Forsamlingshuset Tambours Have i Varde

Foto: www.forsamlingshusene.dk

Forsamlingshuset Tambours Have i Varde

Den åbne konstruktion fortolker fysiske elementer fra de traditionelle forsamlingshuse: et håndtryk ved trappen, en flagstang, en talerstol og tilhørende bænke. Du kan betræde skulpturen, mærke gulvet vibrere og lytte til lydcollagen, der trækker på inspiration fra forsamlingshusenes historie.

I kunstværkets lydcollage optræder en række sange skrevet til værket, hvis form er inspireret af Højskolesangbogen og salmetraditionen. Nogle rummer brede motiver om frihed, samfund og kultur, mens andre afspilles ved eksempelvis solopgang og solnedgang. Sangene og melodierne optræder i mange former og farver, og de iscenesætter værkets konstante vekslen mellem det ekstremt konkrete, nærmest genkendelige og det ukendte, men alligevel sært dragende. Du vil kunne høre et højtideligt kirkeorgel og politiske ny-salmer, trombonefanfarer og fællessang samt fjerne stemmer fra årene der gik

Kunstnerne håber, at lydkunstoplevelsen vil trække mennesker ud i naturen og at naturoplevelsen vil introducere flere for lydkunsten. Alle kan bruge kunstværket, som et mødested, en scene, en talerstol, et udflugtsmål eller noget helt andet og fylde det med egne aktiviteter, minder og oplevelser – præcis som de traditionelle forsamlingshuse. Lyden fra værket kan slukkes og tændes, så kunstværket kan bruges som et forsamlingshus i naturen, der kan danne ramme om dit arrangement eller aktivitet.

Forsamlingshuset er et kunstprojekt på tværs af fire midt- og vestjyske kommuner, hvor der er rejst en lydkunstinstallation i Hvide Sande, Oddesund, Skarrild og Tambours Have i Varde.

Hoteller i nærheden af Forsamlingshuset Tambours Have i Varde

  • Billum Kro

    17,88 km

    Billum Kro er en ægte landevejskro, hvor du bliver mødt af fantastiske og nærværende værter. Beliggenheden tæt ved Vesterhavets skønne strande, Nationalpark Vadehavet samt det nye bunkermuseum Tirpitz, gør kroen til et oplagt udgangspunkt for dig, der søger gode oplevelser i det vestjyske.

    Læs mere : Billum Kro
  • Hotel Hovborg Kro

    21,22 km

    Hotel Hovborg Kro er kendt for sine lavloftede krostuer og sin prægtige jyske mad. Der har været kro her i mindst 250 år, og det stråtækte stuehus, der blev opført i 1790, er pietetsfuldt bevaret. Uden at ødelægge atmosfæren er det lykkedes at ”indbygge” de moderne faciliteter, som nutidens gæster sætter pris på.

    Læs mere : Hotel Hovborg Kro
  • Hotel Hedemarken

    24,72 km

    Tættere på Jyllands hjerte kommer du næppe: Hotellet ligger ved gode golfbaner, LEGOLAND®, Givskud Zoo, har en skøn å i baghaven med laks, og moderne faciliteter, der matcher både den erhvervsrejsende og weekendparret på tur. Du vil opleve kvalitet i højsædet.

    Læs mere : Hotel Hedemarken
  • Sdr.Omme Kro

    27,63 km

    Sdr. Omme Kro er en levende og moderne kro i det centrale Jylland. Her oplever du ægte hygge og personlig service. Kroen har siden 1780 haft kongeligt privilegium. Kroen ligger i skønne omgivelser og med Omme Å i den smukke krohave. Kroen er ideel for besøg i LEGOLAND og Givskud Zoo, men også for en golfferie.

    Læs mere : Sdr.Omme Kro
  • Bechs Hotel

    29,38 km

    Bechs Hotel i hjertet af Tarm er et af Vestjyllands rigtig gode spisesteder, og navnlig de mange vestjyske fiskeretter er populære. Lige uden for døren finder du både Skjern Å og Ringkøbing Fjord – og dermed fine muligheder for lystfiskeri, dejlige vandreture, badning og fuglekiggeri.

    Læs mere : Bechs Hotel
  • Nymindegab Kro

    32,21 km

    Nymindegab Kro troner sig op på kanten af Vesterhavet. Den er nem at kende på den gule farve, og ligger på klittens top længst mod vest. Kroen er gennemrenoveret fra kælder til kvist, og frister med en pragtfuld restaurant, der har en betagende udsigt over klitterne, fjorden og den høje vestjyske himmel.

    Læs mere : Nymindegab Kro
  • Refborg Hotel Billund

    32,85 km

    Refborg Hotel Billund byder velkommen til LEGOLAND®-gæster og alle andre, som vil drage fordel af den fine beliggenhed i forhold til attraktioner og aktiviteter. Der er både underholdning for børn og voksne i området, så spørgsmålet er bare, hvad dit ophold skal bruges til.

    Læs mere : Refborg Hotel Billund
  • Hotel Svanen Billund

    33,96 km

    Hotel Svanen i Billund er noget så usædvanligt som et firestjernet designhotel, hvor børnene også er meget velkomne. Overalt er der kælet for detaljerne – på de unikt designede værelser, i den hyggelige lounge og i restauranten ”No8”. Alle gæster skal have en oplevelse så tæt på det sublime som muligt.

    Læs mere : Hotel Svanen Billund
  • Gram Slotskro

    48,38 km

    I smukke og naturskønne omgivelser ligger Gram Slotskro. Her kan du rigtig mærke historiens vingesus. Den fantastiske placering ved Gram Sø og Gram Slot, er de perfekte rammer for et afslappet ophold med god mad baseret på årstidens friske råvarer. I dag er det 4. generation af familien Schrøder, som driver kroen.

    Læs mere : Gram Slotskro
  • Fjordgaarden

    54,87 km

    700 meter fra centrum og et blikfang fra Ringkøbing Fjord ligger Fjordgaarden – hvad enten det drejer sig om en wellnessferie, et weekendophold, en golftur, gourmet forkælelse eller blot en overnatning, så danner hotellet den perfekte ramme om et afslappende ophold i det vestjyske.

    Læs mere : Fjordgaarden