Tapas aften på Hotel Hedegaarden

Inkluderer pr. person pr. ophold:

  • Velkomstdrink kl. 18.00
  • 20 velsmagende tapasretter
  • 30 udvalgte vine ad libitum

Mere om Hotel Hedegaarden

Et familiehotel, der tilbyder alt fra den traditionelle danske madskat til nye anderledes smagsoplevelser – alt efter hvad du kan inspireres til. Hotellet har fokus på den gode mad med de bedste råvarer, at tingene bare fungerer og en uhøjtidelig atmosfære. Hotellet ligger på toppen af Vejle.

Valdemar Poulsensvej 4, 7100 Vejle, Dinamarca, 7100 Vejle
Vis kort

Hotellets faciliteter

  • Handicapvenligt
  • Gratis internet
  • Kæledyr
  • Gratis parkering
  • Restaurant
  • Lufthavn: 30 km
  • Tog: 3 km
  • Busstop: 100 m
  • Badestrand: 2 km
  • Fiskeri: 2 km
  • Golf: 7 km
  • 75 Værelser

Andre ophold påHotel Hedegaarden

Find vej

Valdemar Poulsensvej 4, 7100 Vejle, Dinamarca
7100 Vejle

Vis kort

Attraktioner i nærheden af Tapas aften

  • Foto: Mads Hansen

    Nørreskoven og Dyrehaven, Vejle

    1,08 km

    Nørreskovens natur og historie

    Nørreskoven, som du finder på nordsiden af Vejle Fjord, er en af områdets mest besøgte skove og indbyder til mange oplevelser i det fri. I den meget afvekslende natur, kan du bl.a. opleve gravhøje, udtørrede kilder og mindesten. Nyd også en rolig slentretur i Dyrehaven, se skoven fra oven i klatreparken, Gorilla Park Vejle eller prøv kræfter med den udfordrende forhindringsbane ved Vejle Idrætshøjskole.

    Nørreskoven er kendt for de store bøge fra begyndelsen af 1700-tallet, og skovens ældste træ er Kong Hans’ Eg. 

    Af byens ældste privilegier fra 1327 fremgår det, at Nørreskoven allerede på det tidspunkt har hørt under Vejle Byfred. Et stisystem går gennem alle dele af skoven.

    Nørreskoven består af områderne Forkobbel, Bagkobbel og Polakkerskoven.

    En af kuriositeterne i Bagkobbel er den tidligere skihopbakke, der blev bygget under Anden Verdenskrig i forbindelse med de meget kolde vintre.

    Polakkerskoven har fået sit navn fra nogle polske lejesoldater, der huserede i skoven under svenskekrigen i 1658-60. Byens borgere fangede polakkerne og lod deres hovedskaller indmure i nordgavlen på Sct. Nicolai Kirke, hvor de stadig kan ses.

    Du kan også besøge Helligkilden, der blev besøgt af syge mennesker Valborgs dag 1. maj og Sankt Hans dag langt op i 1800-tallet. I 1905 blev kilden istandsat, men er siden udtørret.

    Hjorte i Nørreskoven

    Hjorte i Nørreskoven. Foto: Mads Hansen

    Hvad kan du opleve i Nørreskoven?

    • Dyrehaven
      Dyrehaven strækker sig over et 30 hektar stort område i den sydøstlige del af Nørreskoven. Motorvejen skærer sig midt gennem arealet, men der er passage mellem de to skovdele gennem Vejlefjordbroens brobuer, hvor du kan beundre det enorme byggeri. Det er muligt at komme helt tæt på de to hjortearter, dådyr og sika.
      Bemærk: dyrene må ikke fodres.
    • Forhindringsbane, mountainbike-spor og discgolf
      Ved Vejle Idrætshøjskole i den nordøstlige del af Nørreskoven er der både mountainbikespor, forhindringsbane og discgolfbane. Der er adgang til området fra Nørremarksvej via Ørnebjergvej øst for skolen.
      Den meget kuperede Nørreskov er ideel til kørsel på mountainbike, og på det fem kilometer lange etablerede mountainbikespor kan alle være med. Sporet er formet som et ottetal med to forskellige sværhedsgrader. Underlaget er fast, så sporet kan køres året rundt, uanset vejrforhold.
      Den krævende 600 meter lange OCR-forhindringsbane (OCR står for obstacle course race) med 15 forskellige motionsredskaber er bygget af skovens materialer. 
      I området ligger også en discgolfbane, der bookes via højskolens kursuscenter.
    • Gorilla Park Vejle
      Gorilla Park Vejle byder på forhindringer i varierende sværhedsgrad. Så alle kan være med til at afprøve de mere end 100 klatreelementer mellem træer og trætoppe. Læs mere om Gorilla Park Vejle via dette link: Gorilla Park Vejle | Klatrepark i Nørreskoven | VisitVejle

     

    Mountainbiking i Nørreskoven. Foto: Roar Paaske

    Ruter i området

    • Grøn tur, 3 km: Turen går forbi det gamle og det nye stadion samt en strækning, hvor du finder de gamle bøgetræer. Hvor det er muligt får de gamle kæmpetræer lov til at blive stående. Døde træer - både de stående og liggende - får lov til at blive i skoven. De er nemlig hjem for masser af svampe og insekter, der nedbryder det døde træ. Find ruten online ved at følge dette link: Kløversti-grøn - Udeliv Vejle
    • Blå tur, 3,5 km: Ruten her går igennem Nørreskoven fra Vejle Stadion. Du kommer forbi Helligkilden samt festpladsen, der er et stort plant område i skoven. Her festede man på Valborgsaften og Sankt Hans, da vandet i kilden disse dage var 9 gange kraftigere end ellers! Ruten tager dig også forbi hytten, Sneglehuset, Dyrehaven, Gorilla Park Vejle og Hundeskoven. Find ruten online ved at følge dette link: Kløversti-blå - Udeliv Vejle 
    • Rød tur, 6 km: På denne rute kommer du igennem del af Nørreskoven, Dyrehaven og Skyttehushaven. I Dyrehaven er der særligt mange gamle kæmpebøge fra begyndelsen af 1700-tallet. Find ruten online ved at følge dette link: Kløversti -rød - Udeliv Vejle
    • Sort tur, 10 km: På denne tur kommer du rundt om hele Nørreskoven. På ruten finder du to bronzealderhøje, der toner frem som mindre forhøjninger i landskabet ved Bybækvej. Find ruten online ved at følge dette link: Kløversti-sort - Udeliv Vejle

    Se alle vandreruter i Vejle og omegn på udeliv.vejle.dk:
    Link til online kort over Vejles vandreruter - Udeliv Vejle

     

    Kort over Nørreskovens vandreruter
    Læs mere : Nørreskoven og Dyrehaven, Vejle
  • Foto: VisitVejle

    Gorilla Park Vejle

    1,25 km

    Om Gorilla Park 

    Banerne i Gorilla Park er i varierende højde og sværhedsgrad, så der er oplevelser til alle uanset størrelsen på vovemod. Her kan du slå dig løs i bedste Tarzan og Jane stil i adskillige timer.

    Gorilla Park Vejles letteste bane er kun 1,5 meter over jorden, med nemme og sjove forhindringer, og herefter stiger sværhedsgraden proportionalt med banenumrene, for at slutte af med den meget udfordrende Alpha bane!

    Klatring kræver ingen specielle forudsætninger ud over lysten til at have det sjovt, samt at kunne lide store mængder af frisk luft og fysisk aktivitet i skønne omgivelser.

    Gorilla Park benytter det patenterede og prisvindende Safe Link SSB karabin system. Inden du begiver dig ud i klatringens kunst, modtager du en kyndig instruktion af uddannede instruktører om sikkerhed og adfærd på banerne. Herefter er det bare at begive sig ud på "jungleeventyret" imellem trætoppene.

    Mulighederne er mange, men du kan bl.a. snowboarde, cykle og tarzan-svinge dig igennem skoven. Totalt har Gorilla Park Vejle over 2 km. forhindringsbaner med mere end 100 forskellige klatreelementer og herunder adskillige svævebaner.

    Medarbejderne giver fælles instruktioner hver hele time (sidste instruktion 4 timer før lukketid) med maksimalt 40 personer pr. hold. Derfor anbefales det, at du booker tid i forvejen, så du er sikker på en plads. Booker du online minimum 24 timer før, sparer du kr. 35,- pr. person. Instruktionen kan vare op mod en time.

    Prisen er inkl. instruktion, leje af udstyr og klatring i 4 timer.

    Vær venligst opmærksom på varierende åbningstider, som løbende bliver udvidet. Det er muligt at besøge parken i weekender, ferier og på helligdage i perioden fra første lørdag i april til og med anden lørdag i november. 

    Når du trænger til et hvil, kan du nyde forskellige snacks og forfriskninger fra Cafe GO!rillax i det hyggelige picnicområde.

    Book online på www.gorillapark.dk.

    Prøv også det populære Gorilla Big Swing. Her er tale om en gigant gynge som for alvor får adrenalinen til at pumpe! Du hejses op til 15 meters højde, hvor du selv trækker splitten, som aktiverer fornemmelsen af frit fald, inden du glider over i det store swing. Til sidst opleves følelsen af vægtløshed før tilbage-swinget. En oplevelse til alle jer, som bare ikke kan få nok adrenalinsus.

     

    Læs mere : Gorilla Park Vejle
  • Foto: VisitVejle

    Grejsdalen

    2,5 km

    Grejsdalens natur

    Grejsdalen er en erosionsdal, som på dramatisk vis blev skabt under den sidste istid. Grejsdalen er en af landets dybeste og smukkeste dalstrøg med stejle bakkeskrænter og Grejs Å. Fra Vejle fører Grejsdalen mod nord. I starten ligger huse og tidligere industri side om side, men højere oppe tager den fredede del af ådalen over med et enestående idyllisk landskab og et rigt fugleliv.

    Grejsdalen, som strækker sig fra Grejs til Vejle, er en erosionsdal, der er en kilometerlang sænkning med 50-70 meter høje, skovklædte skrænter nord/nord-vest for Vejle. Ved det sidste isfremstød under den sidste istid for ca. 18.000 år siden lå israndslinjen syd for Grejs og vest for Vejle. Foran isen strømmede smeltevandet fra gletsjeren og dannede en større issø – ’Bøgager Issø’. Søen blev tømt i et dramatisk dæmningsbrud, hvor vandmasserne med stor kraft eroderede sig ud i Vejle Ådal og skabte begyndelsen til den nord-syd-gående Grejsdal mellem Grejs By og Vejle.

    Grejs Å har med et fald på 50 m i løbet af sine 22 km et meget stejlt forløb. Sammenlignet med fx. Gudenåen, der kun har et fald på 60 m på 158 km, er Grejs Å nærmest en bjergbæk. Derfor finder du en helt anden natur end den, du ser ved mange andre vandløb i Danmark. Her lever fx mange forskellige arter af slørvinger, døgnfluer og vårfluer – arter, som kun lever i rent vand med en kraftig strøm.

    Bunden af Grejsdalen er varieret natur med å, eng og moser. Grejs Å har sit udspring i de mange kilder i og omkring Fårup Sø. Åen er på det nedre løb et af områdets fineste vandløb med slyngninger og kraftigt fald. Det giver meget fine betingelser for slørvinger, døgnfluer og vårfluer, og betyder, at bl.a. bjergvipstjert, vandstær og isfugl yngler langs åen. Åens kraftige strøm er gennem historien blevet udnyttet af mindst 15 vandmøller. I dag udnyttes vandets kraft kun af to af møllerne.

     

    Vandretur i Grejsdalen, foto Jakob Vingtoft

    Vandretur i Grejsdalen. Foto: Jakob Vingtoft.

    Ruter i området

    Der er flere muligheder for vandreture i området, bl.a. på den lange Grejsdalsti og i skovene omkring dalen. Læs om de forskellige ruter herunder. 

    Grejsdalsstien, 16 km mellem Vejle og Jelling

    Grejsdalsstien er en af de mest populære vandreruter omkring Vejle. Ruten tager sine start- og slutpunkter bag Vejle Sygehus og ved Kongernes Jelling. 

    Turen byder på stejle bakkeskrænter og erosionskløfter og kræver nogle steder god fysik. Du kan opleve turen både til fods og på cykel: 

    Ruter med start omkring Vejle

    Ruter med start omkring Grejs

    Hvad kan du opleve i området?

    • Stibroen over Grejsdalen: På turen gennem Grejsdalen, passerer du forbi den nye stibro over Grejsdalen. Tag en afstikker fra stien, og nyd udsigten fra broen over Danmarks dybeste kløft. Læs mere om stibroen på dette link: Stibroen over Grejsdalen | VisitVejle
    • Dyr, fugle og planter: I Grejsdalen kan du opleve mange forskellige arter af sjældne dyr og planter. Her lever både isfugl og bjergvipstjert, og der er fundet op mod 270 forskellige plantearter, blandt andet blå og gul anemone. Læs mere om dyr og planter i denne vandrefolder: Folder over Grejsdalstien (vejle.dk)
    • Grejs klipper: Der findes et for området helt unikt klippefremspring i Grejsdalen. Klipperne består af frådsten eller kildekalk. Dette materiale var et populært byggemateriale til nogle af de første stenkirker i Danmark, og er i området omkring Grejsdalen bl.a. brugt til kirkerne i Hornstrup, Hover og Jelling. Se Grejs Klipper på dette kort: Grejsklipper - Udeliv Vejle

     

    Stibroen over Grejsdalen, forot Knapek photography

    Klippefremspring i Grejsdalen af frådsten. Foto Knapek Photography.

     

    Grejsdalens historie

    I Grejsdalen, langs den nederste del af Grejs Å, ligger et tidligere industrimiljø, som har udnyttet åens vandkraft. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor aktiviteten var størst, havde området landets største koncentration af industrimøller. 

    Med sit stærke fald og sin stabile vandføring rummede Grejs Å gode muligheder for at udnytte vandets kraft. Især på åens nederste seks kilometer, hvor faldet er på hele 25 meter, var forholdene for mølledrift optimale.

    I Grejsdalen har ligget mindst 15 møller og småindustrier. Den første større industri var den gamle kornmølle, Grejs Mølle, som udviklede sig til en stor industri. I 1720erne blev vandkraften udnyttet til produktion af klæde.

    Et eksempel på industrien i slutningen af 1800-tallet er Hammerværket, som i 1867 begyndte en produktion i en tidligere sømsmedje. Fabrikken fremstillede leer, spader og andre redskaber. Hammerværket ekspanderede og fik snart stor betydning for området. Bygningskomplekset bestod af et herregårdslignende anlæg med fire store fløje. Senere kom en række nye bygninger til, og i 1895 blev endnu et møllested anlagt. Sidst i 1800-tallet var Hammerværket det største industriforetagende i Grejsdalen.

    Også i 1900-tallet var der aktivitet i Grejsdalen. Et eksempel er Wittrups Tæppefabrik, som flyttede til dalen i 1914. Fabrikken fremstillede uldvarer og tæpper og udviklede sig til dalens største fabriksanlæg. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte mange af møllerne desuden at producere elektricitet. Således Elektromøllen (fra Den Nederste Grejs Mølle), Holms Mølle og Grundet Elværk. Disse møller gjorde i årtier Grejsdalen selvforsynende med strøm.

    Vandkraftens erhvervsmæssige udnyttelse er nu ophørt, og flere af bygningerne og møllerne er kun delvis bevarede. Nogle af de gamle industribygninger er omdannet til spændende nye boliger. Det gælder bl.a. Hammerværket og Wittrups Klædefabrik. De tilbageværende fabriksbygninger vidner om en epoke i landets industrielle udvikling, hvor vandkraft var af afgørende betydning for industriens beliggenhed. Ikke blot den enkelte fabrik, men den store koncentration af industriel aktivitet gør hele området i Grejsdalen til et unikt miljø.

    Læs mere : Grejsdalen
  • Foto: VisitVejle

    Vejlefjordbroen

    2,5 km

    Over Vejle Fjord knejser den imponerende Vejlefjordbro, der forbinder Mølholm i syd med Nørremarken i nord. Vejlefjordbroen kan opleves på tæt hold fra Dyrehaven i Nørreskoven eller fra Vejle Lystbådehavn.

    Byggeriet af Vejlefjordbroen blev påbegyndt i 1975 efter stærkt pres fra politikere og borgere i Vejle. Tidligere blev trafikken ledt gennem Vejle ad den gamle hovedvej 10. Op gennem 1960erne og begyndelsen af 1970erne blev trafikken mere og mere tæt i den indre by. Folketinget besluttede i 1974 at bygge en ny motorvej fra Kolding til Vejle, der blandt andet omfattede broen over Vejle Fjord, og den 1. juli 1980 kunne man så indvie den stærkt tiltrængte motorvejsbro. Pris 350 mio. kr.  

    Der var en vis modstand mod byggeriet fra starten; man frygtede at broen ville skæmme de smukke omgivelser omkring Vejle Fjord. Arkitekterne valgte derfor at bygge broen i en meget neutral stil, således at broen faldt naturligt ind i de skovklædte omgivelser omkring Vejle Fjord.  

    Broen over Vejle Fjord er et klassisk eksempel på en bjælkebro, hvor brodækket ligger på en række bropiller. I dette tilfælde hviler brodækket på 15 bropiller, og hvert af de mellemliggende brofag har en længde på 110 meter. Gennemsejlingshøjden er på 40 meter. Vejlefjordbroen er 27,6 meter bred og har en total længde på 1712 meter, hvilket gør den til Danmarks sjette længste bro.  

    Siden broen blev åbnet, har trafikken på Vejlefjordbroen udviklet sig så meget, at broen i dag er Danmarks mest trafikerede motorvejsbro. Tal fra Vejdirektoratet viser, at der på et gennemsnitsdøgn kører omkring 50.000 biler over broen.  

    Læs mere : Vejlefjordbroen
  • Foto: Mads Hansen

    Paraplyerne i Vejle Midtpunkt

    2,58 km

    Vejle Midtpunkt ligger hvor Tønnesgade og Nørregade krydser hinanden i den nordlige del af Vejle Gågade. Midtpunktet bliver - sammen med den øvre del af Nørregade, Paladspassagen, Nørretorv og Vestergade - også kaldt Vejles latinerkvarter. Inden for relativt få kvadratmeter finder du et spændende mix af restauranter, caféer, barer, specialbutikker, smørrebrødsforretning, købmand, bager, chocolatier & konditori og boliger.

    I løbet af sommeren finder der flere arrangementer sted på scenen i Vejle Midtpunkt.

     

    Læs mere : Paraplyerne i Vejle Midtpunkt
  • Foto: VisitVejle

    Økolariet

    2,89 km

    Økolariet har mange oplevelser, du bliver klog af. En rejse gennem spændende scenerier med film, levende organismer, interaktiv viden, tests og aha-oplevelser.

    Tryk, mærk, skub, test og tegn dig gennem masser af interaktive oplevelser. Du bliver klogere på, hvordan verden påvirkes af vores forbrug, og hvordan forskning i dag bliver til din hverdag i morgen.

    Økolariet ligger i Vejle centrum og alle er velkommen til at kigge forbi. Der er gratis éntre til udstillingerne.

    Læs mere : Økolariet
  • Foto: Vejle Kunstmuseum

    Vejle Kunstmuseum

    3,02 km

    Kunst der sætter aftryk
    Vejle Kunstmuseum inviterer alle indenfor til kunstoplevelser, der tager udgangspunkt i livet og hverdagen. Temaerne er genkendelige og giver et anderledes blik på verden omkring os. Nogle gange er det stort, andre gange er det småt, men der er altid noget, der sætter sit aftryk!

    I de faste udstillinger kan du bl.a. opleve en stor samling af grafiske værker, kunst der udfordrer vores konventioner om kroppen, guldalderens konstruerede virkeligheder, portrætkunst i alverdens afskygninger og meget mere.

    Sanseværk
    Oplevelseszonen Sanseværk er en anderledes kunstoplevelse, hvor nysgerrige børn og voksne sammen går på opdagelse med sanser, leg og sjove aktiviteter. Her kan I lytte til det grønne, dufte til det blå, føle det gule og meget mere.

    Arrangementer Vejlemuseerne
    Find informationer omkring guidede ture, foredrag og masser af arrangementer for hele familien på de forskellige Vejle museer, her i blandt Vejle Kunstmuseum. Klik på dette link: Arrangementer - Vejlemuseerne

    Læs mere : Vejle Kunstmuseum
  • Foto: VisitVejle

    Vejle Vindmølle

    3,65 km

    Der har været mølle på stedet siden 1846, men den nuværende bygning er fra 1890, og dens inventar er fra 1930’erne. Bygningen fungerede som mølle indtil 1960, og dens imponerende indvendige maskineri giver et godt indtryk af, hvordan møllen har arbejdet. Møllen har både bidraget til en samlet historie om mølleriet i Vejle, men har også i nogle sammenhænge selv stået i fokus – f.eks. under besættelsen af Vejle i 1864 eller de to gange, møllen er brændt, i 1890 og 1938. Ved den seneste brand gik det kun ud over enkelte dele af møllen, som ellers stort set er intakt fra 1890.

    Vejle Vindmølle er åben i sommersæsonen fra den 1. april til udgangen af skolernes efterårsferie i uge 42 og kan i perioden besøges tirsdag til søndag kl. 11.00-16.00.

    Vejle Vindmølle huser også Vejle Kunstforening. Det er muligt at besøge møllen uden for sæsonen, når Vejle Kunstforening holder åbent. Læs mere om deres åbningstider og aktuelle udstillinger på vejlekunstforeningmoellen.dk.

    Læs mere : Vejle Vindmølle
  • Foto: Jonas Schou

    Skærup Zoo

    9,45 km

    Skærup Zoo er indrettet så du nemt kan finde et sted at nyde din medbragte mad. Du kan også vælge at købe mad og drikke i kiosken. Mange af dyrene må fodres med foder købt i kiosken. Dyrefoder koster 20 DKK.

    I weekender, ferier og på helligdage er der ponyridning og fodringer af dyrene.

    I skoletjenesten for skoler, institutioner og andre grupper skræddersyes et program efter jeres ønsker. Der er mulighed for overnatning for grupper.

    Læs mere : Skærup Zoo
  • Foto: Frame & Work

    Jelling-monumenterne (UNESCO)

    10,2 km

    Året er 965. Vikingekongen Harald Blåtand siger farvel til de nordiske guder og ja til den kristne gud. Begivenheden får han mejslet ind på en stor runesten i Jelling tæt på stenen som hans far, Gorm den Gamle, rejste nogle få år forinden. På stenen praler Harald med, at han vandt Danmark og Norge, og gjorde danskerne kristne: ”Kong Harald opførte dette gravmæle efter Gorm, hans far og Thyra, hans mor, Harald der vandt Danmark - det hele - og Norge og gjorde danerne kristne”. Runestenen betragtes som Danmarks dåbsattest og Kristus-figuren fra stenen er at finde i alle danske pas.

    Gorm den Gamles lidt mindre mindesten over Dronning Thyra bærer indskriften: "Gorm konge gjorde dette dødeminde efter sin kone Thyra, Danmarks pryd”. Det er det ældste vidnesbyrd om Danmarks navn, og runestenen kaldes derfor for Danmarks navneattest.

    Harald lod i sin regeringstid også to vældige høje og en kæmpe indhegning, kaldet Palisaden, opføre på stedet.

    UNESCO Verdensarv

    I dag har Haralds storslåede vikingeanlæg en central placering i Jelling midtby. Fra toppen af højene, der er ca. 10 meter høje og har en diameter på 70 meter, har du et godt udsyn over monumentområdet. Den nordlige høj havde et træbygget gravkammer, formodentlig opført af Harald Blåtand til sin far, som senere blev genbegravet på stedet, hvor Jelling Kirke i dag står. Nutidens Jelling Kirke er en romansk stenkirke, opført omkring år 1050-1100, og er bygget oven på Harald Blåtands formodede langhus fra 900-tallet. I 2000 blev Gorm den Gamle genbegravet under kirken, hvor han blev fundet i 1978.

    I det fjerne omkranser hundredvis af nyopførte hvide betonstolper hele anlægget og markerer Palisadens omtrentlige placering. Fra stiforløbet kan du opleve fortolkningen af den 356 meter lange skibssætning samt placeringen af de såkaldte Trelleborghuse. Palisaden har været en del af verdensarven i Jelling siden 2018.

    Midt mellem højene kan du lade dig opsluge af runestenene i deres smukke højteknologiske bronze- og glasmontrer eller finde fordybelse i kirken. 

    Jelling-monumenterne betegnes som Europas fornemste fra vikingetiden, og er på UNESCO’s verdensarvsliste.

    Vikingemarked og oplevelsescentret Kongernes Jelling

    Hvert år i juli kan du finde din indre viking frem, når der afholdes vikingemarked ved monumenterne. I det flotte oplevelsescenter, Kongernes Jelling, folder vikingernes liv og den spændende historie om monumenterne sig ud i interaktive udstillinger. Igennem digitale kikkerter på tagterrassen kan du se, hvordan Jelling så ud for 1000 år siden.

    Bluetooth-teknologien

    Bluetooth-teknologien, der anvendes overalt i mobiltelefoner og computere til trådløs kommunikation, er opkaldt efter den danske konge, Harald Blåtand pga. hans evne til at knytte nye forbindelser og samle forskellige enheder.

    Læs mere : Jelling-monumenterne (UNESCO)
  • Foto: Lasse Hyldager

    Kongernes Jelling

    10,32 km

    Oplevelsescenter Kongernes Jelling ligger på det store Monumentområde, som Harald Blåtand lod indhegne med en palisade - vikingetidens største enkeltstående bygningsanlæg. Inden for palisaden står de to runesten, kirken, skibssætningen og de to høje. Hele området er på UNESCOs Verdensarvsliste og bevaringsværdigt for eftertiden. Det moderne Monumentområde er et imponerende skue. Hvide fliser og stolper markerer i landskabet dét, der er forsvundet, og sætter stenene og højene i perspektiv. Det er et oplagt sted at strække benene og få en fornemmelse for områdets storhed - og måske prøve kræfter med en vikingedyst.

    Hos Kongernes Jelling kan hele familien komme bag runerne på Haralds Jellingsten, udforske Danmarks kongerække fra Gorm den Gamle til i dag og blive klogere på vikingernes liv og hverdag. Vi fortæller om vikingekongernes stræben efter magt, deres mægtige byggerier og Danmarks overgang til kristendommen. Udstillingen er designet, så både nysgerrige børn og voksne får en helt speciel oplevelse.

    Fra 1. maj 2024 indføres entré i Kongernes Jelling. 120 kr. per billet. Gratis for alle under 18. Årskort koster 175 kr.

    Der er også mulighed for tilkøb af familieaktiviteter både ude og inde.

    Året rundt er der mulighed for at bestille rundvisninger på monumentområdet eller foredrag i vores sal. Der udbydes rundvisninger på engelsk, tysk og hollandsk - og selvfølgelig også på dansk.

    Tjek Kongernes Jellings hjemmeside for særudstillinger, arrangementer og aktiviteter i skolernes ferier mm.

    Læs mere : Kongernes Jelling
  • Foto: Destination Trekantområdet – VisitFredericia

    Givskud ZOO - ZOOTOPIA

    16,94 km

    Blot 40 minutters kørsel fra Fredericia venter en hel dag med fascinerende oplevelser for hele familien i GIVSKUD ZOO.

    Glæd jer til at køre på safari i jeres egen bil eller hoppe ombord på en safaribus og komme helt tæt på dyrene. Oplev giraffer, zebraer, antiloper og løver krydse vejen lige foran jer. Udover safarien kan I nyde hyggelige gåture gennem zoo og møde masser af vilde dyr herunder gorillaer, pingviner, kæmpeoddere, brillebjørne, lemurer og mange flere.

    GIVSKUD ZOO byder også på Danmarks største dinosaurpark med over 50 dinosaurer i naturlig størrelse, lige fra den imponerende "langhals" Argentinosaurus på omkring 40 meter til den frygtindgydende Tyrannosaurus Rex.

    I juni 2021 åbnede Europas største pingvinanlæg, hvor I gennem glasruden under molen kan observere de aktive humboldtpingviner svømme under vandet, mens I fra stier og platforme kan se dem vralte rundt på land.

    Glæd jer også til parkens mange særudstillinger, herunder PlastikPlaneten, Dødens Hytte og Verdensmålsparken, hvor I kan blive klogere på naturen og livets gang samt hvordan man kan passe bedre dyr og natur.

    I er velkomne til at tage madpakke med hjemmefra, men I kan også købe en lækker frokost i en af parkens restauranter, hvor bæredygtighed og lokale råvarer er i højsædet.

    Til børnene er der talrige legepladser og aktivitetsområder samt et helt nyt Babycare Center til de helt små.

    Glæd jer til en hel dag med oplevelser for hele familie.

    Tjek parkens åbningstider her før jeres besøg.

    Læs mere : Givskud ZOO - ZOOTOPIA