Dysserne blev fundet og undersøgt i midten af 1930'erne, men først ved endnu en udgravning i 1982-1983 og igen i 1990 blev man helt klar over, hvordan gravene oprindeligt har set ud.
På gravpladsen har der ligget tre langhøje med ialt syv stenkamre, de to side om side, den tredje længere mod øst. Men mod normalen er kamrene helt eller delvist gravet ned i undergrunden, så det er ikke meget de syner i landskabet, og det har heller ikke hjulpet på udseendet, at en stor del af kamrenes sten i tidens løb er blevet fjernet.
De tre langhøje, der har dækket gravkamrene, var helt pløjet væk, men omridset kunne anses ud fra sporene af de stenrækker, som oprindeligt har omgivet højene. De har alle haft et klart trapez-formet omrids, en form der i mange år har været kendt fra områderne syd for Østersøen, men først indenfor de seneste år er begyndt at dukke op indenfor dansk arkæologi.
Aldersmæssigt skal Harreby-gravene placeres i sidste halvdel af det 4 årtusinde f.Kr., men med en brugstid der rækker langt ind i det næste. Man har ikke fundet mange oldsager, men fundene inkluderer blandt andet flere flinteøkser og nogle lerkar.
