Abild Kro & Hotel

3,8 af 5 stjerner

Bo i naturskønne omgivelser på Abild Kro & Hotel, der ligger i Sønderjylland, midt i marsken og tæt på den tyske grænse. Oplev fænomenet Sort Sol eller den skønne natur ved Vadehavet. Glæd dig til at blive kræset om og få fantastisk service fra personalet.

Ribe Landevej 66, 6270 Tønder

Vis kort
Der er i øjeblikke ingen ledige ophold. Kontakt Small Danish Hotels på telefon 75648700
  • Sydjylland
  • Jylland

Hotellets faciliteter

  • Handicapvenligt
  • Gratis internet
  • Gratis parkering
  • Restaurant
  • Røgfrit
  • Lufthavn: 106 km
  • Tog: 5,8 km
  • Busstop: 850 meter
  • 14 Værelser

Hyggelig kro tæt på den tyske grænse

Tæt på Tønder, Vadehavet og Marsken finder du Abild Kro & Hotel. Et oplagt udgangspunkt for ture i Sønderjylland eller en tur over grænsen og oplev de nærmeste tyske byer.

Værterne står klar til at give dig en uforglemmelig oplevelse og sørge for at dit ophold bliver mere end bare et ophold. Oplev hyggen og den særlige stemning, hvor du bliver taget imod med åbne arme, fra du træder ind af døren.

Tag en tur til ferieøen Rømø, hvor du får en uforglemmelig udsigt når du kører over den 9 kilometer lange dæmning, der forbinder øen med fastlandet. Eller få spændende oplevelser med et besøg ved Zeppelin- og Garnisons Museum, Højer Sluse eller det historiske sted, hvor guldhornene blev fundet.

Øen Sylt/Sild er også et spændende udflugtsmål. Det er Tysklands største ø i Nordsøen, hvor strand, klitter og den smukke natur i fin forening giver dig smukke oplevelser, du sent vil glemme. 

I restauranten bliver der hver dag lavet gode madoplevelser til gæsterne. Der bliver ikke gået på kompromis med hverken råvarer eller kvalitet, og du kan glæde dig til en ægte og autentisk krooplevelse hos Abild Kro & Hotel.

Friske råvarer og sans for hygge – en perfekt kombination, hvis du spørger værterne. 

Oplev den hyggelige atmosfære, en venlig betjening og skønne retter, som giver en perfekt kombination til et ophold.

Efter en dag fyldt med oplevelser kan du slappe af på et af de dejlige lyse værelser med eget bad og toilet. 

Du kan også benytte dig af terrassen, hvor du kan nyde et dejligt glas vin, mens du finder ud af, hvad du skal opleve i området. Måske skal du på østerstur, betragte de store ørne på afstand eller tag på mosefund. Der er også mulighed for at tage på cykeltur i området. Vært: Tina Korsgaard.

Find vej

Ribe Landevej 66
6270 Tønder

Vis kort

Attraktioner i nærheden af Abild Kro & Hotel

  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Abild Kirke

    0,18 km

    Abild kirke 

    Abild sogn er et landsogn, men er præget af, at det er en forstad til Tønder.

    Abild kirke er en landsbykirke, og den oprindelige kirke er bygget for knap 1000 år siden.

    Kirken kan rumme godt 300 mennesker når pulpituret tages i brug.

    Altertavlen er fra 1480. Dåbshimmel fra 1692 og prædikestol fra 1585.

    Læs mere : Abild Kirke
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Soldaterskoven - Tønder

    1,86 km

    Området består af 3 skove, Soldaterskoven, Nørreskov og Hydroskoven. Fra Tønder by er der stiforbindelse til hele skovområdet gennem de grønne områder syd for Soldaterskoven. Der er 3 P-pladser ved Soldaterskoven. I skoven er der anlagt en vandresti for svagtseende. Der findes en primitiv overnatningsplads med shelter, grill- og bålplads..

    Hvis du vil ride, kan du benytte de særlige ridestier, der er lavet i skoven.

    I Nørreskoven, syd for bækken, er der indrettet en hundeskov, hvor du må gå med din hund løs. Husk at den skal være under fuld kontrol. I de øvrige skovområder skal hunden føres i snor.

    Læs mere : Soldaterskoven - Tønder
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Zeppelin- og Garnisons Museum - Tønder

    2,02 km

    Museet omhandler den tyske marineluftskibsbase fra 1914-1920. Billeder, dokumenter og genstande belyser det korte, men dramatiske tidsrum, hvor Tønder var hjemsted for Nordeuropas største militære luftskibsanlæg.

    Desuden dokumentationsmateriale , køretøjer og andet material fra den danske garnisons tid fra 1920 til 2003..

    Læs mere : Zeppelin- og Garnisons Museum - Tønder
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Guldhornsstenene - Tønder

    3,99 km

    Det første guldhorn blev fundet i 1639 af kniplepigen Kjerstine Svendsdatter - det andet i 1734 af bonden Erik Lassen. 

    Hornene endte på det Kgl. Skatkammer i København, men blev i 1802 stjålet herfra og omsmeltet.

    I 1909 rejste Grev Schack en mindesten på de to findesteder.

    Kopier af guldhornene kan ses på Tønder Museum.

    Læs mere : Guldhornsstenene - Tønder
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Kunstmuseet - Tønder

    5,28 km

    Kunstmuseet i Tønder udstiller den bedste kunst fra den Nordiske verden fra ca. 1880 til i dag. Museet viser desuden særudstillinger med værker fra den rige designtradition i Norden. Alle udstillinger præsenteres i store, lyse og sanselige rum, der i sig selv slår en nordisk tone an. Bygningen er fra 1999. I samme bygning findes Tønder kulturhistorisk museum.

    Vandtårnet er i dag indrettet som museum for den berømte møbelarkitekt Hans J. Wegners stolegave anno 1995. Gaven består af de 37 stole, som han mente ville repræsentere hans design på bedste vis i fødebyen Tønder.

    Læs mere : Kunstmuseet - Tønder
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Schackenborg Slot

    5,45 km

    Året rundt venter enestående oplevelser på Schackenborg Slot. Gå på opdagelse i århundreders historie, tag på en guidet tur i den smukke slotspark eller kom forbi cafeen "den gamle hestestald". Schackenborgs program byder både på klassiske koncerter, foredrag, debatarrangementer med mere.

     

    Læs mere : Schackenborg Slot
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Løgumkloster Kirke og Kloster

    10,18 km

    Klosteret blev grundlagt i 1173 af cisterciensermunke ved Brede Å. Gennem Middelalderen voksede Byen Løgumkloster op i ly af Kloster og Kirke. Klosteret blev nedlagt i 1548.

    Løgumkloster Kirke blev bygget i perioden 1225-1325. Af klostrets oprindelige 4 fløje er i dag kun østfløjen (Kapitelsal og Dormitorium) og nordfløjen (kirke) tilbage.
    Løgumkloster Kirke anses for - sammen med Sorø Klosterkirke, at være blandt de skønneste og betydeligste kirkebygninger fra Danmarks middelalder..

    Læs mere : Løgumkloster Kirke og Kloster
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Rømø Havn

    22,39 km

    Rømø Havn er en af Danmarks mellemstore havne og en havn i udvikling. Rejefiskeri og færgefart mellem Sild og Rømø har i mange år været de primære aktiviteter. 

    Rømø Havn arbejder med respekt for miljøet. Vi er tæt knyttet til Vadehavet, som nu er en del af Nationalpark Vadehavet. Havnen er miljøcertificeret, og vi arbejder i alle aspekter på at være en ren havn..

    Læs mere : Rømø Havn
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Rømø Lege- og Labyrintpark

    23,38 km

    På Rømø finder du en stor familieattraktion - Rømø Lege- og Labyrintpark.
    Parken finder du i Havneby tæt på den gamle skole, følg skiltene.
    I parken er der masser af små og store labyrinter og andre udfordrende spil for hele familien. Her kan du let bruge 2-3 timer.

    Når det hele er slut må medbragt mad spises i parken. I parkens café kan der købes kaffe, kager og is. Også her kan du prøve en række små spil..




    Læs mere : Rømø Lege- og Labyrintpark
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Nationalpark Vadehavet

    26,31 km

    Det Danske Vadehav starter ved Varde Ådal i nord og slutter ved grænsen mod syd, et område på ca. 100 km2 kilometer. To gange i døgnet med 12½ timers mellemrum er det højvande, laveste vande er godt 6 timer efter højvandet.

    En milliard kubikmeter vand løber ved hvert højvande ind og ud gennem de dybe render mellem Vadehavsøerne Fanø, Mandø og Rømø og breder sig ud over vadefladerne mellem øerne og fastlandet. Vandet er altid på vej ud eller ind. Tidevandet skaber landskabet, flytter rundt på store mængder sand og ler, skaber øer og flak og render i Vadehavets verden..


    Læs mere : Nationalpark Vadehavet
  • Gendarmstien

    33,01 km

    Gendarmstien har navn efter de gamle grænsegendarmer, der i en årrække bevogtede landegrænsen og kontrollerede skibsfarten langs kysten. Patruljeringen foregik til fods, og hver enkelt gendarm havde et bestemt stykke af grænsen at passe. Nogle steder var der i forvejen stier og veje, som gendarmen kunne benytte på sin rute. Andre steder blev der anlagt nye stier hen over privat jord. På den måde blev Gendarmstien skabt.
    Grænsegendarmerne patruljerede langs den nuværende grænse i tiden fra Genforeningen i 1920 og frem til 1958. Herefter overgik opgaven til politiet.

    Mange steder gik Gendarmstien herefter i "glemmebogen", men siden 1988 har Sønderjyllands Amt sammen med staten og de berørte kommuner arbejdet på at afmærke det gamle stiforløb og gøre det tilgængeligt for vandrere.
    Projektet blev afsluttet i 1996, og det er nu muligt at følge den afmærkede sti fra Padborg til Skovby - en strækning på ca. 84 km.

    Naturen man skal igennem er meget afvekslende med skov, strand, vand og langs marker samt en meget afvekslende tur i det historiske, alt dette og kortmateriale kan fås i en folder.

    Læs mere : Gendarmstien