Besøg Egebjerg Bakker og Stenstrup Issø
bakkerne ligger ca. 8-10 km nordvest for Svendborg. Øst for Svendborgmotorvejen afgrænses området af Højes Dong Bakker med udsigtspunktet Højbjerg på 112 meter.
Der er parkeringspladser ved Egebjerg Mølle og Naturstyrelsens areal ved Bakkelundgård. I Egebjerg Bakker er der markerede vandrestier, heriblandt en strækning af Øhavsstien. Rundt om i området findes picnicpladser, madpakkehus, en shelterplads og flere gode udsigtspunkter.
Det skal du opleve ved Egebjerg Bakker og Stenstrup Issø
Når du besøger Egebjerg Bakker, skal du en tur forbi den gamle Egebjerg mølle som i dag er formidlingscenter Egebjerg Mølle Naturrum med udstillinger om områdets natur- og kulturhistorie. Der er åbent døgnet rundt, året rundt. Naturrummet skal inspirere besøgende til at tage ud og opleve naturen på egen hånd. Fra møllens top får du et fantastisk kig ud over bakkerne.
Tæt ved Egebjerg Mølle finder du også det fredede området Rødme Svinehaver som er Fyns fineste overdrev. Området har aldrig har været opdyrket, men er blevet afgræsset igennem århundreder. Det har skabt en artsrig vegetation med mange sjældne plantearter.
Stenstrup Issø ligger nord for Egebjerg Bakker, søen har siden middelalderen op til i dag været brugt at teglværker, da leeren i søren ahr en helt særlig samensætning.
Geologiske perspektiver ved Egebjerg Bakker og Stenstrup Issø
Egebjerg Bakker er en 5,5 km lang, 3 km bred og op til 110 m høj randmoræne skubbet op fra en sydlig retning af den del af Bælthav Isstrømmen (18-17.000 år før nu), der kaldes for ’Lillebæltsgletsjeren’. Bakkerne består af sammenskubbede lag af moræne- og smeltevandsaflejringer sammen med lag fra Eem-mellemistiden (130-115.000 år før nu), ’Det Hvide Sand’ fra Weichsel, samt indslag af 60 millioner år gamle lerlag fra perioden Paleocæn.
De øst-vestgående bakkerygge ses tydeligt i landskabet og opleves som en rutsjebane, når man kører ad Skovmarksvej og Alpevej mellem Egebjerg og Ollerup. Mellem nogle af bakkeryggene er der småsøer og moser, hvorfra man tidligere hentede tørv til brændsel.
I Rødme Svinehaver ses en såkaldt stenbestrøning. Det er store sten i jordoverfladen, som stadig ligger der, hvor isen i sin tid efterlod dem.
Mod øst er den nord-syd gående randmoræne Højes Dong Bakker skabt af den del af Bælthav Isstrømmen, der kaldes for ’Storebæltsgletsjeren’. Da gletsjeren gik i stå og blev til dødis, fik en del af randmorænen lagt et dødislandskab oven på sig i form af store kuppelformede bakker, heriblandt det 112 m høje udsigtspunkt Højbjerg.
I lavlandet omkring Stenstrup opstemmedes store mængder smeltevand og herved opstod Stenstrup Issø. Hovedindløbet til søen lå i det sydøstligste hjørne ved Sellebjerg, hvor der blev opbygget et stort sø-delta af sand og grus. Det finere ler blev ført ud i søens dybere dele længere mod nordvest og aflejret som tykke lag af smeltevandsler. Vanddybden i issøen varierede mellem 10 m og 25 m.
I takt med at dødisen mod vest smeltede, bredte søen sig over et større område, hvorved vandstanden trinvist sænkedes. Spor efter de tidligere søbredder ses nu som lave ’klinter’, der ligger i forskellige højder i det tilstødende landskab. Til sidst tømtes smeltevandssøen for vand gennem Hørup Å og Hundstrup Å.
Ebebjerg Bakker og Stenstrup Issø er en del af Geopark Det Sydfynske Øhav
I 2018 besluttede Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø at etablere Geopark Det Sydfynske Øhav med henblik på at blive udnævnt til UNESCO Global Geopark. Formålet med geoparken er at skabe og bevare et område med plads til bådemennesker og natur.
En UNESCO Global Geopark skal bringe et områdes geologi, natur og kulturhistorie i spil og formidle et budskab om, at mennesket er en del af livet på jorden. At vi alle er afhængige af jordens ressourcer, påvirket af klimaforandringer og ansvarlige for en bæredygtig udvikling.
Geopark Det Sydfynske Øhav formidler historien om en dramatisk havstigning på Sydfyn og øerne. En havstigning, der formede en helt særlig natur, der de sidste små 10.000 år har dannet forudsætningerne for områdets eksistens og kulturelle identitet. Det er historien om, hvordan landskabet og øhavet fortsat forandrer sig og definerer, hvordan vi som mennesker lever i dag. Og Geopark Det Sydfynske Øhav handler ikke mindst om at forstå, hvordan vi gennem bæredygtig udvikling fortsat kan passe på vores særlige geologiske, biologiske og kulturelle arv.
