Romantisk ophold på Hotel Svanen Billund

4,13095237265918 af 5 stjerner

  • City Break
  • Weekendophold
  • Gastronomi

Mousserende vin, frugt og chokolade på værelset ved ankomst.

Inkluderer pr. person pr. nat:

  • Overnatning i juniorsuite
  • 3-retters menu
  • Morgenbuffet

Mere om Hotel Svanen Billund

Hotel Svanen i Billund er noget så usædvanligt som et firestjernet designhotel, hvor børnene også er meget velkomne. Overalt er der kælet for detaljerne – på de unikt designede værelser, i den hyggelige lounge og i restauranten ”No8”. Alle gæster skal have en oplevelse så tæt på det sublime som muligt.

Nordmarksvej 8, 7190 Billund
Vis kort

Hotellets faciliteter

  • Handicapvenligt
  • Gratis internet
  • Ladestik til el-bil
  • Gratis parkering
  • Restaurant
  • Lufthavn: 3 km
  • Tog: 25 km
  • Busstop: 20 m
  • Badestrand: 25 km
  • Fiskeri: 10 km
  • Golf: 5 km

Andre ophold påHotel Svanen Billund

Attraktioner i nærheden af Romantisk ophold

  • Foto: Lalandia

    Sandskulpturpark - Oplev den fascinerende sandskulptur park i Billund

    0,53 km

    Helt tæt på
    Internationale kunstnere har blandt andet skabt kæmpe løver, elefanter og gorillaer i sandet, og nu er det muligt for nysgerrige sjæle at komme helt tæt på de vilde dyr. Den smukke sandskulpturpark er på størrelse med en fodboldbane, og er oplagt til dejlige oplevelser med hele familien.

    En tur på savannen
    Kom indenfor og hils på de vilde dyr – det er umuligt ikke at lade sig fascinere af skulpturernes flotte detaljer. Undervejs på gåturen i parken kan man blive klogere på dyrene; hvad vejer eksempelvis et næsehorn?

    Sandkunst i børnehøjde
    Får børnene lyst til at gøre de dygtige sandskulptører kunsten efter, kan de prøve kræfter med at trylle sandkorn om til figurer, vejledt af sandkyndige medarbejdere i Lalandia.

    Læs mere : Sandskulpturpark - Oplev den fascinerende sandskulptur park i Billund
  • Foto: LEGOLAND

    LEGOLAND Billund - Tag i Legoland og hav en fantastisk oplevelses fyldt dag i Billund

    0,85 km

    Hop ombord i LEGO® Canoe, og gør dig klar til et hvirvlende vandfald for enden af vildmarksturen, eller kast dig ud fra ørneklippen 11 meter over jorden i susende fart forbi præriens vilde LEGO® dyr i Flying Eagle. Ta' på glatis med pingvinerne, og mærk kroppen bæve i den kuldegysende forlystelse Polar X-plorer, hvor isen knækker under dig, så du falder 5 meter ned!

    Skal pulsen lidt ned, kan du udforske LEGOLAND fra oven i LEGOTOP® eller opleve den store verden i miniformat bygget af mere end 20 millioner LEGO® klodser i Miniland i hjertet af LEGOLAND®.

    Vi glæder os til sug i maven sammen med dig – selvfølgelig trygt og sikkert!

    Læs mere : LEGOLAND Billund - Tag i Legoland og hav en fantastisk oplevelses fyldt dag i Billund
  • Foto: LEGO House

    LEGO® House - Tag på verdens bedste legeplads i Billund

    1,41 km

    LEGO® House er verdens bedste legeaftale for hele familien – voksne, indre legebørn og ægte børn. Her kan du slippe fantasien løs blandt millioner LEGO klodser. Byg dine egne kreationer og se dem komme til live. Kør om kap med din familie og se, hvilket LEGO køretøj der er hurtigst. Og spis i én af de LEGO inspirerede restauranter, når du bliver sulten.

    LEGO House har seks Oplevelseszoner, et hyggeligt LEGO Square og lækre udendørs legepladser. Start verdens bedste legeaftale ved Tree of Creativity. Det er 15,68 meter højt! Og gå så videre til Masterpiece Gallery og se nogle af de mest crazy LEGO mesterværker, inden du fortsætter ind i Oplevelseszonerne.

    Lad kreativiteten trone i Rød Zone

    Wooosh! Forestil dig et mægtigt vandfald af LEGO klodser. Et ocean af farver. Hvad ville du bygge? I Rød Zone klikker kreativiteten med leg og fantasi. Skab et unikt mesterværk eller løs seje udfordringer med de søde Play Agents. Du kommer ikke til at mangle LEGO klodser. Bare byg løs.

    Skab historier i din tone i Grøn Zone

    And action! Vil du være helt i din egen film? Så kig forbi Grøn Zone og skyd årets blockbuster. Du kan også udforske vores LEGO verdener og opdage skjulte historier. Eller hvad med at bygge din egen unikke LEGO minifigur og smække den på forsiden af et magasin? 

    Oplev leg og logik klone i Blå Zone

    Har du nogensinde prøvet at kode din egen biavler-robot? Nej vel, men det lyder da meget fedt, ik? Du kan også bygge din egen racerbil og teste den på banen – hvilken er mon hurtigst? Eller lege byarkitekt for en dag. I Blå Zone gearer vi op for både leg og logik.  

    Lad fantasien krone i Gul Zone

    Kan en fisk ha’ arme? Eller hjul? I Gul Zone er du boss. Byg et LEGO havdyr frit efter din fantasi og slip det løs i akvariet. Eller byg en LEGO blomst og plant den på engen. Kan en fisk ha’ arme? Eller hjul? I Gul Zone er du chefen. Byg et LEGO havdyr og slip det løs i akvariet. Eller byg en LEGO blomst og plant den på engen. Du kan også bygge din helt egen LEGO figur og bringe den til live på en digital dansescene

    Læs mere : LEGO® House - Tag på verdens bedste legeplads i Billund
  • Foto: WOW park Billund

    WOW PARK Billund - Fantastisk oplevelse i Billund

    1,65 km

    WOW PARK Billund

    Den vildeste lege- og forlystelsespark i skoven

    Velkommen i WOW PARK – en kæmpestor lege- og forlystelsespark i skoven.

    Her kan familien boltre sig sammen hele dagen – i trækronerne, i skovbunden, under jorden og med vandleg i sikre og smukke rammer.

    Her er masser af plads, frisk luft, højt til himlen og fuglefløjt – på et stort naturareal svarende til mere end 40 fodboldbaner.

    GIGANTEN – den VILDESTE nyhed i WOW PARK Billund.

    I Skandinaviens højeste fritfalds-rutsjetårn - GIGANTEN - kan de modigste af jer tage LYNET – parkens nye 20 m. fritfalds-rutsjebane eller en af de 2 andre seje rutsjebaner. Hele familien kan opleve den fantastiske udsigt fra tårnets top i 25 meters højde.

     

    Prøv de 3 vilde rutsjebaner!

    · LYNET – Ram din topfart i frit fald fra 20 meters højde

    · SPIRALEN – Snur amok i den vildeste skov

    · SKOVRACEREN - Kæmp om den hurtigste tid med dine venner. Hvem kommer først?

     

    Er du klar til et kæmpe sug i maven? Drøn ned i dybet med fuld fart - hvis du altså tør!

    Trætoplegehuse, rutsjebaner og hængebroer i 14 meters højde!

    Har du nogensinde leget helt oppe i trækronerne? Rutsjet ned i fuld fart? Løbet fra træ til træ i sjove hængebroer? Prøv det i WOW PARK, som er fyldt med leg og spænding i højden! Prøv også vores 40 meter lange kælkebakke oppe fra tårnet – du kan sagtens kælke, selvom det er sommer.

    Hoppenet i træerne, sjove svævebaner og vilde kæmpeslynger

    Hop løs blandt kæmpebolde i et af de store net på op til 300 m2 højt oppe i træerne, giv den gas i en af de mange svævebaner – og tag en slynge-battle med mor eller far i kæmpeslyngerne!

    Underjordiske huler og store labyrinter

    I WOW PARKs underjordiske univers kan du kravle på eventyr og finde små legehuler i de mange snoede gange. Oven over udfordres hele familien til at finde vej gennem de smukke pilelabyrinter og den kryptiske kæmpelabyrint.

    Vandets Verden

    Man bliver aldrig for gammel til at lege med vand! I Vandets Verden kan du tippe tønderne og få vandet til at løbe hele vejen ned af vandbjerget i små floder og vandfald.

    Lege, konkurrencer og spil

    Vind kampen med mor og far i en af WOW PARKS mange battle-fields. I kan spille fodboldpool, gå på line, spille gamle vikingespil og hygge jer i vores legeområde for de mindste.

    Søde klappegeder

    Læg vejen forbi de søde klappegeder og hils på gamle Villy, frække Frida og lille Mads. Gederne er tamme, og de er vilde med at få lidt græs serveret fra din hånd!

    Håndværk og krea-workshops

    Byg løs og skab finurlige figurer sammen! Fold kreativiteten ud i WOW PARKs Byg&Krea-værksted med værktøj, træ, lim og sjove materialer.

    Lækkert spisested, picnic, grill og bålhygge

    Når sulten – eller lækkersulten – melder sig, kan I besøge det finurlige og børnevenlige spisested Madladen, hvor den kæmpestore sommerfugl, dreje-rundt-træet, og andre overraskelser venter. I kan også lave en hyggelig picnic i skoven blandt alle aktiviteterne eller grille ved Skovhuset. I Hængekøje Lunden og ved bålstederne kan I hygge jer med popcorn, skumfiduser og snobrød.

    En fantastisk dag til en god pris

    Vi har masser af plads på de store udendørs arealer, så der er mulighed for god afstand til de andre gæster.

    Når først entréen er betalt, er aktiviteterne i WOW PARK gratis – også parkeringen. I kan derfor få en fantastisk dag for hele familien til en god pris – og vælger I at købe et årskort, bliver prisen selvfølgelig endnu mere fordelagtig.

    Glæd jer til en sjov dag med masser af fart, bevægelse, hygge og natur – sammen – både store og små!

    Vi ses!

    Læs mere : WOW PARK Billund - Fantastisk oplevelse i Billund
  • Foto: VisitVejle

    Kirstinelyst

    8,46 km

    Det levende udstillingscenter ”Kirstinelyst”, på kanten af Randbøl Hede, fungerer som formidlings- og oplevelsesportal til heden. Her kan både børn og voksne bliver klogere på, hvad heden kan tilbyde, og hvorfor det er så vigtigt at bevare dette unikke landskab. Set fra heden er bygningen skjult af bevoksningen, så hedens uforstyrrethed ikke ødelægges. 

    Gå på opdagelse på en af hedens nye oplevelsesruter og bliv overvældet af den helt særlige natur, find spor efter både hedebønder og det tyske luftvåben fra 2. Verdenskrig. Se hvordan tørv bliver til og lær om plante- og dyreliv på heden.

    Overnat i shelter, bygget efter gamle hedetradition, og tag på opdagelse ad vandre- eller cykelstier i det storslåede landskab. Ryttere kan benytte rideruterne; her er både folde, vandingsmuligheder og høhotel.

    Læs mere : Kirstinelyst
  • Foto: VisitVejle

    Randbøldalmuseet

    9,24 km

    Jyllands første industrilandsby
    Oplev museets permanente udstilling om Randbøldals historie. I udstillingen får man hele historien om den industrielle produktion i Randbøldal fra 1732 til 1983.

    Hør, hvordan et ubeboet bondeland på kanten af heden blev til Jyllands første industrilandsby, hvordan Randbøldal gik fra papirfabrik til klædefabrik i 1846, og hvem der havde størst indflydelse på udviklingen

    Leg med vand
    I de udendørs vandeksperimenter kan man få føling med det, der er grundlaget for hele eventyret i Randbøldal, nemlig vandkraften.

    Her kan børn og voksne prøve at vinde over vandets tyngde og hæve vandet med enkle og historiske teknikker som Arkimedes’ skrue, brøndvinde, vippebrønd, trædemølle og et helt slusesystem.

    Vandeksperimenterne er lukket i vinterhalvåret, når museet er sæsonlukket.

    Åbent i væve- og papirværkstederne
    I værkstederne er det muligt at prøve de gamle håndværk under kyndig vejledning af de frivillige, når der er arrangementer. Se hvornår værkstederne er åbne på vejlemuseerne.dk/randbøldalmuseet

    Læs mere : Randbøldalmuseet
  • Foto: Destination Trekantområdet

    Vorbasse - Lille by tæt på Billund

    11,3 km

    Lille by, stor historie
    Sådan bør Vorbasse præsenteres. For Vorbasses historie er noget helt specielt i dansk, ja endda i nordeuropæisk sammenhæng. Mens vi for andres byers vedkommende kun kan gætte på hvordan deres forhistorie har været, så er Vorbasses kortlagt ved de største udgravninger der nogensinde er foretaget i Danmark.

    Her har boet mennesker siden 300-tallet. Der har været 8 landsbyer, som har ligget inden for et snævert område i løbet af 11-1200 år. Siden ca. år 1100 har Vorbasse så haft sin nuværende placering. Alt det ved vi takket være de udgravninger der fandt sted 1974 – 1987. Aldrig nogensinde har der i Danmark været så omfattende udgravninger, og det vil næppe blive gentaget. Denne kontinuerlige historie er så enestående, at den er genstand for studier over hele Europa. 

    Vorbasse har siden middelalderen haft et marked, som i dag er blandt landets største. I en lang forlænget weekend kan der snildt komme en kvart million mennesker til Vorbasse. Her kan der handles, pranges og købes i den helt store stil. Det var her legendariske ”professor” Labri kaldte landsbyens gadekær Vorbasse Krigshavn. I dag kan man helt passende se et krigsskib, om end i mindre størrelse flyde rundt i det smukt renoverede gadekær. 

    Vorbasse kan byde på en stor og meget populær campingplads, en stor skole, svømmehal, kro og en hal.

    Læs mere : Vorbasse - Lille by tæt på Billund
  • Foto: Elliott Hope Studio

    Engelsholm Slot

    11,75 km

    Renæssanceslottet Engelsholm er smukt beliggende ved bredden af Engelsholm Sø, omgivet af skov og park. Slottet er opført af Knud Brahe - Tycho Brahes bror - i 1592. Den meget regulære bygning er i grundplanen rektangulær med kvadratiske tårne indfældet i hvert hjørne.

    Inspirationen blev hentet fra slottet Ancy-le-Franc i Bourgogne i Frankrig. I 1730erne påbegyndte Gerhard de Lichtenberg en omfattende restaurering og ombygning af slottet. Han tilføjede bl.a. de særprægede løgkupler, opførte en stor trelænget avlsgård og anlagde parken i fransk stil. Slottet indeholder stadig inventar med malede kinesiske scenerier fra ombygningen.

    Gerhard de Lichtenberg satte også sit præg på den nærliggende Nørup Kirke, der hørte til Engelsholm Slot fra 1586 til 1935. Den romanske kirke er rigt udsmykket med inventar i barok stil og, ligesom slottet, forsynet med løgformede kupler.

    Slottet brændte i 1952, men blev straks restaureret i sin oprindelige skikkelse.

    Engelsholm Slot har siden 1940 været drevet som højskole og ejes i dag af den selvejende institution "Engelsholm Højskole". Der er ikke offentlig adgang til slottet og de øvrige tilbygninger, men der afholdes jævnligt bl.a. klassiske koncerter med offentlig adgang. Slottet kan dog beses udefra fra den sydlige del af parken.

    Læs mere : Engelsholm Slot
  • Foto: Eliza Danesi

    Egtvedpigens Grav

    14,56 km

    Egtvedpigen blev fundet torsdag den 24. februar 1921. Gårdejer Peter Platz ved at fjerne de sidste rester af en gravhøj på sin mark, da han stødte på en kraftig tilhugget egestamme.

    Nationalmuseet stod for udgravningen, og derfor blev egetræskisten efterfølgende transporteret til København. Da man åbnede den, fandt man øverst et koskind. Under det lå et vævet tæppe af brun uld, og under tæppet lå den døde selv, en 160 cm høj ung pige, hvis halvlange hår næsten skjulte ansigtet og en lille bronzeørering.

    Pigen blev siden kendt som Egtvedpigen.

    Bælteplade af bronze og snoreskørt
    Hun lå på ryggen, og huden var velbevaret, men ingen knogler var tilbage. Hun var iført en bluse af brun uld og om hvert håndled en bronzering. Under blusen kunne man ane den ikoniske bælteplade af bronze. Et skørt af snoede brune uldsnore var viklet to gange om livet.

    Ved venstre skinneben lå en tøjbylt med de brændte knogler af et 5-6-årigt barn. Ved fødderne stod en spand af birkebark med resterne af en slags honningsødet øl.

    En blomstrende røllike i kisten fortalte, at begravelsen havde fundet sted i sommerhalvåret. Pigen var død i en alder af ca. 16-18 år

    Egtvedpigens Verden: Nyt oplevelsescenter undervejs
    Vejlemuseerne er i fuld gang med at realisere et stort nyt museumsprojekt, der skal fortælle den spændende historie om Egtvedpigen. Lige der, hvor hun blev stedt til hvile en sommerdag for 3.500 år siden.

    Læs mere om Egtvedpigens verden på Vejlemuseernes hjemmeside: vejlemuseerne.dk/om-os/nyheder/egtvedpigens-verden/

    Hele det originale Egtved-fund er udstillet på Nationalmuseet i København. Så du skal altså til hovedstaden for at se Egtvedpigen selv.

    Læs mere : Egtvedpigens Grav
  • Foto: Anette Sofia Svejstrup

    Engsøen - Smuk sø lidt uden for Billund

    14,85 km

    Ud i naturen - Grindsted Engsø
    Grindsted Engsø er en kunstig sø anlagt i 1971-1972 i et tidligere engområde i Grindsted Ådal mellem Søndre Ringvej og Morsbøl Skolevej i den vestlige del af byen. Søen er stor, ca. 30 ha, og én af de 4-5 største søer i det tidligere Ribe Amt.

    Engsøen er et populært område for motionister af alle slags. Der er et fint net af vandre- og løbstier rundt om søen og videre ud langs Grindsted Å.

    Badning i Grindsted Engsø er ikke tilladt. Dette er besluttet i samråd med daværende embedslægeinstitution blandt andet på grund af sedimentets indhold af kviksølv.

    Læs mere : Engsøen - Smuk sø lidt uden for Billund
  • Foto: Givskud Zoo

    GIVSKUD ZOO

    16,53 km

    I zoo tager I på spændende gåture og møder mange fascinerende dyr bl.a. gorillaer, bøfler, løver, kæmpeoddere og mange andre. Undervejs passere I Europas største anlæg med pingviner. Igennem glasruden ser I de mange pingviner svømme under vand, og fra platforme oplever I dem kaste sig i bølgerne og vralte rundt på land. Parken huser samtidig Europas største anlæg med brillebjørne, hvor fem bjørne hygger sig.

    På de mange savanner i parken kører I helt tæt på dyrene og oplever bl.a. giraffer, zebraer, antiloper og løver krydser vejen lige foran jer. I kan vælge at tage safariturene i egen bil eller med en safaribus.

    GIVSKUD ZOO indeholder også Danmarks største dinosaurudstilling. Her finder I over 50 dinosaurer i naturlig størrelse, lige fra ”langhals” på omkring 40 meter til den ”farlige” Tyrannosaurus Rex.

    Glæd jer også til at opleve parkens mange særudstillinger bl.a. ”Verdensmålsparken” og ”PlastikPlaneten”.

    Til børnene finder I mange legepladser og aktivitetslejre, et Babyservice Center til de helt små børn samt masser af hyggelige oaser til alle.

    GIVSKUD ZOO ligger kun 70 km fra Varde samt 20 km fra Billund og Vejle.

    Se parkens åbningstider her.

    Læs mere : GIVSKUD ZOO
  • Foto: VisitVejle

    Vejle Ådal

    19,26 km

    Vejle Ådal, der er den største af områdets tunneldale, byder på fantastiske naturoplevelser og kulturhistoriske højdepunkter, og kaldes da også Danmarks Naturpark. Vejle Ådal byder på mange vandre- og cykelstier.

    Den mest kendte er Bindeballestien, der følger den nedlagte Vandelbanes spor fra Vejle igennem Vejle Ådal til Bindeballe ved Hærvejen. 

    Til Vejle Ådals mosaik af seværdigheder hører: Den gammeldags landhandel og købmandsmuseum, Bindeballe Købmandsgård - Randbøldalmuseet med bl.a. vandeksperimentarium - Frederikshåb Møllepark - Egtvedpigens Grav fra bronzealderen - Ravningbroen fra vikingetiden -  Robert Jacobsens og Jean Clareboudts imponerende skulpturer i Tørskind Grusgrav - Vork Bakker, samt Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage. Fra toppen af Runkenbjerg er der en fantastisk udsigt over Ådalen. 

    Et besøg værd er også den gamle barokkirke i Nørup og området omkring Engelsholm Slot og sø. 

    I Vejle Ådal er der også flere gode spise- og overnatningssteder.

    Den største by i Vejle Ådal er Egtved. Byen er primært vokset op omkring anlæggelsen af den smalsporede Kolding-Egtved Jernbane, der var i drift fra 1898 til 1930. Fra at være en lille landsby udviklede Egtved sig hurtigt til en lidt større stationsby. Egtved Museum fortæller egnens historie.

    Læs mere : Vejle Ådal