Ree Park Safari

Foto: Ree Park Safari

Landrover safari i Ree Park Safari

Foto: Henrik Norvig

Fodring af geparder

Foto: Ree Park Safari

Næsehorn på savannen

Kom tæt på dyrenes verden i Ree Park Safari

I Djurslands store safaripark får du masser af vilde indtryk. På din rejse gennem parkens fire verdensdele oplever du en verden fuld af fascinerende dyr. I de naturskønne rammer har dyrene god plads til bevægelse og naturlig adfærd.

Mød de sjældne bongo antiloper, de to hanløver, der helt usædvanligt kan gå sammen og Skandinaviens eneste sorte næsehorn. Besøg de nysgerrige lemurer, de frække dødningehovedaber og flere andre abearter, som du på abeøerne kan komme helt tæt på.

Land Rover Safari

Tag med på en forrygende safaritur på den store savanne og kom helt tæt på giraffer, næsehorn, strudse og mange andre dyr. Undervejs fortæller guiden om savannens vilde dyr og Ree Parks arbejde med naturbevarelse i parken og i Masai Mara i Kenya.

Amerika Expressen

Kom med på en fascinerende togtur udover den nordamerikanske prærie. Damptoget Black Beauty, som kører på rigtig damp, eller dieseltoget Armstrong, fører an, når du stiger ombord på en tur tilbage i tiden, og du kommer helt tæt på bison, elge, sortbjørne og arktiske ulve.

Se dyrene blive fodret

Gå ikke glip af dyrefodringerne, hvor de dygtige guider fortæller om dyrene og deler ud af de mange sjove historier og fun-facts. Se de glubske løver springe efter fodret, de livlige oddere blive udfordret i at finde maden eller geparden jage føden med 70 km i timen. Hver fodring er unik, og dyrene kommer ofte tættere på til en fodring, så hele familien kan sagtens se flere fodringer i løbet af dagen.

Vilde dyreaktiviteter

Tag med en af de engagerede guider på en walking safari, en guidet rundtur, hvor I selv kan være med til at bestemme, hvilke dyr I kommer forbi. Undervejs fortæller guiden om dyrene og Ree Park Safaris store arbejde med udryddelsestruede dyr.

Hvad end I har lyst til at se klappedyr for mindre børn eller leoparder på afstand, så besøg Ree Park Safari og få oplevelser for livet. Hver dag byder på masser af sjove og spændende aktiviteter for dig og din familie.

Find priser for diverse aktiviteter her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#reeparksafari #visitdjursland #visitaarhusregion

Hoteller i nærheden af Ree Park Safari

  • Kaløvig Badehotel

    24,54 km

    Kaløvig Badehotel er et lille hyggeligt hotel beliggende kun 14 kilometer fra centrum af Aarhus, lige ud til Aarhus Bugten i Aarhus N. Den intime stemning, den hjemlige følelse og den beroligende lyd af bølgerne fra Aarhus Bugt skaber sammen en virkelig unik atmosfære, som er svær at finde andre steder.

    Læs mere : Kaløvig Badehotel
  • Hotel Gjerrild Kro

    27,05 km

    Midt mellem Djurslands eventyrlige skove og Kattegat-kystens børnevenlige strande, ligger Hotel Gjerrild Kro. Der er kun 10 minutter til Grenå og 45 minutter til Randers Regnskov og Aarhus. Attraktionerne taler for sig selv, men naturen skal og bør opleves.

    Læs mere : Hotel Gjerrild Kro
  • Hotel Oasia Aarhus

    35,54 km

    På Hotel Oasia Aarhus er nøgleordene kvalitet og service. Her kan du læne dig tilbage og nyde den elegante og diskrete luksus, som danner rammen for alt på hotellet. Alt er nøje udvalgt for at give dig den bedst mulige oplevelse.

    Læs mere : Hotel Oasia Aarhus
  • Montra Hotel Sabro Kro

    45,02 km

    Montra Hotel Sabro Kro er beliggende i hjertet af Sabro tæt på Smilets By, Aarhus. Med E45 tæt på, er der nem og hurtig transport til et væld af muligheder. Her finder du både plads til samvær, nærvær og skønne oplevelser. Der er altid en god grund til at besøge Sabro Kro.

    Læs mere : Montra Hotel Sabro Kro
  • Hotel Randers

    48,4 km

    Hotel Randers er et af landets ældste provinshoteller, beliggende i hjertet af byen. I mere end 160 år har hotellet været en oase med plads til nydelse, ro og fordybelse. Hotellet blev opført i 1856, men blev totalrenoveret i efteråret 2016. Historiens vingesus mærkes tydeligt på det smukke hotel.

    Læs mere : Hotel Randers
  • Hotel Skanderborghus

    56,67 km

    Skanderborg Sø er et pragtfuldt sted og Hotel Skanderborghus, der ligger naturskønt i Dyrehaven ved søens bred, kalder sig med rette en perle ved sø og skov. Hotellet ligger tæt på Skanderborgs hyggelige bymidte med gode shoppingmuligheder, og i omegnen er der gode muligheder for bl.a. lystfiskeri, golf og tennis.

    Læs mere : Hotel Skanderborghus
  • Nørre Vissing Kro

    57,09 km

    Ved bakker, skove og søer ligger den kongeligt privilegerede Nørre Vissing Kro, der er kendt for et kreativt og kompromisløst køkken med en atmosfærefyldt restaurant og en udsøgt vinkælder. 25 minutter til både Aarhus og Silkeborg. Naturen omkring kroen hører til blandt Danmarks smukkeste områder.

    Læs mere : Nørre Vissing Kro
  • Låsby Kro

    58,48 km

    I Søhøjlandets midtjyske, smukke og bakkede natur mellem Silkeborg og Aarhus finder du Låsby Kro og Hotel. Her er en hyggelig atmosfære og kroen er indrettet med alt hvad der hører sig til med traditionel dansk mad og gode kroretter, der skaber den ægte krohygge.

    Læs mere : Låsby Kro
  • Purhus Kro

    61,33 km

    Purhus Kro er en hyggelig og familievenlig gammel dansk landevejskro tæt på naturen. Alligevel er du ikke langt fra E45, og oplevelserne i det østjyske. På kroen hersker en dejlig uhøjtidelig stemning, hvor det handler om, at gæsterne skal befinde sig godt. I kroens hyggelige restaurant serveres "gammeldaws" kromad.

    Læs mere : Purhus Kro
  • Kongensbro Kro

    66,12 km

    Kongensbro Kro ligger, hvor landevejen mellem Aarhus og Viborg krydser Gudenåen. Før i tiden var den kendt som pramdragerkro, men i dag er den en moderne landevejskro med flotte værelser, alle med udsigt til krohaven. Kroens adelsmærke er den gode mad, lige fra de hjemmelavede frikadeller til den franske kogekunst.

    Læs mere : Kongensbro Kro