Helt frem til 1800-tallet indtog byens kag eller skamstøtte en central plads i bybilledet i en lang række nordeuropæiske byer. Kagen var en muret forhøjning, hvor lovovertrædere blev kagstrøget - dvs. lænket til en skamstøtte og pisket af bøddelen, hvorefter vedkommende mistede sine borgerlige rettigheder og måtte forlade bysamfundet. Det var ofte ganske banale lovbrud, der medførte kagstrygning i gamle dage.
I 1813 gribes i Tønder en skomagerlærling i æblerov. Som straf skal han piskes offentligt og stå i gabestokken en time. Men i dette tilfælde lod man dog nåde gå for ret. Dommen ændredes til tre dages fængsel på vand og brød, og skomager lærlingen fik således lov til at udstå sin læretid. Anderledes gik det en ung pige, som i 1865 havde begået et mindre tyveri. Hun måtte i gabestokken med deraf følgende konsekvenser.
På selve skamstøtten anbragte man i visse tilfælde en kagmand - en udskåret træfigur, som skulle minde borgerne om at holde sig loven efterrettelig. Tønder fik sin sidste kagmand i 1699. 8 mand og 6 heste slæbte en egestamme ind til træskæreren, der skar figuren som en gottorpsk profos (=soldat, der måtte fuldbyrde pådømte små straffe).
Hvor længe figuren har haft sin plads på Torvet vides ikke. Som den eneste bevarede kagmand i Danmark befinder original figuren sig i dag på Tønder Museum - et værdifuldt minde om fortidens retsopfattelse..
