Mariager - Byens historie

Mariager - Byens historie

9550 Mariager

Foto: Destination Himmerland

Mariager - Byens historie

Foto: Destination Himmerland

Mariager - Byens historie

Foto: Destination Himmerland

Mariager - Byens historie

Når man besøger Mariagers smukke bymidte, er man ikke i tvivl om, at man har ramt en tidslomme. Her har tiden stået stille de sidste 400 år.

Mariagers bymidte vidner om en lang historie, en købstad og en særpræget oase. Mariager, Rosernes by, med brosten, bindingsværkshuse prydet med roser og flere torve er en ægte perle, der er passet og plejet. En levende attraktion for turisten og et privilegium for de gæstfrie borgere. 

Mariager by er en mindre by og købstad med 2500 indbyggere. Mariager – ”Marias ager” opkaldt efter Jomfru Maria - var før klostrets grundlæggelse (ca. år 1410) kun et lille fiskerleje og færgested på vejen mellem Randers og Aalborg.

 

Det Gamle Rådhus 

Det gamle Rådhus fra 1822 ligger smukt og majestætisk midt på Torvet i Mariager. Rådhuset er i dag prydet med et flot ur, byens vartegn ”Tranen” samt skrift i guld med 2. linje i ”Jydske Lov”:

”Var ei lov i lande da havde hver meest som meest maatte gribe”.

Bygningen har for nylig været under en kæmpe renovering, hvor man tilmed har formået at skabe en smuk bryllupssal i det tidligere sognerådsformands- og borgmesterkontor. Lokalet er indrettet i en gammel stil, således at det passer perfekt ind i bygningens historie, der går helt tilbage til år 1822. 

Ønsker man at blive gift på Det gl. Rådhus i hjertet af "Rosernes by" Mariager, kan dette sagtens lade sig gøre. 

Læs mere her!

 

Mariager Klosterkirke 

Birgittinerklostrets grundlæggelse i ca. 1446 betød en opblomstring af handel og håndværk og gav i 1592 Mariager købstadsrettigheder.

Birgittinerklosteret var et nonnekloster af Birgitterordenen, og var et af de mægtigste i Jylland.

Grundlæggelsen af klosteret skabte stor vækst i byen, da den blev et yndet udflugtsmål for tusindvis af andagtssøgende adelsfolk. Derfor blev der grundlag for flere herberger og gæstgiverier. Med klosteret kom også den imponerende klosterkirke – som dengang var 4 gange større end i dag.

Det, der er tilbage i dag, undgik nedrivning ved en ombygning i 1788-1789.

 

Fra købstad til industri

Efter Reformationen og nedlæggelsen af klostret mistede Mariager en stor del af sin betydning. Som et plaster på såret fik byen i 1592 købstadsrettigheder. Dengang havde byen kun 4-500 indbyggere.

Fra købstadsperiodens driftige handels- og håndværksliv er der bevaret mange bygninger. Det er dem, som i dag kan nydes ved en tur rundt i byens brostensbelagte gader.

Industrialiseringen kom først til Mariager omkring 1960. Mest kendt er Akzo Nobel, en kæmpe saltfabrik, som er den eneste af sin art i Skandinavien. Saltet har sin helt egen historie og betydning for Mariager.

Men heldigvis gik den voldsomme industrialiseringsbølge, der ramte mange byer af samme størrelse, Mariagers næse forbi – og takket være det, kan man i dag fortsat opleve brostenene, de gamle huse m.m.

 

Oplevelser for alle

Byen er godt forsynet med special- og dagligvarebutikker, fine spisesteder og gode overnatningsmuligheder. Byens største turistattraktion er Mariager Saltcenter, der ligger på havnen. Her kan man lære alt om saltets historie og anvendelse, besøge en underjordisk saltmine og afprøve vandets bæreevne i ”Det Døde Hav”, der er et badebassin med 37 gr. varmt saltvand. Mariager Saltcenter er et oplevelsescenter for hele familien.

Byens og egnens historie fortælles også på Mariager Museum og kan ved selvsyn fornemmes i den imponerende Mariager Klosterkirke. På det hyggelige torv ligger det atmosfærefyldte Hotel Postgården, hvis ældste bygning er fra 1700-tallet.

I sommermånederne er der mulighed for en tur med Mariager-Handest Veteranjernbane - en naturskøn tur på 15 km. Stationen ligger på havnen, og her finder man også ”hjuldamperen” Svanen, der dagligt sejler ture på Mariager Fjord. Der er mulighed for at kombinere veterantoget, Svanen og en bus på ”Trekantruten”.

Naturen omkring Mariager giver også gode muligheder for vandreture, cykelture, lystfiskeri og sejlads.

Fra Hohøj, Skandinaviens største bronzealderhøj, er der en pragtfuld udsigt.

 

Hoteller i nærheden af Mariager - Byens historie

  • Hotel Amerika

    9,06 km

    At besøge det 4-stjernede Hotel Amerika er som at tage en rejse ind i en verden af ro, omgivet af smuk natur. Allerede på vejen ind gennem den gamle bøgeskov kan du mærke pulsen falde. Indenfor mødes du af en hyggelig og afslappet atmosfære i stemningsfulde lokaler med nærværende værter.

    Læs mere : Hotel Amerika
  • Purhus Kro

    13,46 km

    Purhus Kro er en hyggelig og familievenlig gammel dansk landevejskro tæt på naturen. Alligevel er du ikke langt fra E45, og oplevelserne i det østjyske. På kroen hersker en dejlig uhøjtidelig stemning, hvor det handler om, at gæsterne skal befinde sig godt. I kroens hyggelige restaurant serveres "gammeldaws" kromad.

    Læs mere : Purhus Kro
  • Hotel Randers

    21,5 km

    Hotel Randers er et af landets ældste provinshoteller, beliggende i hjertet af byen. I mere end 160 år har hotellet været en oase med plads til nydelse, ro og fordybelse. Hotellet blev opført i 1856, men blev totalrenoveret i efteråret 2016. Historiens vingesus mærkes tydeligt på det smukke hotel.

    Læs mere : Hotel Randers
  • St. Binderup Kro

    29,06 km

    St. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og de gamle ures tikken. I restauranten finder du et stort udvalg af veltillavede retter, og du må ikke glemme at smage kroens hjemmelavede kryddersnaps. Kromanden fortæller gerne om stedets historie.

    Læs mere : St. Binderup Kro
  • Palads Hotel Viborg

    41,92 km

    Palads Hotel Viborg er placeret midt i centrum af Viborg lige ved byens hyggelige og charmerende gågade og få minutter til togstation.

    Læs mere : Palads Hotel Viborg
  • Kongensbro Kro

    43,73 km

    Kongensbro Kro ligger, hvor landevejen mellem Aarhus og Viborg krydser Gudenåen. Før i tiden var den kendt som pramdragerkro, men i dag er den en moderne landevejskro med flotte værelser, alle med udsigt til krohaven. Kroens adelsmærke er den gode mad, lige fra de hjemmelavede frikadeller til den franske kogekunst.

    Læs mere : Kongensbro Kro
  • Kompas Hotel Aalborg

    44,17 km

    Med en central placering tæt på Aalborgs nye havnefront er KOMPAS Hotel Aalborg ideel for et ophold i den nordjyske hovedstad. Du har alle muligheder for at gå på opdagelse i Aalborgs hyggelige gågader og nyde byens mange caféer og restauranter.

    Læs mere : Kompas Hotel Aalborg
  • Montra Hotel Sabro Kro

    48,8 km

    Montra Hotel Sabro Kro er beliggende i hjertet af Sabro tæt på Smilets By, Aarhus. Med E45 tæt på, er der nem og hurtig transport til et væld af muligheder. Her finder du både plads til samvær, nærvær og skønne oplevelser. Der er altid en god grund til at besøge Sabro Kro.

    Læs mere : Montra Hotel Sabro Kro
  • Kaløvig Badehotel

    50,36 km

    Kaløvig Badehotel er et lille hyggeligt hotel beliggende kun 14 kilometer fra centrum af Aarhus, lige ud til Aarhus Bugten i Aarhus N. Den intime stemning, den hjemlige følelse og den beroligende lyd af bølgerne fra Aarhus Bugt skaber sammen en virkelig unik atmosfære, som er svær at finde andre steder.

    Læs mere : Kaløvig Badehotel
  • Hotel Gjerrild Kro

    54,61 km

    Midt mellem Djurslands eventyrlige skove og Kattegat-kystens børnevenlige strande, ligger Hotel Gjerrild Kro. Der er kun 10 minutter til Grenå og 45 minutter til Randers Regnskov og Aarhus. Attraktionerne taler for sig selv, men naturen skal og bør opleves.

    Læs mere : Hotel Gjerrild Kro