Otting Kirke

Otting kirke er en hvidkalket rå kampestenskirke stående på en kvadre-hugget skråkant sokkel. Kor og skib er romansk. Det brede tårn er opført i senmiddelalderen. Nordgavlen prydes af enkle sengotiske højblændinger, sydgavlens blændinger er forsvundet efter en skalmuring. Våbenhuset er bygget omkring år 1800. Kirken er restaureret og nymalet i varme farver i 1998-1999.

I koret er der indmuret en velbevaret romansk gravsten. På stenen ses et kors på en stiliseret høj. En tovsnoning er udhugget langs stenens kant. Tovsnoninger tolkes som beskyttende, da tovet er spundet om to reb, hvilket betyder dobbelt styrke.

Kirkens glatte romanske døbefont er delvist indmuret i triumfbuen. Dåbsfadet med bebudelsesmotivet er fra ca. 1575. De indgraverede våben og initialer har ikke kunnet bestemmes.

I tårnrummet hænger to sengotiske træfigurer. Den ene er et noget fragmenteret korbuekrucifiks. Den anden forestiller Johannes Døberen.

Altertavlen er udført i begyndelsen af 1600-tallet, men den er omdannet flere gange. Korsfæstelsen i storfeltet er fra omkring 1800. Et ældre alterbillede, af Jesus i Emmaus, er nu ophængt i tårnrummet.

Prædikestolens nuværende udseende med naive billeder af de fire evangelister stammer fra 1712, men dele af prædikestolen var nok jævngammel med altertavlens ældste dele.

Ved indgangen til kirken er rejst en mindesten for Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Det fortælles, hvordan en passende stor sten blev fundet ved Gammelhede Strand i Krejbjerg, og 15 mand fra sognet forsøgte flere gange at få stenen hjem. Den 12 tons tunge sten var dog for stor en opgave for Otting sogn alene, og man måtte have hjælp fra folk i Oddense. Det tog 25 mand tre dage at få stenen læsset på en vogn med forspand af 14 heste og fragtet hjem til Otting. Yderligere 60 mand, som var kommet for at kigge på, blev sat til at skubbe vognen, når det kneb hestene at trække det tunge læs. Øverst på selve stenen stod præsten, Kragh-Møller, for at dirigere slagets gang.

Kilde:
De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur

Opdateret af:
Destination Limfjorden info@destinationlimfjorden.dk