Fuglene benytter sig af det bugnende spisekammer på havbunden (vaden), der blotlægges ved ebbe to gange i døgnet. Op mod 60.000 snegle pr. m2 kan forekomme i vaden.
Men husk: På vaden og stranden står ofte store flokke af fugle, som behøver fred og ro til at søge føde og hvile. Ved at holde afstand til flokken hjælper man fuglene godt på vej til deres yngle- eller overvintringsområde; ofte tusinder af kilometer væk.
Fanø er Nationalpark
Fanø ligger lige midt i Nationalpark Vadehavet. Nationalparken strækker sig fra Blåvandshuk i nord til Tøndermarsken i syd. Den er et unikt naturområde, som omfatter Vadehavet, øerne Fanø, Mandø og Rømø, samt de lave landarealer og digerne langs fastlandets kyst.
Hele Fanø er en del af den nye nationalpark, og bliver således den eneste kommune i Danmark, hvor hele arealet er nationalpark.
Store dele af den tyske og hollandske del af Vadehavet er nationalparker og nu er den danske del også nationalpark. Samlet bliver det en af Europas største nationalparker.
Strandenge i Vadehavet
Strandenge hører til blandt de mest værdifulde naturtyper i Danmark. Det mest vidtstrakte strandengsområder på Fanø er Grønningen på Fanøs nordlige del.
På Fanøs sydspids finder vi strandengen med det mest besynderlige navn, "Hønen". Engen er ikke stor, men meget interessant.
Tidevandet
Tidevandet er en helt afgørende faktor for Fanø og Vadehavet. Tidevandet er kort fortalt den regelmæssige stigning og fald i vandstanden. Dette foregår i en cyklus på 12½ time. Tidspunktet for vandstandens højeste niveau kaldes flod og laveste niveau ebbe. Højdeforskellen mellem ebbe og flod er i Vadehavet ca. to meter - den højeste i Danmark.
