

    Hotellet er omgivet af imponerende skove, smukke søer og sportsruter, der giver dig en naturskøn oplevelse. Byen og naturen har været en kilde til inspiration for hotellet, der har skabt en charmerende lille landsby med sine snoede alléer, frodige planter og en indbydende atmosfære.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Hillerød - SDH Partner Hotel
  • Skjalm Hvide Hotel

    14,33 km

    Skjalm Hvide Hotel ligger centralt i Nordsjælland. Som gæst er du tæt på seværdigheder i både København og Nordsjælland, hotellet er et ideelt udgangspunkt for udflugter og gode oplevelser. De dejlige omgivelser og nyrenoverede, smagfulde værelser indbyder til afslapning og her er rig mulighed for at lade op.

    Læs mere : Skjalm Hvide Hotel
  • Hotel Gilleleje Strand

    21,25 km

    Hotel Gilleleje Strand er et traditionsrigt badehotel fra 1896, som i dag er totalt nyrenoveret. Hotellets 25 værelser er forskellige, men fælles for dem er den pragtfulde beliggenhed: Du bor midt i Gilleleje – og samtidig kun et stenkast fra fiskerihavnens maritime atmosfære og byens yndede badestrand.

    Læs mere : Hotel Gilleleje Strand
  • Marienlyst Strandhotel

    22,5 km

    Marienlyst Strandhotel er et flot hotel helt ud til vandet og med lækre spafaciliteter. Derudover er restauranten Brasserie 1861, bar, lounge, strandspa, casino og store terrasser direkte ud til Øresund med privat strand også noget, hotellet er kendt for. Det ligger tæt på Kronborg Slot og Louisiana.

    Læs mere : Marienlyst Strandhotel
  • Skovshoved Hotel

    26,91 km

    Det hyggelige familiedrevet badehotel, der er blevet kåret til et af verdens mest ”hippe” hoteller, er elsket af gæster fra hele verden. De kommer for at nyde den smukke beliggenhed, udsigten over Øresund og naturligvis den gode mad, samtidig med at hovedstadens mange oplevelser er inden for behagelig rækkevidde.

    Læs mere : Skovshoved Hotel
  • Taastrup Park Hotel

    31,29 km

    Taastrup Park Hotel er centralt placeret mellem Roskilde og København og tæt på motorvejen. Hotellet har egen gratis p-plads og ligger kun 2 min. gang fra Taastrups Station, restauranter og butikker. De komfortable værelser og den lækre morgenbuffet gør, at hotellet har mange glade stamgæster.

    Læs mere : Taastrup Park Hotel
  • Hotel Astoria - SDH Partner Hotel

    33,39 km

    Hvis du ønsker en central beliggenhed i hjertet af København, kan du med tryghed vælge at overnatte på Hotel Astoria. Hotellet ligger kun få minutters gang fra attraktioner som Tivoli, fremragende restauranter, hyggelige caféer, Strøget og mange andre fantastiske oplevelser.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Astoria - SDH Partner Hotel
  • Hotel Hebron - SDH Partner Hotel

    33,39 km

    Dette centralt beliggende hotel i København ligger kun få minutter fra den smukke Tivoli forlystelsespark og "Strøget", der er Europas længste gågade.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Hebron - SDH Partner Hotel
  • Absalon Hotel

    33,58 km

    Et unikt, moderne og klassisk hotel på Vesterbro midt i København. De dejlige værelser er indrettet med det internationale designmærke Designers Guild. Nye og smukt indrettede badeværelser. Slap af og planlæg din dag i den hyggelige lobby lounge og nyd forfriskninger fra Absalon Bar.

    Læs mere : Absalon Hotel
  • The Huxley Copenhagen - SDH Partner Hotel

    33,84 km

    Hotellet er et luksuriøst tilbud i hjertet af København, der giver dig mulighed for trygt at overnatte, mens du udforsker den pulserende by.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : The Huxley Copenhagen - SDH Partner Hotel