Adgang til kirken skal ske ved henvendelse til personalet på kirkegården - gælder alle hverdage undtagen mandag.

Kølkær sogn er et typisk eksempel på hedeopdyrkningens følger. De spredte gårde blev til byer, og bysamfundene ville også gerne have sin egen kirke.

Planerne om at bygge kirke i Kølkær startede i 1877, da man indsendte ansøgning til ministeriet om at måtte bygge en kirke for Kølkær, Søby og Voulund, der tilsammen havde 350 beboere. 
 
Efter nogle års stilstand blev drøftelserne om kirkens endelige placering på ny taget op 1890, hvor byggetilladelsen altså var i hus. Provst Blom fra Gjellerup holdt mæglingsmøde, og deltagerne gav provsten bemyndigelse til at afgøre, hvor kirken skulle ligge. I modsat fald var der formodentlig aldrig blevet opført en kirke i området.

Provst og biskop pegede i enighed på en placering nær den nye skolebygning, hvorved Kølkær gik af med sejren efter 13 års overvejelser. Ejeren af Voulundgård tog afgørelsen som et personligt nederlag og løste i skuffelse sognebånd til Fasterholt, ligesom han svor aldrig nogensinde at sætte sine ben inden for kirkedøren i Kølkær.

Et løfte han holdt selv ved nære venners død og begravelse. Han havde allerede tegnet den nye Kølkjær kirke, men nåede ikke at se den bygget, for han døde to år før byggeret gik i gang. Hans efterfølger, kongelig bygningsinspektør for Jylland, arkitekt Jens Vilhelm Pedersen fra Odense, fik derfor overdraget arbejdet og førte planerne til virkelighed.
 
Taknemmelige borgere skænkede to lysekroner af malm ved kirkens åbning, og i 1941, til 50-års jubilæet, fik kirken en dåbskande af de første der blev døbt i kirken. I årenes løb er der yderligere kommet altertæppe, alterdug og en smuk syvarmet lysestage på gavelisten.  

Kirken orgel blev indkøbt i 1919 efter en indsamling i kirkedistriktet, og for de godt 1800 kroner kunne man erhverve sig ét med 2½ stemme. Orgelet er dog senere blevet udbygget til nu at rumme 6 stemmer og subbas.

Kommunen satte en smuk granitstensmur om kirkegården i 1950 som erstatning for den oprindelige jordvold, og i 1971 blev kirken udsat for den første omfattende restaurering. Kirkebænkene blev udskiftet med stole til stor bedrøvelse for en del, men til nok så stor behagelighed for de fleste, der sidder i kirken.

Der blev lagt et nyt Ølandsstengulv med indbygget varme, og i kirkens nordside blev der bygget præsteværelse og offentlig toilet. I 1981 blev kirkens gamle skifertag udskiftet med kobberbelægning, og til kirken 100 års jubilæum fik kirken et smukt kirkeskib fremstillet af Andreas Nissen, Varde.

Der nye kirkeskib bærer navnet "Nordlyset", og beløbet hertil fremkom ved menigheds-tegnede aktier.  Kirkelivet lige nu!  Det gamle Rind Sogn blev yderligere delt (for sidste gang) i 1979 så Kølkær og Kollund sogne blev et selvstændigt to-sogns pastorat. 

I 2003 blev Rind, Kølkær og Kollund sogne så til samme pastorat med 3 sognepræster, Mogens Svendsen, Ulla Kristiansen og Iben Johanne Thomsen. Nøgleordet er stadig samarbejde for de tre sogne - både om præster og mødeaktivitet.

Det fælles kirkeblad samler de forskellige tilbud for alle aldersgrupper. Der er minikonfirmandundervisning med god tilslutning, bibelorientering og foredragsaftener, samt sogneeftermiddage, kirkekoncerter og den årlige udflugt for pensionister, ældre og interesserede.

Desuden er der mange andre tilbud gennem bl.a. missionshusets program, Danmission, KFUM, KFUK og Unge Hjem. Med mellemrum inviteres til kirkekaffe i missionshuset efter gudstjenesterne, og ved høstgudstjeneste inviteres til kirkefrokost i forsamlingshuset. Den sociale dimension og fællesskabet sættes som en selvfølge højt i sognet. 

For yderlig information:
www.kølkærsogn.dk