Reventlow-Museet Pederstrup

Gå i historiens spor

Midt i Reventlowparken ligger Reventlow-Museet Pederstrup, hvor man træder ind i hjemmet hos den store statsmand og reformator C.D.F. Reventlow (1748-1827). Her fornemmer man livet på en herregård omkring år 1800 og i de smukt møblerede stuer i hovedbygningens stueetage er det muligt at komme helt tæt på Reventlow, hans politiske virke og ikke mindst hans privatliv, fortalt gennem portrætter, kunstgenstande og møbler fra familien og perioden. 

Mens stueetagen er dedikeret til det sene 1700-tal, tager historien i kælderen afsæt i det sidste herskab på Pederstrup – Grev C.E. Reventlow (1864-1929) – og ikke mindst den store og mindeværdige fest, som herregården lagde rammer til i sommeren 1918. Kom helt tæt på husets tjenestefolk i kælderen og gå på opdagelse i menuen som blev serveret for festens 400 deltagere. 

Hovedbygningen ligger midt i Reventlowparken. En naturskøn landskabshave, hvortil der er gratis adgang. Parken er åben hele året igennem og rummer ikke blot en række historiske monumenter men også hyggelige lysthuse og dybe iskældre. 

Med ankomsten af efterårets gyldne farver og vinterens kulde er Reventlow-Museet Pederstrup lukket ned for sæsonen 2019. I begyndelsen af maj 2020 slår museet dørene op på ny, når foråret for alvor er i gang og sommeren banker på døren.  

 

Følg nyheder om eventet - og om sæsonen 2020 på Reventlowmuseet på vores museets hjemmeside: www.museumlollandfalster.dk eller følge museet på FACEBOOK: Reventlow Museet Pederstrup – en del af Museum Lolland-Flaster 

Administrationens adresse: Museum Lolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. Tlf. (+45) 54 84 44 00 

Vær opmærksom på, at der på Museum Lolland-Falsters udstillingssteder er begrænsede adgangsforhold for folk med funktionsnedsættelse. 

 

Opdateret af:
Visit Lolland-Falster info@visitlf.dk
Visit Lolland-Falster