Her lå engang landsbyen Finstrup, med sognekirke, præstegård og præst. Landsbyen blev nedlagt for over 300 år siden. Den fynske biskop Jacob Madsen, hvis visitatsbog fra 1588-1604 er et vigtig historisk dokument om de fynske kirkers ældste historie. Han medtager således oplysninger om 3 kirker på Sydfyn - Hågerup, Fleninge og Finstrup, alle som nedbrudte. For 100 år siden kunne man stadig se rester af byens huse. Gaden ”profitgyden” vest for kirkebakken hørte formentligt til landsbyen. Kirken man i dag ser ruinerne af, blev opført i 1100-tallet. Den blev nedlagt allerede i 1400-tallet. Kirkeruinen er udgravet i 1870-71 og igen i 1908 af nationalmuseet. Kirken var opført i granit, dog var nogle af tilbygningerne opført af røde munkesten.
Kirken har haft skib og kor i et, med et indvendigt mål på 20 meter. I koret stod højalteret. Korets gavl har en mærkelig lille udbygning. Nogle mener, her har stået et klokkespir. I katolske kirker kalder messeklokken folk fra kirkegården ind i kirken og den bliver også brugt under messen.
I vest var et stort tårn, bredere end skibet, og med nærmest kvadratisk grundplan. Sådanne tårne kendes kun fra Bornholm og Skåne. Tårnet har ikke været udgravet. To store tilbygninger mod nord og syd har forvandlet kirken til en korskirke. Den døbefont der står i Diernæs Kirke, en romansk granitfont af Vingetypen, menes at stamme fra Finstrup Kirke. Et sagn beretter at en herremand om natten havde ladet en hund begrave under højalteret - denne vanhelligelse skulle da være årsag til at Finstrup Kirke blev nedrevet.
