Kapellet, der er så seværdigt, at det omtales af Naturstyrelsen, er bygget omkring 1150. Knud var kongesøn og født i 1096. Som voksen fik han tilnavnet Lavard. Ordet har samme oprindelse som det engelske ”lord” og betyder ”brødgiver” – en, der har mange folk i sit brød.
Knud var handlekraftig og populær, og som kongesøn var han en vigtig figur i magtkampen om den danske trone. Knuds fætter Magnus frygtede konkurrencen og besluttede at rydde Knud af vejen. I januar 1131 var Knud til julegilde hos slægtninge på kongsgården i Haraldsted, da Magnus bad ham komme til et møde i Haraldsted Skov. Trods advarsler red Knud af sted med bare to mand. Ved indgangen til skoven blev han mødt af Magnus og hans mænd, og efter et kort skænderi trak fætteren sit sværd og kløvede Knuds hoved. Mordet på Knud Lavard udløste 26 års borgerkrig i Danmark. Den sluttede først, da hans søn Valdemar (den Store) blev konge i 1157.
Et berømt mord
Knuds lemlæstede lig blev ført til Haraldsted Kirke, og ifølge historien sprang en kilde, hvor blodet dryppede på jorden. Kort efter begyndte der at ske mirakler ved kilden. Kapellet er formentlig opført tæt ved denne kilde, men selve kilden er forsvundet. Beretningerne om mirakuløse helbredelser tog til, og i 1170 blev Knud ophøjet til helgen af paven. Helgenskrinet med hans jordiske rester er nedsat i højalteret i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Knud Lavards Kapel var i middelalderen mål for mange pilgrimsvandringer, men efter Reformationen mistede det sin betydning og forsvandt. Ruinen blev fundet og udgravet i 1883.
Europa mod Norden
Magnus og Knud var ligeværdige til tronen, men de repræsenterede to forskellige kulturpåvirkninger:
Magnus stod for den gamle, nordiske og Knud for den nye europæiske/orientalsk inspirerede ridderkultur, der breder sig ud over Europa efter korstogenes begyndelse. Knud havde endvidere knyttet bånd til det russiske/slaviske område gennem ægteskab med Ingeborg af Novgorod.
Knud blev af kong Niels udnævnt til grænsejarl i Sønderjylland for at løse problemet med de vendiske stammers hærgen. Han løste opgaven på en for alle parter tilfredsstillende måde. Knuds popularitet faldt dog ikke i god jord hos kong Niels og hans søn Magnus, der følte sig underlegen over for fætter Knud.
Mord og borgerkrig
Spændingen udløstes med mordet på Knud Lavard den 7.1. 1131. Dette mord gik ikke upåagtet hen. Der fulgte en kongekrise og borgerkrig, som sluttede 1157, hvor Valdemar - søn af Knud Lavard - blev enehersker. Han fik Paven, Innocens 2, til at ophøje sin far til helgen samtidig med, at han var i fuld gang med at opføre en imponerende gravkirke, Sct. Bendts Kirke, for sin far. Innocens 2 pålagde Valdemar den Store at fortsætte korstogene, mod de hedenske baltere og vendere. Den tyske kejsermagt skulle ikke blive for stærk.
Den mest storslåede fest i Ringsted
I 1170 blev Knud Lavard begravet og helligkåret samtidig med, at Valdemars søn, Knud VI, blev salvet og kronet til Valdemars efterfølger. Det var den første kirkelige kongekroning i Danmark. Begivenhederne styrkede både kirkens og kongemagtens position. Både kulturelt og økonomisk har Knud Lavard haft stor betydning for Ringsted. I Sct. Bendts kirkes vestkappe er han afbildet på en trone med sin lensfane.
Knud Lavard føres til Frankrig.
Knud Lavards grav i kirken indeholder i dag kun få rester af ham, da hans skelet kort før Reformationen blev fjernet af munke fra moderklosteret St. Denis ved Paris. I Haraldsted findes ruinerne af et valfartskapel, der blev opført på drabsstedet.
Knud Lavard i Vigersted kirke.
I Vigersted kirke findes Knud Lavard afbildet med rosenkrans i håret, d.v.s. som hertug eller prins, samt i en gruppe bestående af Vor Herre, der rækker en krone til ham, hvor han er omgivet af forskellige håndværkere. Knud Lavard var skytshelgen for Skt. Knudsgilderne, der senere udviklede sig til egentlige håndværkerlaug.
