Skulptur "Ymerbrønden"

Foto: Michella Kornager

ymerbrøndenkopi

Foto: Jørn Ungstrup

ymerbrønd Jørn ungstrup 2 1024x576

Foto: Michella Kornager

ymerbrønden

Skulpturen er oprindelig lavet i sandsten og originalen står idag på Faaborg museum. Den udgave vi ser på Torvet i Faaborg er en kopi støbt i bronze og opstillet i 1964.

Historien bag Skulpturen er baseret på Sagn og Myter der handler om 'Verdens Tilblivelse':

Før noget andet blev til, lå Niflheim mod nord og Muspelheim mod syd. Mellem dem var et uhyre svælg, der kaldtes Ginnungegab. I Niflheim var der koldere end i den koldeste vinter, men Muspelheim bestod af flammende bestod af flammende ildsluer. Her kunne ingenting leve undtagen Muspels sønner. Foran Muspelheim sad Surt på vagt med sit sværd, der var dannet af den hårde lue. Tolv rivende elve strømmede ud i Ginnungegab. I kulden fra Niflheim frøs deres vand til mægtige isbræer. Når disse sejlede mod syd, mødte de varmen fra Muspelheim, der smeltede dem. Og tåge og rim lagde sig over Ginnungegab. Rimene begyndte at dryppe. dråberne var levende og tog efterhånden skikkelse af et menneske. Således fremkom den uhyre kæmpe Ymer.

En dag lagde han sig til at sove, og der sprang da ud af hans venstre armhule en mand og en kvinde. Hans ene fod blev fader og den anden moder til en søn. Fra Ymer nedstammer Jætterne eller Rimturserne, som de også kaldes.Men rimtågen blev ved at dryppe. Af dråberne fødtes koen Audhumla. Af dens mælk levede Ymer. Selv måtte koen nøjes med at slikke isbræens salte stene. Da den havde slikket én dag, fremkom håret af en mand, næste dag hovedet, og tredje dag steg hele manden lyslevende ud af bræen. Fra ham nedstammer Odin, Vile og Ve. Det er de ældste af guderne.Da guderne voksede til, slog de Ymer ihjel. Så vældige var de blodmasser, der flød ud af hans krop, at næsten hele hans slægt druknede deri. Kun Bergelmer reddede sig sammen med sin hustru i en kværnkasse eller hul træstok. Fra dem nedstammer de jætter, rimturser og bjergriser, der siden voldte så meget ondt i verden.

Odin og hans brødre kastede Ymers lig ud i Ginnungegab. Af hans krop dannede de Jorden. Blodet blev til elve, søer og det hav, der slynger sig om jorden. Kødet blev til muld, og benene fjeld; hovedskallen løftede de op over jorden og dannede således himmelhvælvingen. Gnister fra Muspelheim fæstede de på himlen så de kunne lyse over Jorden. Nedenunder lod de masser af den onde jættes hjerne drive som våde og kolde skyer.Hvert døgn kører jættekvinden Nat over himmelbuen. Hun sidder i en kærre, der bliver trukket af hesten Rimfaxe. Fra dens mule drypper duggen ned over Jorden. Hendes søn, Dag, har Odin skænket en anden kærre. Den blev trukket af hesten Skinfaxe, hvis manke lyser både over land og hav. Der er også spændt heste foran Solen og Månen, og de må løbe hurtigt; thi bag dem løber to ulve, Skolle og Hate, som vil sluge dem, hvis de er i stand til at indhente dem. Mod nord sidder en jætte i ørneham, når han rører vingerne, opstår der vinde, der stryger hen over Jorden.

Af maddiker, der var i Ymers krop, skabte guderne de små dværge. De fik bolig under Jorden i stene og høje. Her har de indrettet sig smedjer, hvor de laver kunstfærdige våben og redskaber. Fire af dem blev sat til at bære himmelhvælvingen, én i hvert verdenshjørne. Til dem regnes også Svartalferne, der er sorte som beg.Nu lå altså Jorden midt i det frådende hav, mens himlen hvælvede sig over den. Dag fulgte på dag, sommer og vinter.Længst ude ved havets bred fik jætterne bolig. Det er Udgaard.En kreds midt på Jorden omgærdede guderne med Ymers øjenbryn. det var Midgaard. Her skulle menneskene leve.De første mennesker havde tre guder dannet af to træstammer, som de en dag fandt nede ved stranden. De kaldte manden Ask og kvinden Embla, gav dem liv og alle sanser og klædte dem i kjortler.

Guderne selv tog bolig i Askgaard, det højeste sted på Jorden. Midt i Askgaard ligger Idavang, en bred og fager slette. Her byggede guderne sig prægtige huse. Fra Askgaard spænder regnbuen Bifrøst sig op over himmelhvælvingen. det er farvernes bro. Den røde farve er ilden. Den skal holde jætterne og alle andre onde vætter borte fra Askgaard.

Udført af billedhugger Kai Nielsen.
Skænket af etatsråd Mads Rasmussen
Opstillet og afsløret 24.06.1913.
I bronze fra 1964

Hoteller i nærheden af Skulptur "Ymerbrønden"

  • Hotel Faaborg Fjord Spa Konference

    2,32 km

    På Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference er der tid til afslapning, luksus, frihed, kvalitetstid, kærlighed, hygge, sjov og gastronomiske eventyr. Her får du uforglemmelige øjeblikke, så du kan vende tilbage til hverdagen med gode minder og fornyet energi.

    Læs mere : Hotel Faaborg Fjord Spa Konference
  • Brobyværk Kro

    15,04 km

    Hvor landevejen mellem Odense og Faaborg krydser Odense Å, ligger Brobyværk Kro. Den idyllisk beliggende kro med åen i baghaven har århundredgamle traditioner for at tage godt imod gæster. Selvfølgelig er kroen gennem årene blevet moderniseret, men sjælen og hyggen er her stadig.

    Læs mere : Brobyværk Kro
  • Hotel Knudsens Gaard

    33,27 km

    Hotel Knudsens Gaard i Odense lægger vægt på personlig service, høj kvalitet og en fredfyldt stemning. Den fulde opmærksomhed er på gæsterne, som skal kunne nyde et afslappet ophold i grønne omgivelser. Hotellets værelser har en hjemlig stemning og restauranten leverer fantastiske kulinariske oplevelser.

    Læs mere : Hotel Knudsens Gaard
  • Hotel 6400

    34,84 km

    På Hotel 6400 i Sønderborg lægges der vægt på det helt centrale ved at bo på hotel: en god seng og en gedigen, så vidt muligt økologisk morgenmad. Her har du en perfekt base, når du vil opleve Sønderjyllands mange oplevelser og stifte bekendtskab med områdets særlige kultur og historie.

    Læs mere : Hotel 6400
  • Hotel Sønderborg Strand - SDH Partner Hotel

    35,89 km

    Hotel Sønderborg Strand er perfekt placeret ved stranden og omgivet af naturskønne og historiske omgivelser, kun 250 meter fra centrum af Sønderborg.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Sønderborg Strand - SDH Partner Hotel
  • Frederik VI's Hotel

    36,34 km

    Frederik VI’s Hotel har en perfekt beliggenhed, hvis du vil udforske Odense by eller Fyn med de mange seværdigheder, som f.eks. H.C. Andersens Hus og Den Fynske Landsby. Hjemme på hotellet venter restaurant, sanserum og motionsrum. Udenfor finder du egen park og et fint stisystem, så du kan nyde den skønne natur.

    Læs mere : Frederik VI's Hotel
  • Fjelsted Skov Hotel & Konference

    42,17 km

    Velkommen til Fjelsted Skov Hotel og Konference - et unikt tilflugtssted midt i naturen. Vi tilbyder en eksklusiv oplevelse, hvor ro og charme forenes med moderne komfort, omgivet af den betagende Fjelsted Skov. Det ideelle sted for både forretningsrejsende og feriegæster.

    Læs mere : Fjelsted Skov Hotel & Konference
  • Munkebo Kro

    44,89 km

    Mærk den hyggelige stemning på Munkebo Kro, der ligger lige ved vandet og med udsigt over Kertinge Nor. Her får du veltilberedte retter og kan tage på oplevelser i havnebyen Kerteminde og shopping i Fyns hovedstad Odense.

    Læs mere : Munkebo Kro
  • Tornøes Hotel

    47,46 km

    Købstaden Kerteminde er indbegrebet af fynsk idyl med velbevarede små fiskerhuse og fine købmandsgårde. I hjertet af byen ligger Tornøes Hotel. Tornøes Hotel er atmosfære, charme, hygge, dejlige værelser, god mad og ikke mindst en fantastisk udsigt.

    Læs mere : Tornøes Hotel
  • Benniksgaard Hotel

    50,31 km

    Beliggenheden på det højeste punkt ved Flensborg Fjord fås ikke smukkere, og nærmeste nabo er Benniksgaard Golfbane. Den gamle slægtsgård har gennemgået en fuldstændig og meget smagfuld renovering i rustik stil. Kokkene tilbereder aftenens menu med udgangspunkt i gamle traditioner, men tilpasset nutidens smagsløg.

    Læs mere : Benniksgaard Hotel