Kongelunden er et populært udflugtsmål på Amager: Her er mulighed for at cykle, ride, overnatte, gå tur med hunden - og handicappede har også gode muligheder for at komme rundt. Der er også bålpladser, borde og bænke flere steder i skoven.

Noget særligt ved Kongelunden - ud over de 150 år gamle egetræer og de 300 forskellige fuglearter, der holder til i skoven - er 'de særlige fugle': Flyvemaskinerne, der letter og lander i Københavns Lufthavn, kommer lige hen over trækronerne. Det er en del af den særlige charme ved Kongelunden: Skoven må gerne bruges af både fuglekiggere og flyspottere.

Man må også gerne spise af naturen i Kongelunden: I foråret kan du plukke ramsløg, især i den vestlige del ud mod Hestefælleden. Der er også hyldeblomster og -bær, mirabeller, slåen, spisekastanier og svampe - du må plukke til dit eget forbrug.

Indtil 1818 var der ingen skov på Amager, men det år får Jonas Collin, præsident for Det Kgl. Dansk Landhusholdningsselskab, overtalt bønderne i Store Magleby til, at der skulle plantes skov på deres fælles græsningsarealer på Amagers sydspids. Der var mangel på brænde, efter at alle skove på øen var brændt ned under svenskekrigene tilbage i 1658-60.

I 1830 er der plantet 800.000 træer, mest eg, som kan tåle de fugtige jorde - grundvandet står højt - og skoven får navnet Kongelunden.

 I 1845 køber Christian 8. skoven for 20.000 rigsdaler. Han er især interesseret i de vilde fasaner, der bliver opdrættet i Kongelunden. På det tidspunkt var fasanen en sjælden og eksotisk fugl. 

Kongelunden var også dengang et yndet udflugtsmål for københavnerne, og i 1848 opførte Det Kongelige Teater vaudevillen 'En Søndag på Amager' med hitsangen 'I Kongelunden skal brylluppet stå', som var en hyldest til Kongelundskroen, der lå midt i skoven, hvor der i dag er P-plads.

I kroens storhedstid var der flere hundrede mennesker om søndagen, men i 1952 blev den misligholdte kro revet ned. I dag findes der en Kongelundskro ved Sydvestpynten.

Kongelunden hører i dag under Naturstyrelsen. Læs mere om skoven her.

Kongelundens planter

Eg er det mest udbredte træ i Kongelunden, men du finder også ædelgran, birk, ask, skovfyr og rødgran og bøg.

En egeskov er lys at færdes i og giver god plads til andre vegetationer. I Kongelunden er det f.eks. hyld, slåen, vilde æbler, kvalkved og mirabelle, som alle blomstrer hvidt i foråret, hvor det også pibler frem i skovbunden med vortemælk og martsviol og store mængder af ramsløg. Siden tager anemonerne over.

I de senere år der er plantet 8.000 spisekastanjer, lige som der er valnødder og hasselnødder samt kantareller og rørhatte i skoven. Husk, at du kun må tage i skoven til eget forbrug - det svarer til, hvad du kan have i en bærepose.

Der er også sjældne planter i Kongelunden og på strandengene ned til vandet. En af dem er brændeskærm cnidium dubium, der kun kendes fra strandoverdrev på Amager. Den er hvid, har mange skærmstråler og små, næsten kuglerunde frugter.

Kongelundens dyr

Der er en hel del fasaner i Kongelunden. De stammer fra det fasaneri, der blev oprettet i 1840 - Europas første vilde fasaneri, hvor man skabte så gode forhold for de vilde fasaner, at de ynglede og formerede sig, så kongen kunne gå på fasanjagt med sine royale gæster.

Der findes også en mindre bestand af rådyr. De blev oprindeligt sat ud på Vestamager i 1960 og 61 og har derfra spredt sig til Kongelunden, hvor de trives. Den bedste tid at få dem at se er ved daggry og ved solnedgang. Men det kræver, at man er stille. Der er også ræve og harer og masser af mus.

Man regner med, at der er over 300 forskellige fuglearter i skoven, som trives i den tætte underskov - man kan både høre nattergale og skovsangere i foråret og den tidlige sommer. Fra fugletårnet i den sydlige del af Kongelunden kan himlen være sort af trækfugle.

Der findes også sjældne insekter og sommerfugle i Kongelunden. Læs mere om skovens plante- og dyreliv her.