I det vestlige Vendsyssel, fra Lønstrup til Løkken, strækker den ca. 12 km. lange Lønstrup Klint sig. Klinten er et enestående repræsentant for Danmarks geologi, og et unikt indblik i den proces, hvor isen, under sidste istid, gennem sin fremrykning, skubbede jordlagene op i skiver, og dermed dannede bakker foran isen. Analyser af klinten ved Rubjerg Knude har vist, at Knuden indeholder 80 af sådanne nogle skiver, der er presset op fra nord mod syd af isen.
Som Lønstrup Klint fremstår i dag, består den af en høj nordlig del og en lavere sydlig del. Det højeste punkt findes ved den knap 100 meter høje Rubjerg Knude. Her er jordlagene, i den nederste del af Klinten, forskudt og hælder stejlt. Den øverste del af Rubjerg Knude består imidlertid af et ca. 40 meter tykt lag flyvesand. Den lavere sydlige del opnår en højde på 15 meter, og består af fladtliggende jordlag. Både Nord og Syd for Rubjerg Knude består den øverste del af Klinten af hævede havaflejringer fra Yoldiahavet. Grundet de efterfølgende landhævninger ligger havaflejringerne i dag 20-25 meter over havet. Erosionen ved kysten betyder, at Lønstrup Klint er under konstant forandring. Hvert år tager havet i gennemsnit ca. 1,25 meter af klinten.
