Da Kong Christian IV byggede Rundetaarn var Danmark kendt i astronomiens verden takket være Tycho Brahe. Da han døde i 1601, ville Christian IV videreføre Brahes forskning med et universitetsobservatorium, hvilket resulterede i opførelsen af Rundetaarn.Det er længe siden, at videnskabsmændene forlod Rundetaarn, men observatoriet bliver stadig flittigt brugt af amatørastronomer og tårnets mange gæster, der bliver betaget af den fantastiske udsigt ud over København.
Rundt om observatoriet løber en udendørs platform, hvor du finder den bedste udsigt over Københavns latinerkvarter. Vejen til toppen går via den hvidkalkede sneglegang, der er 268,5 meter lang i yderbanen og kun 85,5 m inde ved tårnets kerne.
Rundetaarn inden i
Den lange gang fører også til den gamle bibliotekssal midt i tårnet, hvor hele universitetets bogsamling engang var samlet. Den unge H.C. Andersen brugte flittigt biblioteket og søgte inspiration her. I dag bruges salen til udstillinger, koncerter og særarrangementer.
Svævende glasgulv
Som en ny attraktion kan man nu også se Rundetaarns kerne ved at stå på et glasgulv, der svæver 25 meter over bunden. Glasset er over 50 mm tykt og kan bære op til 900 kg per kvadratmeter.
