Det kan du opleve i skoven:
- Se spor fra fortiden – teglproduktion og Hollænderhuset
- Skovhave – en samling af træsorter fra de danske skove
- Bål og lejrpladser
- Shelter under bøgen, hvor du kan overnatte
- To gåture
Vestre Stigtehave
Skovbrynet vokser helt ned til kysten, og mellem de krogede stammer er der kig til Storebælt og den fynske kyst. Træerne i skoven er 100-250 år gamle og har oprindelig sået sig selv. Skoven tilhører Skov- og Naturstyrelsen og drives naturnært, sådan at der kun fældes enkelte eller grupper af bøgetræer for at få lys ned i skovbunden, så nye træer kan vokse.
Vækstforholdene er gode for bøgen, derfor hører bøgebevoksningerne til nogle af de bedste i Danmark. Nogle af bevoksningerne er så gode, at de er godkendt til frøindsamling.
Vestre Stigtehave er en løvskov med store, gamle bøgetræer samt spredte bevoksninger med ahorn, ask og eg. Rundt om i skoven finder du våde områder med vandhuller og moser med ask og rødel.
Du kan parkere ved Lohals Nordstand og gå mod nord ind i skoven eller du kan parkere ved skovens østlige p-plads ved Hollænderhuset og gå rundturen ind i skoven og tilbage til Hollænderhuset.
Der er gode og brede skovveje, men du er velkommen til fods i hele området, så du må gerne forlade vej og sti for at gå på svampejagt eller for at se på fugle.
Rundt i skoven finder du bålpladser og siddepladser, så du kan sagtens tage madpakken med og nyde den på vejen.
Teglsten & Hollænderhuset
Fremstilling af teglsten spillede en stor rolle på Nordlangeland i 1500- og 1600-tallet. Her var både lerjord, træ til brændingen og kort afstand til kysten, hvorfra murstenene blev udskibet. I Vestre Stigtehave kan du nord for Stigtehavevej nær Stigtehavehus støde på fordybninger i skovbunden. Her har man engang gravet ler. Flere steder i skovbunden kan du se forhøjninger på ca. 1 meter. Det er rester af rodkagerne fra de træer, som væltede under en orkan i november 1967.
