Naturkraft
Gå i historiens spor
Fyld rygsækken med aha-oplevelser og større viden om natur, bæredygtighed og klima. Alle aktiviteter i Naturkraft er gratis, når først entréen er betalt.
Tag alle sanser i brug
Hold fast i hatten og mærk hvordan vindhastigheden går fra let vind til storm på få sekunder i Vindmaskinen. Oplev udstillingen ‘Livets træ’ og se hvordan årstiderne udspiller sig i naturen på 12 minutter. Duft til årstidens blomster og planter når de 8 naturtyper udforskes. Undersøg livet under vandoverfladen med en vandkikkert, og hør hvordan vandet siver forbi i vandløbet. Forkæl smagsløgene i caféen. Test balanceevnen på stolpebanen og meget mere. Læs mere på www.naturkraft.dk.
Tag på ekspedition
Oplev, mærk, udforsk og leg med naturfænomener som vind, vand, varme og kulde. Bevæbnet med det rigtige grej og en stor portion nysgerrighed venter der dig sjove aktiviteter, når du tager på ekspedition i Naturkraft. Gennemfør de tre opgaver og leg dig til en større viden om naturens superkræfter. Når du har gennemført venter der dig en ny, sej titel og en badge som bevis på, at du har fuldført den!
Særlige aktiviteter og oplevelser i højsæsonen
I højsæsonerne udvider Naturkraft det daglige program med shows og sæson aktiviteter. Find det altid opdaterede program på www.naturkraft.dk.
En del af Ringkøbing Fjord Museer
Naturkraft er en del af Ringkøbing Fjord Museer, som består af flere kulturhistoriske besøgssteder rundt om Ringkøbing Fjord, der hver især fortæller sin unikke historie fra Vestjylland. Læs mere på www.ringkobingfjordmuseer.dk.
Opdateret af:
VisitVesterhavet turist@visitvesterhavet.dk
- Naturkraft
- Naturparken 10
6950 Ringkøbing - Tlf. (+45) +45 6916 1162
- www.naturkraft.dk