Biologisk set er Næbbet et af Ærøs vigtigste og mest interessante områder for fugle- og planteinteresserede med stor rekreativ værdi. Samtidigt er stykket mellem Skjoldnæs Fyr og Næbbet et hotspot for lystfiskere på grund af vanddybden og den stærke strøm.
Næbbets landskab, der består af aflejringer, lå ubeskadiget indtil man omkring 1890 byggede Kielerkanalen. Da begyndte man her på råstofudvindingen, og efter 2. verdenskrig blev der brug for materialer til genopbygning af de nordtyske byer. Store gravemaskiner ændrede i løbet af ganske få år stedet til et næsten goldt månelandskab med masser af kratere, der fyldtes med vand. Først omkring 1975 blev grusgravningen forbudt. Sådan opstod nye biotoper.
Blishøns, svaner, ænder og vadefugle raster, fouragerer og yngler her. Og dagligt ses store flokke af skarver, som står yderst på Næbbet med udbredte vinger og tørrer fjerdragten. Selv den sjældne lille dværgterne er blevet observeret her.
Ærø er en del af Geopark Det Sydfynske øhav og Næbbet er en ud af ni lokaliteter med geologisk værdi på Ærø. Læs mere om Geoparken og Ærø her
