Holstenshuus
I dag anvender vi ord som herregård, gods og slot lidt i flæng – nemlig til at karakterisere en markant, historisk bygning på landet. Men i middelalderen var en herregård en særlig juridisk defineret størrelse. Det var en herres gård. Det vil sige herremandens egen gård, hvorfra han drev sit jordbrug. Noget jord dyrkede han selv. Andet lejede han ud til fæstegårde, der lå under det samlede gods. Herregårde blev også kaldt hovedgårde (eller sædegårde, hvis adlen ellers selv boede på gården). Langt hovedparten af det dyrkede land i Danmark var i den tid ejet af adlen, kirken og kongen, som drev hovedgårdene, mens bønderne sad på fæstegårde og betalte for det med deres ansigts sved samt penge, naturalier og/eller arbejde.
Nogle gange lå nogle af fæstegårdene tæt på hovedgården og var organiseret i en landsby. Andre gange lå godset alene, som fx Hvidkilde Gods, der var en såkaldt ’skovenestegård’. Holstenhuus lå som en hovedgård i en landsby og er omtalt første gang i 1314 under navnet Findstupgaard.
Godset ligger smukt i det kuperede landskab nord for Faaborg og er i dag beboet af 9. generation af familien Holsten/Berner. Og mod en mindre entré er du velkommen til at gå en tur i Holstenshuus Have i dagtimerne. Haven er anlagt som rokokohave i 1753 og restaureret i årene 2008-2010.
