Du kan downloade et kort over området her.
Fra toppene er der en vidtstrakt udsigt især i syd og sydøstlig retning. Man ser hele sørækken fra Silkeborg til Himmelbjerget.
Sindbjerg og Stovbjerg regnes ligesom Himmelbjerget for at være såkaldte "falske bakker" - skrænter der er dannet, da isen borteroderede det nærliggende landskab.
På Sindbjerg står en mindesten over redaktør Sophus Sørensen for hans virke for fredningen af området. I alt er i dag 56 ha fredet. Fredningen skal sikre, at de også fremover forbliver lyngklædte, og at udsigten fra bakkerne til bl.a. Himmelbjerget bevares.
Den dominerende plantevækst er foruden hedelyng arter som revling, tyttebær, tormentil, gyvel, ene, bævreasp, bølget bunke og mange forskellige arter af mosser og laver.
Navnenes betydning
Forleddet i navnet Sindbjerg kommer af det oldnordiske "sinder". Det betyder "slagger" (aske), som er restproduktet, når man laver trækul. Det kunne tyde på, at træerne på bakken en gang er blevet brugt til at lave trækul af.
Det første led i Stoubjerg, er navneordet "stue". Der har altså muligvis været en dysse på eller ved bakken eller også har der til bjerget været knyttet sagn eller forestillinger om en bolig (stue) for underjordiske væsener, hvilket falder godt i tråd med, at der er knyttet et sagn til stedet, hvor det fortælles at det er kæmpen Borkes grav.
Læs mere om Sindbjerg Stoubjerg her.
