Øhavsstien
Foto: VisitSvendborg

Foto: VisitSvendborg

Øhavsstien har et meget alsidigt forløb gennem et enestående kulturlandskab, med flotte naturområder, herregårde, landsbyer og købstæder, som er præget af områdets spændende kulturhistorie.
Der er udsigter ud over øhavet, som rummer de hyggelige øsamfund og som er et internationalt anerkendt fugleområde.
Øhavsstien er en trampesti forbeholdt vandrere og er afmærket hele vejen med pæle og pictogrammer af vores vandringsmand - se øverst til venstre.
Øhavsstiens delstrækninger
I forbindelse med stiens formidling har vi opdelt stien i 7 delstrækninger, som hver især er beskrevet i en særskilt folder, som kan hentes her på hjemmesiden eller rekvireres på et de lokale turistbureuaer.
Folderne indholder en beskrivelse af de forskellige seværdigheder undervejs, et detaljeret kort samt praktiske oplysninger.