Esrum Sø - Danmarks vandrigeste

Esrum Sø - Danmarks vandrigeste

Søvejen 9

3230 Græsted

Foto: Daniel Overbeck

Esrum Sø

Foto: Daniel Overbeck

Person sejler i kajak på Esrum Sø

Foto: Daniel Overbeck

Bro ud i Esrum Sø

Det kan du lave ved Esrum Sø

Vil du gerne have frisk luft? Har du lyst til at bevæge dig? Eller har du brug for ro og meditation i naturen? Esrum Sø er stor nok til at rumme det hele – det er Danmarks næststørste sø.

Esrum Sø ligger med Fredensborg by og Fredensborg Slot til den ene side og med Gribskov til den anden. Esrum Kloster ligger i nord og Nødebo i syd.

Må man bade i Esrum Sø?

Ja! Man må gerne bade i Esrum Sø – både sommer og vinter. Det er dog en god idé, at du er opmærksom på alger, før du hopper i vandet.

Se badevandskvaliteten for Esrum Sø.

Fang fisk i Esrum Sø

Lystfiskeri på Esrum Sø er tilladt. Men vær opmærksom på, at det kræver fisketegn, før du står med fiskestangen og kaster linen ud. Du kan fange en bred vifte af fisk i søen: Søørred, brasen, gedde, skalle, aborre, hork, ål, suder og løje – hvis du altså er heldig.

I 1996 blev Danmarksrekorden i søørred slået i Esrum Sø med en fisk på 8,25 kg!

Se regler om fiskeri på Esrum Sø hos Naturstyrelsen.

Fugle i Esrum Sø

Der er et rigt fugleliv i Esrum Sø, som du kan observere. Det kan du f.eks. gøre fra to fugleudsigtstårne i den sydlige del af søen. Hvinanden var tidligere sjælden, men er nu nærmest blevet et vartegn for Esrum Sø. Du kan også se mange svaner på søen.

Bemærk, at dele af søen er fredet. Det fredede område er markeret med gule bøjer.

Kajak, kano, båd og SUP

Du kan have din egen kajak, kano, båd eller SUP-bræt med ud på Esrum Sø. Det kan give sved på panden og ømme muskler. Eller det kan være en meditativ oplevelse, hvis du bare glider roligt gennem vandet.

Har du ikke dit fartøj, kan du f.eks. leje det hos Sne og Vand.

Stammer fra en stor istidsblok

Esrum Sø har ligget i Nordsjælland i rigtig mange tusinde år. Man regner med, at det er en kæmpestor isblok fra istiden, der er smeltet og har lavet søen.

Søen er ca. 9 km lang og har et overfladeareal er på 17,3 km². Det dybeste sted måler 22,3 m, og gennemsnitsdybden er på 13,5 m. Det giver en vandvolumen på 233 mill. m³ – den største i Danmark.  

En del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Esrum Sø er en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland på grund af det rige dyreliv og den varierede natur.

Kort over Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Det kan du se i nærheden

Esrum Kloster – Se hvordan munkene boede i middelalderen og tag på det levende middelaldermarked

Fredensborg Slot – Besøg ét af dronningens yndlingsslotte og oplev den enorme park rundt om

Parforcejagtlandskabet, UNESCO – Oplev det enorme, menneskeskabte landskab med symmetriske stier og veje i Gribskov

Overnatning i det fri

Ved søen, på den side hvor man også finder Gribskov, er der to primitive overnatningspladser og flere grill pladser. Læs mere om lejr og grill pladser 

Hoteller i nærheden af Esrum Sø - Danmarks vandrigeste

  • Hotel Gilleleje Strand

    15,48 km

    Hotel Gilleleje Strand er et traditionsrigt badehotel fra 1896, som i dag er totalt nyrenoveret. Hotellets 25 værelser er forskellige, men fælles for dem er den pragtfulde beliggenhed: Du bor midt i Gilleleje – og samtidig kun et stenkast fra fiskerihavnens maritime atmosfære og byens yndede badestrand.

    Læs mere : Hotel Gilleleje Strand
  • Skovshoved Hotel

    29,82 km

    Det hyggelige familiedrevet badehotel, der er blevet kåret til et af verdens mest ”hippe” hoteller, er elsket af gæster fra hele verden. De kommer for at nyde den smukke beliggenhed, udsigten over Øresund og naturligvis den gode mad, samtidig med at hovedstadens mange oplevelser er inden for behagelig rækkevidde.

    Læs mere : Skovshoved Hotel
  • Taastrup Park Hotel

    37,47 km

    Taastrup Park Hotel er centralt placeret mellem Roskilde og København og tæt på motorvejen. Hotellet har egen gratis p-plads og ligger kun 2 min. gang fra Taastrups Station, restauranter og butikker. De komfortable værelser og den lækre morgenbuffet gør, at hotellet har mange glade stamgæster.

    Læs mere : Taastrup Park Hotel
  • Hotel Astoria - SDH Partner Hotel

    37,54 km

    Hvis du ønsker en central beliggenhed i hjertet af København, kan du med tryghed vælge at overnatte på Hotel Astoria. Hotellet ligger kun få minutters gang fra attraktioner som Tivoli, fremragende restauranter, hyggelige caféer, Strøget og mange andre fantastiske oplevelser.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Astoria - SDH Partner Hotel
  • The Huxley Copenhagen - SDH Partner Hotel

    37,73 km

    Hotellet er et luksuriøst tilbud i hjertet af København, der giver dig mulighed for trygt at overnatte, mens du udforsker den pulserende by.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : The Huxley Copenhagen - SDH Partner Hotel
  • Park Globetrotter Airport - SDH Partner Hotel

    44,1 km

    Park Globetrotter Copenhagen Airport - SDH Partner Hotel præsenterer en behagelig overnatningsmulighed for både forretningsrejsende og fritidsrejsende, beliggende i nærheden af Københavns Lufthavn og Amager Strand. Oplev moderne faciliteter, imødekommende service og nem adgang til offentlig transport, blot få minutters gang fra hotellet.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Park Globetrotter Airport - SDH Partner Hotel
  • Hotel Gjerrild Kro

    109,96 km

    Midt mellem Djurslands eventyrlige skove og Kattegat-kystens børnevenlige strande, ligger Hotel Gjerrild Kro. Der er kun 10 minutter til Grenå og 45 minutter til Randers Regnskov og Aarhus. Attraktionerne taler for sig selv, men naturen skal og bør opleves.

    Læs mere : Hotel Gjerrild Kro
  • Tornøes Hotel

    121,91 km

    Købstaden Kerteminde er indbegrebet af fynsk idyl med velbevarede små fiskerhuse og fine købmandsgårde. I hjertet af byen ligger Tornøes Hotel. Tornøes Hotel er atmosfære, charme, hygge, dejlige værelser, god mad og ikke mindst en fantastisk udsigt.

    Læs mere : Tornøes Hotel
  • Munkebo Kro

    127,18 km

    Mærk den hyggelige stemning på Munkebo Kro, der ligger lige ved vandet og med udsigt over Kertinge Nor. Her får du veltilberedte retter og kan tage på oplevelser i havnebyen Kerteminde og shopping i Fyns hovedstad Odense.

    Læs mere : Munkebo Kro
  • Kaløvig Badehotel

    127,86 km

    Kaløvig Badehotel er et lille hyggeligt hotel beliggende kun 14 kilometer fra centrum af Aarhus, lige ud til Aarhus Bugten i Aarhus N. Den intime stemning, den hjemlige følelse og den beroligende lyd af bølgerne fra Aarhus Bugt skaber sammen en virkelig unik atmosfære, som er svær at finde andre steder.

    Læs mere : Kaløvig Badehotel