Geopark: Østrupgård

Midt i det bakkede terræn i ‘De Fynske Alper’ ligger Østrupgård herregård. Det kuperede terræn nord for herregården er domineret af sandede og grusede smeltevandsaflejringer og i dag stort set dækket af skove, mens landskabet mod syd åbner sig i marker og blødere bakker med mere frugtbar jord. Herregården udnytter på den måde den samme niche i landskabet, som ofte observeres, nemlig en marginal placering i forhold til landsbysamfundet og en mere direkte adgang til ressourcer som skov og vand.

Østrupgårdsbygningerne går helt tilbage til 1300-tallet. Kernen i Østrupgård er et firkantet bakkefort omgivet af våde skyttegrave og et af de ældste stenhuse, der stadig bruges som bolig. Den trefløjede hovedbygning er opført med grundmur og bindingsværk. De mest synlige træk ved bygningssamlingen er de store gårdbygninger i bindingsværk, der omkranser en uregelmæssig plads og adgangen til bakkefortet. Gårdsbygningerne har deres rødder i 1700-tallet, og den lange bindingsværksfacade ud mod vejen er en af ​​landets længste. Ud over at være nødvendige, har disse landbrugsbygninger også bidraget til at understrege godsets rigdomme. Tømmeret er tungt og i dele af facaden er der indført dobbeltstolper (de korte, lodrette stolper under tværbjælkerne). Nordfløjen blæste ned under orkanen i 1999, men den er siden blevet genopbygget.

Mod syd kan man se en typisk husmandsbebyggelse fra 1900-tallet, men ellers er landskabet domineret af marker og skove. Som noget enestående er hovedvejen fra Svanninge delvist bevaret for at vidne om forholdet mellem fæstebønderne og godsejeren. Dette forhold var kritisk for en stor del af befolkningen fra senmiddelalderen til 1900-tallet.

Opdateret af:
VisitLangeland visit@langelandkommune.dk