Hornslet Kirke

Foto: Destination Djursland

Hornslet kirke

Foto: Destination Djursland

Hornslet kirke

Foto: Destination Djursland

Hornslet kirke

Den ældste kirke i Hornslet var en trækirke fra 900-tallet. I 1100-tallet afløstes denne af en kampestensbygning, som stadig udgør den midterste del af den nuværende 39 m lange kirke.

Jørgen Rosenkrantz fra Rosenholm byggede til kirken og tilføjede bl.a. det 26 m høje tårn og kirkegårdsportalen med de indmurede nicher til hans og Dorte Langes våbenskjolde, som dog aldrig er blevet indsat.
Det tilbyggede våbenhus havde oprindelig kun én etage, men »Den Lærde Holger« (1596-1642), som også havde bygget »Pirkentavl« på Rosenholm, satte en etage mere på, som blev indrettet til håndbibliotek for egnens teologistuderende.

Kirken var ejet af Rosenkrantzerne indtil 1945.
Kirken blev herefter overdraget til menighedsrådet, men bærer tydeligt præg i sit indre af at have tilhørt denne slægt.

Forlængst gravsatte aner og forfædre fra andre hvilesteder er blevet bragt til et fælles hvilested i krypten under kirken, hvor der dog nu er ryddet op, og resterne er blevet begravet på Rosenkrantzernes gravsted ude på kirkegården.

Kirken er rigt udstyret med gravsten og epitafier over slægten Rosenkrantz, bl.a. over Erik Rosenkrantz med hans tre hustruer Margrethe Skeel, Mette Rosenkrantz og Margrethe Krabbe.
Under dette monument findes lænket til fodstykket i en tilpasset glasmontre en bog på 342 sider, som indeholder en ligtale over Erik Rosenkrantz, tillige med en levnedsbeskrivelse og nogle latinske og danske vers. Sidekoret er Jørgen Rosenkrantz eget kapel og er bygget af ham selv.

På gulvet ligger hans gravsten, den sidste over slægten Rosenkrantz. Altertavlen er en gotisk fløjaltertavle skåret af billedskærer Claus Berg fra Odense. Degnestolen hører til kirkens fornemste inventar og er udført af den hollandske billedskærer Mikkel van Groningen, som har udført mange fornemme arbejder, heriblandt prædikestolen i Århus Domkirke.
Orglet er skænket af lensbaron Hans Rosenkrantz i 1899. Orglet er et Høhneorgel, også en sjældenhed, da der kun findes få af dette mærke i hele Norden.

Kirkerummet har skiftet udseende ved forskellige restaureringer i årenes løb. I 1960 erstattedes kirkebænkene af løse stole, og den barokke alterskranke blev erstattet af en mere funkis præget.

Samme år blev døbefonten flyttet ned midt i kirken under det store kalkmaleri, som blev fremdraget i forbindelse med restaureringen. Billedet er fra omkring 1250 og har vakt meget stor opmærksomhed, idet der ikke andre steder her i landet findes noget tilsvarende. Det gengiver scener fra datidens populære ridder-krøniker fra kong Arthurs hof. Hovedtemaet er jagten på den hellige gral, og i nederste frise udkæmpes et drabeligt ridderslag.

Ved den sidste restaurering i 1988 blev stolene udskiftet med nye kirkebænke og den barokke alterskranke, som havde været opbevaret på loftet på Rosenholm, blev atter sat op. Ligeledes kom døbefonten atter på sin plads i koret. Den er hugget af stenmester Horder.

Hornslet Kirke knejser på en bakketop i den sydlige bydel og er omgivet af et velholdt anlæg og kirkegård. I anlægget ved kapellet står frihedsmonumentet over byens 5 faldne frihedskæmpere i krigen 1940-1945.


Hoteller i nærheden af Hornslet Kirke

  • Kaløvig Badehotel

    7,9 km

    Kaløvig Badehotel er et lille hyggeligt hotel beliggende kun 14 kilometer fra centrum af Aarhus, lige ud til Aarhus Bugten i Aarhus N. Den intime stemning, den hjemlige følelse og den beroligende lyd af bølgerne fra Aarhus Bugt skaber sammen en virkelig unik atmosfære, som er svær at finde andre steder.

    Læs mere : Kaløvig Badehotel
  • Hotel Oasia Aarhus

    19,73 km

    På Hotel Oasia Aarhus er nøgleordene kvalitet og service. Her kan du læne dig tilbage og nyde den elegante og diskrete luksus, som danner rammen for alt på hotellet. Alt er nøje udvalgt for at give dig den bedst mulige oplevelse.

    Læs mere : Hotel Oasia Aarhus
  • Montra Hotel Sabro Kro

    21,99 km

    Montra Hotel Sabro Kro er beliggende i hjertet af Sabro tæt på Smilets By, Aarhus. Med E45 tæt på, er der nem og hurtig transport til et væld af muligheder. Her finder du både plads til samvær, nærvær og skønne oplevelser. Der er altid en god grund til at besøge Sabro Kro.

    Læs mere : Montra Hotel Sabro Kro
  • Hotel Randers

    23,81 km

    Hotel Randers er et af landets ældste provinshoteller, beliggende i hjertet af byen. I mere end 160 år har hotellet været en oase med plads til nydelse, ro og fordybelse. Hotellet blev opført i 1856, men blev totalrenoveret i efteråret 2016. Historiens vingesus mærkes tydeligt på det smukke hotel.

    Læs mere : Hotel Randers
  • Låsby Kro

    36 km

    I Søhøjlandets midtjyske, smukke og bakkede natur mellem Silkeborg og Aarhus finder du Låsby Kro og Hotel. Her er en hyggelig atmosfære og kroen er indrettet med alt hvad der hører sig til med traditionel dansk mad og gode kroretter, der skaber den ægte krohygge.

    Læs mere : Låsby Kro
  • Nørre Vissing Kro

    36 km

    Ved bakker, skove og søer ligger den kongeligt privilegerede Nørre Vissing Kro, der er kendt for et kreativt og kompromisløst køkken med en atmosfærefyldt restaurant og en udsøgt vinkælder. 25 minutter til både Aarhus og Silkeborg. Naturen omkring kroen hører til blandt Danmarks smukkeste områder.

    Læs mere : Nørre Vissing Kro
  • Purhus Kro

    37,21 km

    Purhus Kro er en hyggelig og familievenlig gammel dansk landevejskro tæt på naturen. Alligevel er du ikke langt fra E45, og oplevelserne i det østjyske. På kroen hersker en dejlig uhøjtidelig stemning, hvor det handler om, at gæsterne skal befinde sig godt. I kroens hyggelige restaurant serveres "gammeldaws" kromad.

    Læs mere : Purhus Kro
  • Hotel Gjerrild Kro

    37,62 km

    Midt mellem Djurslands eventyrlige skove og Kattegat-kystens børnevenlige strande, ligger Hotel Gjerrild Kro. Der er kun 10 minutter til Grenå og 45 minutter til Randers Regnskov og Aarhus. Attraktionerne taler for sig selv, men naturen skal og bør opleves.

    Læs mere : Hotel Gjerrild Kro
  • Hotel Skanderborghus

    40,24 km

    Skanderborg Sø er et pragtfuldt sted og Hotel Skanderborghus, der ligger naturskønt i Dyrehaven ved søens bred, kalder sig med rette en perle ved sø og skov. Hotellet ligger tæt på Skanderborgs hyggelige bymidte med gode shoppingmuligheder, og i omegnen er der gode muligheder for bl.a. lystfiskeri, golf og tennis.

    Læs mere : Hotel Skanderborghus
  • Kongensbro Kro

    40,26 km

    Kongensbro Kro ligger, hvor landevejen mellem Aarhus og Viborg krydser Gudenåen. Før i tiden var den kendt som pramdragerkro, men i dag er den en moderne landevejskro med flotte værelser, alle med udsigt til krohaven. Kroens adelsmærke er den gode mad, lige fra de hjemmelavede frikadeller til den franske kogekunst.

    Læs mere : Kongensbro Kro