Golfophold på Hotel Jutlandia

Green Key_V3

Green Key godkendt

4,15754922101156 af 5 stjerner

  • City Break
  • Aktiv Ferie og Golf

Inkluderer pr. person pr. nat:

  • Overnatning
  • Morgenbuffet
  • 2-retters middag (restaurantvejledning ved ankomst)
  • 1 x Greenfee til Frederikshavn Golfbane

Mere om Hotel Jutlandia

Velkommen til et fantastisk ophold på Hotel Jutlandia i hjertet af Frederikshavn! Med vores perfekte beliggenhed er du midt i hjertet af Vendsyssel, hvilket giver dig en enestående chance for at udforske de utrolige mange oplevelser, denne del af Danmark har at byde på.

Tag toget og oplev Skagen's unikke atmosfære og smukke landskaber. Kun 30 minutter væk venter kunst, kultur og de ikoniske Grenen, hvor Kattegat og Skagerrak mødes. Hop ombord på færgen for en dagstur til Læsø - en perle i Kattegat kendt for sin rolige atmosfære, smukke strande og historiske charme. Udforsk de charmerende byer Sæby og Lønstrup, der byder på hyggelige gader, lokale kunstnere og afslappende strande ved henholdsvis Østkysten og Vesterhavet.

Efter en dag med eventyr, vender du tilbage til komforten på Hotel Jutlandia, hvor vi gør alt for at gøre dit ophold uforglemmeligt.

Havnepladsen 1, 9900 Frederikshavn
Vis kort

Hotellets faciliteter

  • Fitness-faciliteter
  • Green Key_V3 Green Key mærket
  • Gratis internet
  • Kæledyr
  • Ladestik til el-bil
  • Parkering mod betaling
  • Restaurant
  • Røgfrit
  • Bar/lounge
  • Lufthavn: 60 km
  • Tog: 0,5 km
  • Busstop: 0,5 km
  • Badestrand: 3 km
  • Fiskeri: 1 km
  • Golf: 3 km
  • 100 Værelser

Andre ophold påHotel Jutlandia

Find vej

Havnepladsen 1
9900 Frederikshavn

Vis kort

Attraktioner i nærheden af Golfophold

  • Foto: Krudttårnet

    Krudttårnet

    0,37 km

    Udbygningen med Krudttårnet skete efter den Skånske Krig 1676-1679. Tårnet lå oprindeligt 270 m længere øst på, men blev i 1970'erne flyttet p.g.a. værftsudvidelser.

    Det 4.500 tons tunge tårn blev flyttet i ét stykke, afstivet med betonringe og ved hjælp af donkrafte blev det trukket og skubbet til sin nuværende placering, hvor det har stået siden 1975.

    Under Store Nordiske Krig (1709-1720) var bygningen støttepunkt for den danske flåde.

    Krudttårnet er nu et museum med krudt og kugler samt historien om Fladstrand og flådens historie. På øverste etage ses den særprægede tagkonstruktion foruden kanoner. I sommer perioden opbygges der på hele Krudttårns området en historisk by, hvor historier om Tordenskiold og Fladstrand (Frederikshavn), danner afsættet til sjove aktiviteter og leg for børn, samt inspiration og hygge for hele familien. Der købes et entré armbånd ved indgangen til “Tordenskiolds By” og det gælder til aktiviteter på pladsen, samt besøg inde i Krudttårnet. 

    Året rundt tilbyder Krudttårnet kulturelle arrangementer af forskellig art, teaterkoncerter, spise events, samt foredrags dage og udstilling mm., ligesom Krudttårnet kan bestilles og danne rammen om eks. borgerlig vielse.

    Du bydes i entréen velkommen af historisk klædt personale fra Støtteforeningen Tordenskioldsdage 1717, som kan fortælle om Krudttårnets historie, flytningen i 70´erne, samt den maritime historie havnen, flåden, Tordenskiold og Fladstrand (i dag Frederikshavn).

    Læs mere : Krudttårnet
  • Foto: Peter Jørgensen

    Poesiparken i Frederikshavn

    0,46 km

    Poesiparken i Frederikshavn er poesi, vers og citater rundt omkring i Frederikshavn.

    Du kan se det på gavle, på bygninger, på trapper, på fliserne i gågaden og mange andre steder.

    Vi taler om kultur i øjenhøjde – poesi på frederikshavnsk.

    Poesiparken er dynamisk og vokser gennem dialog med byens borgere og sponsorer. Derfor vil man opleve nye værker træde frem i bybilledet løbende

    Poesiparken skaber glæde og fremkalder smil på læben.

    Værkerne skaber forstyrrelser i byrummet – og får dig til at standse op – og sætter tanker i gang.

    Poesiparken er hovedsageligt koncentreret i Frederikshavns midtby, men du kan også se værket ”Stolt af min by” for foden af Pikkerbakken ved Møllehuset i naturskønne Bangsbo.

    Rigtig god tur.

    Oversigt af værker i Poesiparken

    Kort over Poesiparken i Frederikshavn

    Læs mere : Poesiparken i Frederikshavn
  • Foto: Frederikshavn Kunstmuseum

    Frederikshavn Kunstmuseum og Exlibrissamling

    0,6 km

    Museet har Danmarks største samling af Karl Bovin – én af Danmarks kendte landskabsmalere, samt af andre lokale kunstnere, som Eyvind Karup Nielsen, Erik Skjoldborg, Poul Sørensen m.fl. Frederikshavn Kunstmuseum & Exlibrissamling viser årligt 6-8 skiftende udstillinger.

    Desuden er museet et af de få europæiske, og nordens eneste, museum for exlibriskunst. Museet rummer én af verdens største samlinger af exlibris – eller bogejermærker. Samlingen omfatter ca. 250.000 originale exlibris. Samlingen har en hjemmeside med gengivelse og registrering af ca. 30.000 exlibris – www.art-exlibris.net 

    Læs mere : Frederikshavn Kunstmuseum og Exlibrissamling
  • Foto: Botanisk Have

    Bangsbo Botaniske Have

    2,56 km

    Når man træder ind i Bangsbo Botaniske Haves overflod af dufte og farver, er det ikke svært at drømme sig tilbage til Bangsbos storhedstid, hvor gartneren udførte sit arbejde iført jakkesæt og høj hat. 

    Her kan man opleve den gamle engelskinspirerede park med mange bænke, store plæner, gamle træer og lysthus. Her er også en rosenhave, læge- og krydderurtehave, sansehave, indførselshistorisk frugt- og bærhave og en samling af bonsaitræer.  Går man ovenfor den gamle park kommer man til det egentlige botaniske anlæg, som blev påbegyndt i 2006 og som nu består af søer og kanaler, verdens største spaltebed med alpinplanter, tufbed ligeledes med alpinplanter, skovbundsbede, en klippevæg af norsk granit og forskellige plantesamlinger som f.eks. hostasamlingen, geranium-samlingen, primulasamlingen og senest er der i efteråret 2015 anlagt bede med en samling af pæoner.

    Anlægget for Danmarks vilde Planter er det sidste område i Botanisk Have, som endnu ikke er påbegyndt. Arbejderne med området påbegyndes, så snart at økonomien er til det, og vedligeholdelsestandarden kan garanteres at blive lige så høj som i Havens andre anlæg.

    Læs mere : Bangsbo Botaniske Have
  • Foto: Kystmuseet Bangsbo Fort

    Kystmuseet Bangsbo Fort

    3,6 km

    Fortet blev bygget af tyskerne under 2. Verdenskrig og blev i 1944 armeret med fire 15 cm kanoner fra artilleriskibet Niels Juel.
    I alt blev der støbt 69 betonanlæg på fortet -  store som små.

    Frederikshavn har ofte spillet en rolle i forbindelse med krige, og f.eks. blev Pikkerbakkerne på det nærmeste udhulet under 2. Verdenskrig. I området med Niels Juels Kanoner ligger der mange bunkers, og man kan se kanoner fra Fregatten Niels Juel.

    Området er normalt et militært område, og herfra styrer Kattegats Marinedistrikt al farvands-overvågning i det nordlige Kattegat. Om sommeren er der adgang til området med Niels Juels Kanoner, og på fastlagte tidspunkter er der guidede ture.

    Besøg udstillingsbunkerne og oplev interaktiv formidling. Der er både biograf, traditionel museumsformidling, interaktiv formidling og en børnebunker med formidling målrettet de yngste.

    Daglig rundvisning i de åbne bunkere og terrænet.

    Få en unik oplevelse i det storslåede område, hvor der er højt til himlen og en fantastisk udsigt over Kattegat. I klart vejr kan man se både Skagen og Læsø. 

    Parkering
    Da Bangsbo Fort ligger på militært område, er der indkørsel forbudt for uvedkommende. Museets gæster må dog meget gerne køre helt ind på området, og parkere ved museumsbygningen.
    Er man ikke gæst på museet eller MOCN, henvises til parkeringspladserne indrettet i udkanten af området. Herfra må man gerne færdes til fods i området.

    Mulighed for besøg for grupper og skoleklasser efter aftale.

    Billet til museet kan anvendes i 7 dage og gælder også på Kystmuseet i SæbyBangsbo og Skagen. Museet har skiftende åbningstider - check de aktuelle tider på Kystmuseets egen side.

    Grøn rejse med bus og tog i Nordjylland

    Det er nemt at komme rundt i Nordjylland med offentlig transport. Planlæg din rejse med bus, tog og Plustur på rejseplanen.dk.

    Læs mere : Kystmuseet Bangsbo Fort
  • Foto: Kystmuseum Bangsbo

    Kystmuseet Bangsbo

    2,83 km

    Museet råder over flere afdelinger der viser udstillinger om besættelsen og 2. verdenskrig, marinarkæologi og søfart. Desuden kan det middelalderlige Ellingå-skib ses.

    Det er blandt andet muligt at besøge følgende afdelinger:

    Det Jyske Modstandsmuseum er en udstilling om modstandsbevægelsen i Jylland og dagligdagen for civilbefolkningen under besættelsestiden.

    I søfartsmuseet kan man se Ellingå-skibet fra 1163. Skibet er bygget i eg i den nordiske klinkbygningstradition.

    På museet ses også skibsmodeller, og en af Danmarks største udstillinger af galionsfigurer og skibsornamentik. Der er udover Ellingå-skibet udstillet  en del marinarkæologi, da man siden 1950erne har arbejdet med havfund fra de nordjyske farvande. 

    I hovedbygningen kan man se en af Europas største udstillinger af hårkunstarbejder. Desuden er der udstillet tekstiler, her ser man en omfattende udstilling af dåbsdragter, alterduge og sølvsmykker. Her kan man også se nærmere på Frederikshavns by- & lokal historie.

    Grøn rejse med bus og tog i Nordjylland

    Det er nemt at komme rundt i Nordjylland med offentlig transport. Planlæg din rejse med bus, tog og Plustur på rejseplanen.dk.

    Læs mere : Kystmuseet Bangsbo
  • Foto: Knivholt Hovedgård

    Knivholt Hovedgård

    3,66 km

    Knivholt dengang og nu

    Den gamle herregaard kan dateres helt tilbage til 1300-tallet. I 1700- tallet var hovedgaarden bl.a. kendt for sin utroligt kønne Renæssancehave. Man kan se en kopi af den smukke gamle have, da man er ved at genetablere den. På daværende tidspunkt ejede herremanden også store dele af byen der dengang hed Fladstrand. Indtil 1988 har gården fungeret som landbrug.

    Man startede renoveringen af den stærkt forfaldne gård i starten af 1993. Herregaarden er nu smukt renoveret og renoveres stadig nænsomt, så den med tiden vil fremstå som dengang i gamle dage. Gården kaldes ”Folkets Herregaard”, idet alle er velkomne til at bruge stedet.

    I dag drives Knivholt Hovedgaard som en selvejende institution, med en bestyrelse der er så bred, at alles interesser er repræsenteret. Herregaarden danner rammen om mange forskellige aktiviteter. Der er bl.a. Indrettet en Landbørnehave i den gamle kostald hvor børnene har et lille dyrehold.

    Laderne er renoveret og bruges til større kulturrelle arrangementer, stormøder, udstillinger, fester, koncerter m.v. - Den gamle hestestald er renoveret og bruges til udstilling  og marked. Det renoverede Stuehus indeholder kursuslokaler, festlokaler og forsamlings/mødelokaler. Den gamle svinestald er indrettet til ”madpakkerum” – her er der gammeldags køkken, borde og bænke samt toilet, dette står til fri disposition hele døgnet, til stor glæde for dem der benytter vores bivuaker og alle de institutioner/skoler, der jævnligt besøger gården. Det hele er med til at opfylde Knivholts mål – at være ”et levende kulturformidlingscenter”.

    Som i ”gamle dage” I de gamle karlekamre er der lavet små udstillinger med bl.a. Klædedragter og brugsting fra omkring år 1900 samt Knivholts historie. Der er indrettet en gammel Smedje, hvor der er tilknyttet 15-20 frivillige seniormedarbejdere. De kommer tirsdag og torsdag kl. 10 - 12, hvor der er arbejdende værksted. Knivholts gamle værksteder bliver i dag stadig brugt af håndværkere, der arbejder som i gammel tid. Faktisk er der overalt på Knivholt lagt vægt på, at gamle traditioner stadig skal tages i brug.

    I det sidste der er tilbage af den gamle voldgrav, svømmer svanerne rundt, og på græsset går påfuglene rundt mellem gårdens gæster. - En oase i kanten af Frederikshavn, med mange gratis glæder.

    I skoven ved Knivholt er anlagt 2 vandrestier, som giver mulighed for at kombinere motion og naturoplevelser.

    Hunde er velkommen, men skal føres i snor.

    Læs mere : Knivholt Hovedgård
  • Foto: Peter Jørgensen

    Hirsholm Fyr

    7,46 km

    Det 27 meter høje Hirsholm Fyr står på områdets højeste punkt, det seks meter høje Ørnebjerg på øen Hirsholm – øgruppens eneste beboede ø.

    Fyrtårnet blev opført i 1886-1887 og bygget af øens egen granit, der også blev brugt til at bygge Nordre Rønner Fyr i 1880.

    Da fyret opførtes boede der omkring 200 indbyggere på Hirsholmene – derfor finder du en relativt stor kirke lige ved siden af fyret, men fyrets lampe blev i 1996 automatiseret og derved forsvandt de sidste fastboeres indtægtsgrundlag.

    De omlæggende øer fungerer i dag som fredet naturvidenskabeligt reservat, og færdsel er derfor forbudt på og omkring øgruppens andre øer. I dag er øen Hirsholm populær destination for fuglekiggere, mange af de ca. 8.000 årligt besøgende er nemlig ornitologer.

    Hirsholmene oprindelige fyr

    Hirsholm Fyr erstattede det oprindelige fyr, der blev bygget i 1838 på grund af områdets forræderiske klippegrunde og mange forlis. Det oprindelige fyr var et lille tårn med tre parabolske spejle på størrelse med en lille tallerken, der drejede om en brænder. Selv om fyret ikke længere er i brug, kan det stadig besøges, da det i dag tjener som udsigtstårn.

    Du kommer til Hirsholmene med Seadog som sejler fra Frederikshavn flere gange om ugen.

    Læs mere : Hirsholm Fyr
  • Foto: Peter Jørgensen

    Flagermusspot i Sæby

    11,37 km

    Sæby Å er et af de bedste områder for vandflagermus. Det skyldes at der findes mange gamle og hule træer tæt på vandet, så flagermusene har de bedste betingelser for at finde både føde og læ.

    Der findes 17 arter af flagermus i Danmark, og du kan finde 4 af arterne ved Sæby Å: Vandflagermus, Dværgflagermus, Sydflagermus og Nordflagermus. 

    Her ved Sæby Å har Frederikshavn Kommune nu etableret en formidlingsplatform, hvor du kan opleve og lære mere om flagermus samt lytte efter dem med en lydkikkert, der omsætter deres skrig til lyde som også det menneskelige øre kan høre. Der er også flere interaktive knapper du kan trykke på, og få mere viden om flagermus på både dansk og engelsk.

    Stedet er en grøn oase, hvor du kan slappe af og nyde den skønne udsigt om dagen og om aftenen se flagermusene jage insekter hen ad vandet i åen.

    Den bedste sæson for at se flagermus er fra april til september, og mest optimalt i skumringstiden.

    Læs mere : Flagermusspot i Sæby
  • Foto: Eagleworld

    Ørnereservatet - Eagle World

    22,87 km

    En attraktion i verdensklasse og en oplevelse for livet!

    I Ørnereservatets enestående forevisninger får du ikke kun muligheden for at opleve og lære om de tidligste tider i menneskets forhold til rovfugle; vi sørger for at tage dig på en rejse fra Vikingetiden og op gennem historien med klassisk falkonerrytteri og helt frem til nutidens teknologiske udvikling.

    Vores forevisninger afholdes altid udendørs på tribunerne der omkranser Ørnereservatets sø, hvorfra man har udsigt til det storslåede terræn som baggrund. Hermed er scenen sat til at publikum kan opleve rovfuglene udfolde sine fantastiske flyveevner i smukke naturlige omgivelser og den frie og friske luft, her ved Skagen.
    I løbet af forevisningen der varer ca. 1 time, får man ikke blot en grundig indføring i både falkoneriets verdens- og Danmarkshistorie samt dets anvendelse i nutiden, men også et indblik i de vilde rovfugles biologi. Vores dygtige formidlere bidrager med et interessant foredrag sideløbende med at fuglene fremvises på hver deres måde. Der er altså ikke kun vingesus at mærke her på Ørnereservatet, men også meget at lære.

    I Ørnereservatet er de stolte over ikke blot at kunne fremvise vores rovfugle fra jorden -  de giver altid deres publikum en helt unik oplevelse, hvis lige ikke findes andre steder i verden. Du får mulighed for at opleve fuglene på helt tæt hold, når vores falkonerer lader dem vandre rundt iblandt publikum på tribunerne – Du ser falkene blive trænet fra jorden og i den svære og klassiske disciplin fra hesteryg – Du oplever ørnenes akrobatik i luftrummet over forevisningspladsen og flyvende i samspil med hest og rytter, og som noget helt unikt og moderne kan du bevidne en vaske ægte ørne-biljagt.

    I forevisningen møder du en lang række forskellige rovfugle-arter. Du ser foruden de smukke heste og den ræsende bil, tre lynhurtige falke-arter, fire forskellige ørne-arter, den mytiske Lammegrib og i løbet af sæsonen støder der også nyheder til, både firbenede og bevingede.

    Video:https://youtu.be/Og96XAYoN7M 

    Webside: www.eagleworld.dk

    Facebook: https://www.facebook.com/eagleworld9881

    Instagram: https://www.instagram.com/eagleworlddk/

    Du finder mere information, åbningstider og priser mm. HER

    Læs mere : Ørnereservatet - Eagle World
  • Foto: Peter Jørgensen

    Den Tilsandede Kirke

    30,83 km

    I klitterne vest for Skagen by står tårnet af den gamle sognekirke, den middelalderlige Sct. Laurentius kirke, i dag kendt som ’Den tilsandede kirke’. I fire hundrede år samlede den menigheden, indtil sandflugten lagde sig hen over kirkevej og kirkegård og forfaldet satte ind, så man i 1795 så sig nødsaget til at ophøre med at holde gudstjeneste, og kirken blev lukket.

    Sct. Laurentius var en prægtig kirke med et imponerende inventar, hvoraf nu kun alterets to svære malmlysestager er tilbage. De står på den ’ny’ kirkes, Skagen kirkes alter. Men under jordoverfladen gemmer sig endnu rester af kirkens fundamenter og gulv, samt en døbefont, der ikke - som det øvrige inventar – blev fjernet og solgt.

    Nyere undersøgelser omkring 200-års dagen for kirkens lukning har hjulpet til at markere kirkens grundplan herunder kirkeskibets og sakristiets placering, der kan ses bag tårnet. Røde pæle markerer grundplanen, mens faskiner markerer de kendte dele af den gamle kirkegårdsmur. Mange spørgsmål er endnu ubesvarede, hvilket vel er en del af stedets fascination.

    Laurentius er skytshelgen for denne og mange andre vesterlandske kirker. Han var de søfarendes og de fattiges beskytter og led martyrdøden på en rist. Denne genfindes i Skagen byvåben sammen med ordene ”Vort håb til Gud alene” (ses over hovedindgangen til Skagen rådhus).

    Skagen kirke arrangerer sommeren igennem hver torsdag aften kl. 19.30 fra medio juni til medio august Friluftsgudstjenester ved Den tilsandede kirke med blæsermusik.

    Ca. 400 m fra Den tilsandede kirke er der P-plads med legeplads, borde og bænke samt toiletter – og i sommerperioden er der også kiosk, hvorfra der sælges billetter til de, som måtte ønske at komme op i kirketårnet.

    For mere information om Den Tilsandede Kirke i Skagen...

    Læs mere : Den Tilsandede Kirke
  • Foto: Destination NORD

    Skagens Museum

    32,21 km

    Skagens Museum huser i dag ca. 1900 skulpturer, tegninger og malerier, der primært er skabt af de mange kunstnere, der besøgte Skagen i perioden 1870-1930. Selvom du ikke er særligt kunstinteresseret, så må du endelig ikke gå glip af et besøg på museet, når du besøger Skagen. Stedet huser ikke bare kunst i verdensklasse, men også den tidsånd der har gjort Skagen til den by, den er i dag. Læs herunder om stedets historie, om skagensmalerne og hvordan du kan få en virtuel rundvisning takket være Google Art Project.

    Historie

    Skagens Museum blev stiftet i Brøndums spisesal i 1908 af malerne Ancher, Krøyer og Tuxen samt hotelejer Degn Brøndum og apoteker Victor Christian Emanuel Klæbel. Formålet var at udstille skagensmalernes kunstværker og rejse midler til opførelsen af et museum. Først blev den tekniske skole anvendt til udstillinger, men efter Krøyers død i 1909 blev hans bolig taget i brug. I 1919 gav Degn Brøndum hotellets gamle have til Skagens Museum, hvor byggeriet af museet blev påbegyndt i 1926 efter tegninger af arkitekten Ulrik Plesner. Indvielsen fandt sted den 22. september 1928 med en samling bestående af ca. 325 værker - mange doneret af kunstnerne selv.

    Museet i Skagen er blevet udvidet af flere omgange som følge af den store interesse for skagensmalerne. Plesner tegnede allerede i 1930 forslag til udvidelse, men det var først i 1982, at første udvidelse blev en realitet. Sidenhen har udvidelser fulgt i 1989, 2004 og i 2014 gik man i gang med at udvide igen.

    Skagensmalerne

    Skagensmalerne er betegnelsen for den kunstnerkoloni, der i 1870'erne slog sig ned i Skagen for at skildre livet i Skagen; fiskernes barske livsvilkår samt den storslåede natur med det særlige lys, der også i dag gør Skagen til et yndet udflugtsmål. Malerne tog pensler og staffeli med ud i naturen og malede det, de så. Stilen, der også kaldes realisme, prægede Europa i denne periode og har været medvirkende i den tilstrømning, der i dag gør, at vi taler om skagensmalerne som en kunstnerkoloni.

    Blandt de mest kendte skagensmalere er P. S. Krøyer, der bl.a. malede det verdensberømte Hip Hip Hurra-maleri til en fødselsdag i Skagen, Anna & Michael Ancher, Laurids Tuxen, Christian Krohg og Holger Drachmann.

    Besøg museet online

    Google har med deres Art Project gjort det muligt at besøge museet via nettet. Vi anbefaler dog helt klart den fysiske oplevelse. Besøg Skagens Museum via Google Art Project.

    Grøn rejse med bus og tog i Nordjylland

    Det er nemt at komme rundt i Nordjylland med offentlig transport. Planlæg din rejse med bus, tog og Plustur på rejseplanen.dk.

    Læs mere : Skagens Museum