Moderne designhotel på Vesterbro i indre København
Det er lige her på Vesterbro, det sker i København. Hovedstadens mest levende kvarter: Urban & Cool for fuld udblæsning. Det mest trendy område i København, Kødbyen, byder på masser af gallerier og restauranter af høj gastronomisk kvalitet. Halmtorvet med sine flotte cafeer ligger lige om hjørnet. Istedgade er en skøn blanding af gamle værtshuse, nye cafeer, genbrugsbutikker og smarte, farvestrålende modebutikker. Vesterbro har lidt af det hele og er råt og smart på samme tid. Oplev storbyen som de lokale Københavnere med plads til ro, hygge og stille stunder i sidegaderne.
Det familieejede Absalon Hotel i Helgolandsgade ligger lige midt på Vesterbro og sætter en ære i at være et sted, hvor du kan føle dig hjemme, når du er ude. Alle hovedstadens glæder er indenfor gåafstand: Tivoli, Strøget, cafeer, restauranter, natklubber, gallerier og museer. Efter en god dag med en kanalrundfart og besøg på Glyptoteket eller Nationalmuseet, er det rart at kunne dumpe ned i en hvilende stol i hotellets hyggelige lobby, lounge eller gårdhave.
-
Gratis internet
-
Parkering til lavere pris
-
Ladestik til el-bil
- Green Key mærket
-
Lån/leje af cykel
-
Bar/lounge
-
Lufthavn: 7 km
-
Togstation: 100 m
-
Busstop: 100 m
-
Badestrand: 4 km
-
Golf: 5 km
-
161 værelser