Fur Kirke – En rejse gennem 900 års historie
Velkommen til Fur Kirke – en af Skive-egnens ældste og mest stemningsfulde kirker, opført før år 1126. Her træder du ind i et stykke levende danmarkshistorie, hvor hver sten og detalje fortæller sin egen historie.
Historisk baggrund
I år 1166 bekræftede biskoppen i Viborg, at domkapitlet havde modtaget Sct. Mortens Kirke på Fur godt 40 år tidligere. Overdragelsen skete med samtykke fra kirkens grundlæggere Gutchi, Atte og Agi samt præsten Bo. Det gør Fur Kirke til en af de ældste kirker i området – og et vigtigt vidnesbyrd om øens tidlige kristne liv.
Bygningens udvikling
De ældste dele – apsis, kor og dele af skibets nordvæg – er bygget af Furs karakteristiske rødsten.
Rester af en oprindelig vestgavl i nordvæggen viser, at skibet blev udvidet, måske allerede i senromansk tid.
Tårn og våbenhus er fra senmiddelalderen og opført med genanvendte granitkvadre og mursten.
Et granithugget mandshoved på tårnets vestside siges at minde om en håndværker, der omkom under byggeriet.
Maritim arv og kirkeskib
Fur har en stærk tilknytning til havet, og det afspejles både ude og inde:
På kirkegården står et mindesmærke for søfolk, der mistede livet på havet.
Indenfor hænger et kirkeskib fra 1870, bygget af furboen Gravers Møller – en bådsmand, der havde sejlet på verdenshavene.
Interiør og kunst
Det svære bjælkeloft i skibet er bevaret, mens koret har fået en muret hvælving.
Prædikestolen fra ca. 1615 blev flyttet omkring 1900 og står nu i skibets sydøstlige hjørne.
Bag prædikestolen hænger en tavle med præsternes navne siden reformationen.
Alteret har sengotiske sidefløje med de 12 apostle og blev restaureret i 1949.
Over indgangen ses et maleri af korsfæstelsen – oprindeligt midterpartiet fra altertavlen fra ca. 1870.
Nogle af de gamle stolebænke fra 1600-tallet står stadig foran prædikestolen.
Døbefonten – en kamp mellem godt og ondt
Den romanske døbefont er rigt udsmykket med en løve og en drage, der kæmper om et lille menneske – en dramatisk skildring af kampen mellem det gode og det onde, som man så den for næsten 900 år siden.
